M-ordfører: Vi skal have løsninger, der giver mest mobilitet for pengene

Ansvaret skal samles

Kernen er spørgsmålet: Kan vi levere mere mobilitet for pengene – for brugeren, for skatteborgeren og for sammenhængskraften – med en anden løsning?

I nogle områder vil svaret være højfrekvente buskorridorer, on-demand-tilbud og kloge knudepunkter, der binder lokale rejser til det regionale og nationale net.

Det går ikke, at adgangen til arbejde og uddannelse afhænger af den lokale kassekredit.

Peter Have
Transportordfører, Moderaterne

Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet peger netop på, at nye, fleksible transportløsninger skal kobles tæt til hovednettet og tænkes ind i den lokale kollektive transport, så mobiliteten løftes dér, hvor de traditionelle løsninger halter.

I dag er ansvaret spredt. Når en kommune får presset økonomi, skæres der i busdriften – og borgernes mobilitet skrumper.

Det går ikke, at adgangen til arbejde og uddannelse afhænger af den lokale kassekredit.

Derfor mener vi, at finansieringen skal løftes nationalt, og at ansvaret skal samles ét sted, så vi ikke lukker en linje, bare fordi en enkelt budgetpost bløder i et regneark.

Mobilitetsselskaber er vejen frem

Her peger Ekspertudvalgets ‘Model 4’ den rigtige vej.

Modellen foreslår nye, selvstændige offentlige virksomheder – mobilitetsselskaber – som erstatter trafikselskaberne og samler beslutninger, finansiering (via statsligt tilskud) og planlægning af al lokal kollektiv transport i disse selskaber med en professionel bestyrelse.

Vi skal stoppe med at foregive, at et voksende milliardefterslæb løser sig selv.

Peter Have
Transportordfører, Moderaterne

Det matcher Moderaternes overordnede idé om offentlige selskaber, der er offentligt ejede og regulerede, men med frihedsgrader som selvejende institutioner.

Formålet skal være at sætte mobilitetsselskaberne fri til at vælge det, der virker i den enkelte geografi og inddrage private aktører for at skabe bedst mulig mobilitet til kunderne.

Model 4 adresserer de skæve incitamenter i dag, hvor det delte ansvar for ofte medfører dyre løsninger.

Mobilitetsselskaberne vil kunne udvikle én samlet mobilitetsplan med udgangspunkt i kunden – fra de små, fleksible løsninger til de kapacitetstunge baner.

Da selskabet vil få det samlede ansvar, er der også iboende incitamenter til at sikre økonomisk effektivitet og skarp prioritering inden for det statslige tilskud.

Selskaberne skal kunne bruge hele værktøjskassen: on-demand, samkørsel, delte minibusser, sammenlægning af specialkørsler og åben flex, så vi får stordrift og bedre udnyttelse hen over dagen.

Og vi skal åbne for, at virksomheder kan tilkøbe afgange eller stille bus til rådighed for medarbejdere – gjort let og skattemæssigt fornuftigt – når behovet er tydeligt lokalt.

Der lægges op til, at selskaberne skal forankres i en struktur med professionelle bestyrelser.

Samtidig bør der være et tydeligt lokalt islæt, hvor kommunale og regionale folkevalgte skal have en stemme ved bordet, så lokalkendskab og borgernes hverdag præger beslutningerne.

Mest mobilitet for pengene

Kan jernbanen betale sig? Nogle steder: De baner, som er rygrad i hovednettet og binder landet sammen – dér skal vi investere og vedligeholde.

Andre steder: Nej – dér skal vi ærligt vælge de løsninger, der giver mest mobilitet for pengene.

Vi skal ikke nedlægge jernbaner uden at stille noget bedre i stedet. Men vi skal også stoppe med at foregive, at et voksende milliardefterslæb løser sig selv.

Alternativet til forandring er et stigende efterslæb og en jernbane, der langsomt mister fart og funktion.

Vi er åbne for alle gode forslag – men vi hælder til idéen om mobilitetsselskaber med national finansiering og retning, lokal indsigt ved bordet, og frie hænder til at levere moderne, fleksibel mobilitet.