Lægeforeningen: Uligheden mindskes kun med hardcore forebyggelse

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Når jeg tidligere mødte udenlandske kolleger eller bekendte, så pralede jeg nogle gange med, at jeg kommer fra et land, hvor der er let og lige adgang for alle til at få behandling i sundhedsvæsenet.

Men det er jeg holdt op med. For efterhånden er der ikke så meget at prale af. På 25 år er uligheden i sundhed i Danmark nemlig fordoblet.

Det er nu sådan, at hvis du er blandt den fjerdedel af danskerne, som tjener mest, er der en god chance for, at du bliver mere end 83 år gammel.

Hvis du derimod er blandt den fjerdedel, som har den laveste indkomst, bliver du højst sandsynligt ikke meget ældre end 73. Der er en forskel på ti år mellem, hvor lang tid de rigeste og de fattigste danskere lever i gennemsnit.

Behov for hardcore strukturel forebyggelse
Det er desværre et faktum, at indkomst og uddannelse i så høj grad er med til at afgøre, hvordan man som borger i Danmark klarer sygdom.

Inden for sundhedsområdet er forebyggelse den mest effektive måde, vi kan skabe mere lighed i sundhed på.

Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Jeg møder som læge – ligesom mange andre af mine kolleger i sundhedsvæsenet - konsekvenserne af den ulighed.

I øjeblikket arbejder jeg på en socialmedicinsk klinik. Her er patienter fra samfundets absolutte bund. Patienter, som fejler mange ting på én gang – eksempelvis både psykiske og fysiske sygdomme - og så har de også det til fælles, at rigtigt mange af dem har en kort eller ingen uddannede og en lav indkomst.

De er ofre for uligheden i sundhed, og når vi møder dem i sundhedsvæsenet er det ofte for sent at dæmme op for konsekvenserne af uligheden.

Inden for sundhedsområdet er forebyggelse den mest effektive måde, vi kan skabe mere lighed i sundhed på.

Og med forebyggelse mener jeg ikke kun oplysningskampagner, gode råd eller løftede pegefingre. Jeg mener i høj grad også hardcore strukturel forebyggelse.

Det betyder væsentligt højere afgifter på især tobak og alkohol. Strammere håndhævelse af forbud mod salg af alkohol og cigaretter til unge. Total røgfri skoletid og røgfrie ungdomsuddannelser og cigaretterne gemt væk under disken i butikken.

Hvor frit er valget egentlig?
Politikerne argumenterer ofte med, at det er dit eget frie valg, om du vil fylde dig med røg, sprut eller andre skadelige stoffer, og at strukturelle tiltag på forebyggelsesområdet vil begrænse det frie valg.

Men er det nu også et reelt frit valg?

Alle menneskers handlinger – for eksempel det at begynde at ryge - bliver i høj grad bestemt af påvirkninger fra familie, netværk, arbejdskolleger og reklamer.

Om du starter på tobakken bestemmes også af faktorer som pris, og hvor nemt det er at få fat i eksempelvis cigaretter.

Og når man så først er begyndt og blevet afhængig af nikotinen, hvor frit et valg er det så at lægge cigaretterne på hylden?

Danskerne er parate
Kan samfundet gøre det dyrere at købe cigaretter, håndhæve, at der ikke bliver solgt tobak til børn og unge, og sikre, at eleverne i skolen aldrig bliver udsat for røg, så bliver det nemmere at vælge tobakken fra.

Især er den strukturelle forebyggelse effektiv i forhold til de socialt dårligst stillede borgere.

Hvis den voksende ulighed skal bremses – og det skal den – så må politikerne på Christiansborg se i øjnene, at forebyggelsen skal helt frem forrest på den politiske agenda.

Danskerne er parate og kan godt se, at det langtfra er et frit valg, om man ryger eller har et alkoholmisbrug. Undersøgelser har vist, at et flertal af os gerne ser dyrere cigaretter.

Så kære politikere – sats nu på forebyggelsen, og gør det lettere at vælge de sunde liv.