EL og SF er overrasket over en formulering i økonomiaftalen, hvor KL og regeringen erklærer sig enige om, at rammerne for indsatsen på socialområdet "forankres bedst" i kommunerne. Netop opgavefordelingen på socialområdet skal drøftes på baggrund af en kommende evaluering, og derfor vil SF have Astrid Krag til at svare på, hvilken betydning formuleringen i økonomiaftalen har for de kommende forhandlinger.