FDM: Bedre trafiksikkerhed kræver viden, penge og handlekraft

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

Selvom det ikke kun er i Danmark, at ulykkestallene går den forkerte vej, har EU sat meget ambitiøse mål for trafiksikkerheden. Inden 2030 skal antallet af trafikdræbte halveres. I dag mister 3.700 hver dag livet i trafikken rundt om i verden. Derfor har FN sat tilsvarende ambitiøse mål. Det er begge mål, som FDM til fulde støtter.

I Frankrig mener man, at nedsættelsen af hastighedsgrænsen fra 90 til 80 kilometer i timen har været en stor succes målt i antallet af dræbte.

Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

I Danmark har vi desværre endnu intet mål, der rækker videre end i år. Også derfor er det vigtigt at få gang i Færdselssikkerhedskommissionen igen. Der skal ske mirakler, hvis vi skal nå det hidtidige mål om maksimalt 120 trafikdræbte i år.

Derfor er der behov for at se kritisk på, hvordan vi i Danmark arbejder med trafiksikkerhedsmæssige mål. Den nuværende handlingsplan, der dækker perioden 2013-2020, indeholdt over 70 konkrete tiltag fordelt på 10 fokusområder. Men langt fra alle er blevet realiseret. Desværre.

I FDMs optik er der simpelthen behov for en helt ny tilgang, hvor det politiske engagement og ejerskab af trafiksikkerhedsmæssige mål og midler bliver større. Der kan helt sikkert arbejdes meget med handlingsplanens form, indføres delmål og et større fokus på løbende at rette indsatsen til.

Men nok endnu vigtigere burde der ses på finansieringen. Større politisk ejerskab og flere konkrete tiltag kunne for eksempel sikres, hvis der, som det er tilfældet i andre lande, knyttes en budgetmæssig ramme til planen.

Så kunne handlingsplanen udvikle sig fra at være et idékatalog til at blive en reel handlingsplan. Og mon ikke den politiske interesse ville følge pengene?

Indtægter skal gå til sikkerhedstiltag
At redde menneskeliv i trafikken bør selvsagt have høj prioritering. Da det i 2015 blev besluttet at firedoble antallet af fotovogne, de såkaldte ATK’er, påpegede FDM, at det ville skabe et stort bødeprovenu.

Der blev ligefrem rejst en debat om, hvorvidt der blev kalkuleret med midlerne i finanslovsmæssig sammenhæng. Gentagne gange blev det dog slået fast af den daværende finansminister, at de op imod 800 millioner kroner, der årligt ville komme ind fra ATK-bøder, ikke blev indkalkuleret som indtægt til statskassen.

I det lys mener FDM, at det vil være oplagt at øremærke netop provenuet fra ATK til finansiering af tiltag i en kommende færdselssikkerhedshandlingsplan. Det vil helt sikkert øge befolkningens accept og støtte til fotovognene, hvis bilisterne ved, at pengene reelt går til trafiksikkerhedsmæssige formål.

Også i den såkaldte offerfond, hvor hovedparten af midlerne stammer fra færdselsbøder, ligger mange penge, der med fordel kunne bruges på færdselssikkerhedsområdet. I dag går midlerne til næsten alt andet end trafikofre.

Bedre trafikkultur
Der er et stort behov for at blive endnu klogere på, hvorfor ulykkerne sker, og hvordan vi kan nedbringe antallet. Et af problemområderne er ulykker med bløde trafikanter i byerne. Nogle hælder til, at vi bare sænker farten til 30-40 kilometer i timen.

Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke mere handler om uopmærksomhed, trafikkultur og vejdesign? Et andet problemområde er ulykker på landeveje. I Frankrig mener man, at nedsættelsen af hastighedsgrænsen fra 90 til 80 kilometer i timen har været en stor succes målt i antallet af dræbte.

Omvendt har briter og irere med blandt andet tydeligere skiltning, bedre veje og strategisk fartkontrol opnået et markant fald i antallet af dræbte og alvorlige ulykker. Det er på trods af en generel hastighedsgrænse på landevej på hele 60 mil i timen (cirka 96 kilometer i timen).