Forskere: Vi skylder vores børn at sætte ind over for luftforening - og det haster

Zorana Jovanovic Andersen
Professor in Envirnmental Epidemiology, Department of Public Health, University of Copenhagen / Professor i Miljøepidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Steffen Loft
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Marie Pedersen
Lektor og forsker i miljøepidemiologi, Københavns Universitet
WHO skærpede i 2021 retningslinjerne for luftforurening, og EU sænkede i 2024 som følge heraf grænseværdierne for, hvor højt indholdet af partikler og gasser i udendørsluften må være.
Det har de gjort, fordi evidensen for helbredskonsekvenser af luftforurening er blevet væsentligt styrket.
Vi er ganske enkelt blevet langt mere sikre på, at luftforurening selv ved lav koncentration øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme, blandt andre astma, lungekræft, KOL, hjertesvigt, stroke, diabetes og demens samt for tidlig død relateret til flere af disse sygdomme.
Faktisk er luftforurening estimeret til at forårsage over 3.000 for tidlige dødsfald i Danmark hvert år.
Selv om luftkvaliteten i Danmark er blevet bedre de seneste årtier, er stort set alle danskere eksponeret for luftforurening i koncentrationer, som ligger over EU's grænseværdier, og som er sundhedsskadelige.
Børn er mere udsatte
Det kalder på en styrket forebyggelsesindsats – og det haster. Ikke mindst af hensyn til børn og andre sårbare grupper.
Den gode nyhed er, at det er muligt at sætte ind med effektiv forebyggelse målrettet luftforurening.
Zorana Jovanovic Andersen, Steffen Loft og Marie Pedersen
Arbejdsgruppen bag Vidensråd for Forebyggelses nye rapport
Børn er mere modtagelige over for luftforurening end voksne, fordi deres lunger, hjerner og immunsystemer er under udvikling, ligesom de trækker vejret hurtigere, typisk er mere aktive og indånder mere luft end voksne.
En styrket forebyggelse målrettet luftforurening kan derfor medvirke til at forebygge, at børn udvikler astma, autisme, lungebetændelse og en række andre sygdomme – og det skylder vi dem.
Men naturligvis også alle os andre. Vi har alle, unge som gamle, ret til at indånde luft, der ikke gør os syge.
Den gode nyhed er, at det er muligt at sætte ind med effektiv forebyggelse målrettet luftforurening.
Trafik, produktion og brændeovne
Det handler ikke om, at den enkelte skal beskytte sig ved at holde sig inden døre, rense luften, iføre sig mundbind eller undlade at færdes på gader og stræder. Nej, det handler i stedet om at reducere luftforurening ved de kilder, som udleder forureningen.
De fleste forestiller sig måske, at luftforureningen over Danmark udelukkende kommer fra Øst- og Centraleuropa, og at der derfor ikke er meget at stille op fra dansk side.
Det er korrekt, at en del af luftforureningen kommer østfra og sydfra, og det skal reguleres i de pågældende lande, i EU og på internationalt niveau.
Men der er mange indsatser, som vi i Danmark fortsat kan styrke, og som kan spare samfundet og det allerede pressede sundhedsvæsen.
Der er et stort uudnyttet forebyggende potentiale ved at sætte mere ind med forebyggelsestiltag, der er målrettet de væsentlige danske kilder til luftforurening, som også bidrager i stort omfang til mængden af skadelige partikler og gasser.
Det konkluderer vi i rapporten “Luftforurening – sundhedskonsekvenser og strukturel forebyggelse”, som vi har udgivet for Vidensråd for Forebyggelse.
Det er kilder som for eksempel vejtrafik, industriproduktion, el- og fjernvarmeproduktion, ammoniakudledning i landbruget og brændeovne i private boliger.
Et problem, vi kan løse
I rapporten peger vi på en række centrale strukturelle forebyggelsestiltag, som kan reducere koncentrationen af luftforurening i Danmark.
På nationalt niveau peger vi blandt andet på en udfasning af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, en øget brug af grønne energikilder som sol, vind, vandkraft og jordvarme, et forbud mod brug af brændeovne samt reduktion af ammoniakudledningen i landbruget.
Og på kommunalt niveau peger vi på en begrænsning af brugen af motorkøretøjer i byerne, for eksempel gennem lavere brugeromkostninger på kollektiv trafik, en udbygget cykel- og ganginfrastruktur og flere rekreative områder, ligesom der også er et stærkt potentiale i en øget brug af grønne energikilder, øget energieffektivisering i bygninger og ejendomme og flere eldrevne biler.
Luftforurening er ikke et vilkår, vi skal acceptere – det er et problem, vi kan og bør løse.
Zorana Jovanovic Andersen, Steffen Loft og Marie Pedersen
Arbejdsgruppen bag Vidensråd for Forebyggelses nye rapport
Kommunerne har med sundhedsreformen fået et – ganske vist endnu ikke helt skarpt skåret – ansvar for en folkesundhedslov, og en reduktion af luftforurening hører oplagt hjemme i denne kategori.
Selv om luftforurening ikke kender grænser hverken mellem lande eller kommuner, så er der mange snitflader i det kommunale arbejde, der gør kommunerne i stand til at indføre mange af de forebyggelsestiltag, vi peger på.
Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer og største offentlige arbejdsgiver, ligesom de ofte ejer hele eller dele af den kollektive varmeforsyning.
Det giver kommunerne en oplagt platform til at stille krav om brug af grønne energikilder og fremme energieffektiviseringen i bygninger og ejendomme og brug af eldrevne køretøjer.
Luftforurening er ikke et vilkår, vi skal acceptere – det er et problem, vi kan og bør løse.
Med viden, politisk vilje og handling på alle niveauer kan vi sikre renere luft, bedre sundhed og et mere bæredygtigt Danmark for både denne og kommende generationer.
Artiklen var skrevet af

Zorana Jovanovic Andersen
Professor in Envirnmental Epidemiology, Department of Public Health, University of Copenhagen / Professor i Miljøepidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Steffen Loft
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Marie Pedersen
Lektor og forsker i miljøepidemiologi, Københavns Universitet
Omtalte personer

Zorana Jovanovic Andersen
Professor in Envirnmental Epidemiology, Department of Public Health, University of Copenhagen / Professor i Miljøepidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Steffen Loft
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Marie Pedersen
Lektor og forsker i miljøepidemiologi, Københavns Universitet
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner



















