Debat

Medicoindustrien: Behandlingsrådets afgørelser bør kun være vejledende

DEBAT: Sygehuse kan med vejledende afgørelser bruge ny teknologi, selvom behandlingsrådet mener, at en behandling ikke er rentabel for en bred patientgruppe, skriver Medicoindustriens direktør.

Medicoindustrien bør placeres i behandlingsrådet for at sikre dialog med hele branchen om ansøgningsprocesser, evidenskrav og metodiske overvejelser, skriver direktør Peter Huntley.
Medicoindustrien bør placeres i behandlingsrådet for at sikre dialog med hele branchen om ansøgningsprocesser, evidenskrav og metodiske overvejelser, skriver direktør Peter Huntley.Foto: /Pressefoto/Medicoindustrien
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Medicoindustrien ønsker at medvirke til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund.

Derfor er det positivt, at regionerne har taget initiativ til mere systematisk at sammenholde behandlingernes effekt med omkostningerne, så der fremadrettet kan skabes mest muligt værdi for patienterne i sundhedssektoren.

Yderligere er det positivt, at regionerne lægger op til at inddrage patienternes egne oplevelser og deres perspektiv på teknologierne.

Det skal i sidste ende være op til den behandlende kliniker at vurdere, hvad den bedste teknologi til den enkelte patient er – ligesom det gør sig gældende med den fri ordinationsret for medicin.

Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Rådets primære opgave bør være at bidrage til behandlingskvaliteten ved at få implementeret værdiskabende løsninger hurtigt i hele landet.
Små fem procent af det samlede driftsbudget til sundhed går til indkøb af medicinsk udstyr. Besparelser alene på indkøb af medicinsk udstyr kan derfor ikke ændre på sundhedsvæsenets samlede økonomiske udfordring.

Rådet må ikke blive en spareøvelse
Indkøb af det rette medicinske udstyr kan derimod skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer, som vedrører langt større udgiftsposter i sundhedsvæsenet.

Hvis rådets beslutninger skal give anledning til besparelser, skal det derfor være via værdibaserede indkøb, som gør driften billigere for eksempel på grund af ændrede arbejdsgange, færre genindlæggelser, lavere infektionsrater og færre genoperationer.

Det er afgørende, at et kommende behandlingsråd ikke udsætter ibrugtagningen af medicinsk udstyr i Danmark.

Hvis den innovative udvikling bremses på grund af en langsommelig proces i behandlingsrådet, vil hele udviklingen i sundhedsvæsenet blive bremset.

Medicoindustrien mener derfor grundlæggende, at behandlingsrådet ikke må blive en spareøvelse i forhold til indkøb af innovativt udstyr, der netop skaber mere værdi for patienterne.

Medicoindustrien bør placeres i rådet
Medicoindustrien er en naturlig samarbejdspartner i forhold til udarbejdelse af evalueringer af medicinsk udstyr. Medicoindustrien bør placeres i rådet for at sikre dialog med hele branchen om blandt andet ansøgningsprocesser, evidenskrav og metodiske overvejelser.

Lige så naturligt at det er, at Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har en observatørpost i Medicinrådet, bør det være, at Medicoindustrien har en observatørpost i behandlingsrådet.

I forslaget til model for et behandlingsråd fremgår det, at "for virksomhederne gælder det, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke medfører meromkostninger for sundhedsvæsenet".

Dette kriterie bør udgå, så alle virksomheder kan søge om at få ny teknologi vurderet, ligesom det er tilfældet i Medicinrådet.

Alternativt vil en række patienter, som vil have gavn af behandlinger med medicinsk udstyr, ikke kunne modtage den optimale behandling.

Omvendt vil patienter, som vil have gavn af en farmakologisk behandling, få mulighed for at få adgang til medicinen via Medicinrådets beslutninger.

Læs også

Bør kunne indregne effekter på tværs af sektorer
Det er tidligere blevet påpeget af både Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Kræftens Bekæmpelse, at effekter af hele behandlingsforløbet – på tværs af sektorer – bør medtages i evalueringerne.

Hvis der udtages produkter til evaluering, som også har effekter i andre sektorer end den regionale, bør effekter på for eksempel kommunalt niveau også medtages i vurderingen.

Det er vigtigt, at den enkelte evaluering er transparent og giver mulighed for involvering af leverandøren i alle trin i processen. Ved involvering, dialog og mulighed for input lægges grundlaget for den bedst mulige beslutning.

Udfaldet af en evaluering har store konsekvenser, og det bør derfor være muligt for virksomhederne at få indblik i beslutningsgrundlaget. Denne dialog bør foregå løbende.

Rådets anbefalinger bør være vejledende
Rådets anbefalinger skal naturligvis implementeres i klinikken, men de bør ikke være bindende for alle klinikere.

Afgørelserne fra rådet bør være vejledende, så det stadig er muligt at bruge ny teknologi lokalt på sygehusene, selvom behandlingsrådet har konkluderet, at en behandling ikke er omkostningseffektiv på en bred patientpopulation.

Det skal i sidste ende være op til den behandlende kliniker at vurdere, hvad den bedste teknologi til den enkelte patient er – ligesom det gør sig gældende med den fri ordinationsret for medicin.

Medicoindustrien ser frem til det fortsatte samarbejde med regionerne om at udvikle en velfungerende og bæredygtig model for behandlingsrådet. De første skridt på vejen kan tages ved at se på vores anbefalinger.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd?

Læger og ledere i sundhedsvæsenet efterspørger et behandlingsråd, som kan vurdere behandlinger og teknologier på samme måde, som Medicinrådet vurderer lægemidler.

Regeringen og støttepartierne kom efter folketingsvalget frem til, at regeringen skulle nedsætte et behandlingsråd. Men nu er Danske Regioner kommet regeringen i forkøbet og har sendt sit bud på en model for et kommende behandlingsråd i høring.

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvad der skal være fokus på i det nye behandlingsråd.

Er regionernes model den rigtige? Hvordan får vi et behandlingsråd, der ikke tynges af omfattende proceskrav? Og hvad stiller vi op med problemer med tynd evidens for behandlinger og sundhedsteknologier?

Her er aktørerne:
  • Anders Perner, professor i intensiv medicin, Rigshospitalet
  • Bo Sanderhoff Olsen, formand, Dansk Ortopædisk Selskab
  • Dorte Gyrd-Hansen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache)
  • Gorm Greisen, professor i pædiatri, Rigshospitalet
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
  • Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
  • Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen
  • Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital
  • Morten Freil, direktør, Danske Patienter
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer (DH).

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Huntley

Afgående direktør, Medicoindustrien (15/6-24), formand, National Association Council, bestyrelsesmedlem, MedTech Europe
civilingeniør (DTU 1982), ph.d. (DTU 1986), hd i finansiering (CBS 1988), young managers program (Insead 1991)

0:000:00