Debat

Skoleleder: Integrer cyklen i skolen og giv børn friheden til at transportere sig selv

I en tid, hvor danskernes cykling generelt er faldende, skal skolen være et lysende eksempel på, at små ændringer kan have stor indflydelse. For cyklen giver livsglæde, stolthed og frihed til at få spontane legeaftaler, hvor børnene kan transportere sig selv, skriver Kennet Hallgren.

For fem år siden indførte vi på skolen et krav om, at eleverne skal have adgang til en cykel. Dette utraditionelle krav, som kun privatskoler kan stille, har vist sig at være en effektiv måde at mindske biltrafikken om morgenen på, skriver&nbsp;Kennet Hallgren.<br><br>
For fem år siden indførte vi på skolen et krav om, at eleverne skal have adgang til en cykel. Dette utraditionelle krav, som kun privatskoler kan stille, har vist sig at være en effektiv måde at mindske biltrafikken om morgenen på, skriver Kennet Hallgren.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kennet Hallgren
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På Taastrup Realskole har vi taget flere skridt for at fremme cykling blandt eleverne og mindske presset fra biltrafik omkring skolen.

I en tid, hvor danskernes cykling generelt er faldende, synes vi, at skolen skal være et lysende eksempel på, hvordan små ændringer kan have stor indflydelse. Vi forsøger at dele vores viden så vidt og bredt, som vi kan, med at integrere cykling i skoledagen.

For fem år siden indførte vi på skolen et krav om, at eleverne skal have adgang til en cykel. Dette utraditionelle krav, som kun privatskoler kan stille, har vist sig at være en effektiv måde at mindske biltrafikken om morgenen.

Et politisk skridt kunne være at sikre adgang til cykler for alle. Man kunne måske skaffe nogle brugte cykler, der sættes i stand via kommunale projekter, så alle elever har adgang til en cykel.

Cykeltur på skoleskemaet

På Taastrup Realskole står vi over for det velkendte problem, hvor forældre, som er bekymrede for trafiksikkerheden, vælger at køre deres børn i bil i stedet for at lade dem cykle.

Temadebat

Hvordan udvikler vi Danmark som cykelnation?

Siden 2014 har et stigende antal danskere fravalgt cyklen. Med Infrastrukturplanen blev partierne bag enige om at fremme cyklisme. Året efter, i 2022, blev der cyklet flere ture i Danmark.

Målet er, at vi skal tilbage på niveauet fra 2014, inden kurven knækkede.

Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal vi indfri de politiske planer.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

For at imødegå dette har skolen fokuseret på at integrere cykling i skoledagen som en del af undervisningen.

Dette inkluderer cykelture i gruppe, hvor eleverne lærer at cykle sammen og forstå, hvordan cyklen kan være en integreret del af en aktiv skoledag.

Helt indlysende betyder det, at når man skal bruge sin cykel i løbet af skoledagen, cykler man i skole.

Allerede når man starter i førskole, i starten af april, kommer man på en ugentlig cykeltur.

Vi begynder i det små med en rute på 750 meter, hvor man lærer at cykle i gruppe og holde afstand. Når førskoleforløbet afsluttes i juni måned, er børnene på en cykeltur på 11 kilometer, hvor de efterfølgende nærmest føler, at de har gennemført Tour de France.

Deres livsglæde og stolthed er ikke til at tage fejl af.

Engager lokalsamfundet

Vi har ligeledes en belønningsordning for eleverne. Hver gang en klasse deltager i en cykeltur, som er en del af undervisningen, optjener de lodder til en pulje, der trækkes kvartalsvist med præmier som incitament. 

Jeg vil virkelig opfordre andre skoler til at tænke kreativt og finde små, realistiske skridt for at integrere cykling i skolelivet.

Kennet Hallgren
Skoleleder

Denne tilgang gør, at eleverne selv efterspørger cykling i undervisningen.

På den måde holdes lærerne også op på at få cyklen med ind i undervisningen.

Der er flere lokale firmaer, der glædeligt donerer præmier til denne lodtrækning, da de også kan se fordele i børn og unges brug af cyklen.

Så præmierne spænder vidt fra en tur i gokart-centeret for hele klassen til cykellygter til klassen. 

Læs også

I Høje Taastrup kommune er vi foreløbig tre skoler, der er gået sammen i et fællesskab, der hedder ‘Inspirationsskoler – Fokus på børn, cykling og trafiksikkerhed’.

Hér deler vi viden med hinanden og støtter hinanden i et fælles fokus. Det giver også lidt bedre tyngde i forhold til politikerne, når vi er flere, der står sammen.

Jeg vil virkelig opfordre andre skoler til at tænke kreativt og finde små, realistiske skridt for at integrere cykling i skolelivet.

Vi har blandt andet nogle frivillige såkaldte cykelvenner, der kan kontaktes til at tage med på cykelture som ”ekstra voksne”. Det er for sikkerheden og trygheden på turen.

Senere mødetider får børn på cyklen

Særligt friheden i at kunne transportere sig selv ser vi som værende en vigtig del af børn og unges hverdag.

Vores oplevelse er, at eleverne er mere læringsparate efter en god cykeltur, samtidig med at der er færre biler omkring skolen om morgenen.

Kennet Hallgren
Skoleleder, Taastrup Realskole

I en tid, hvor trivsel og mangel på fællesskab er stor, kan cyklen give friheden til at få spontane legeaftaler efter skole.

Når eleverne transporterer sig selv, skal de ikke koordinere i lige så stor grad med forældre eller ”chauffører”, men kan følges på cykel og besøge hinanden eller tage på biblioteket eller i centeret.

Et andet tiltag, som vi har foretaget på Taastrup Realskole, er implementeringen af senere mødetider for de ældre elever. Det vil sige fra syvende til niende klasse.

Dette tvinger dem til at cykle, da forældrene allerede er taget afsted til ”normaltid” og ikke længere kan køre dem. Denne ændring har også bidraget til at reducere biltrafikken om morgenen.

Vores oplevelse er, at vores elever er mere læringsparate efter en god cykeltur, samtidig med at der er færre biler omkring skolen om morgenen.

Vi håber, at vores eksempel kan inspirere andre skoler og kommuner til at prioritere cykling som en del af hverdagen, og at det ikke behøver at være et stort projekt for at gøre en positiv forskel. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kennet Hallgren

Skoleleder, Taastrup Realskole
lærer, diplom for Master i Ledelses- og organisationspsykologi (LOOP)

0:000:00