Debat

Danske Regioner: Cykelnationen Danmark er under pres

Det er vigtigt at udvikle den kollektive mobilitet, så flere vælger bus, tog, letbane, samkørsel og cyklen. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvor over halvdelen aldrig pendler til arbejde eller uddannelse på cykel, skriver Anders G. Christensen.

Selv om Danmark bryster sig af at være en af verdens førende cykelnationer, er der også en række tegn på, at cykelnationen er under pres, fordi danskerne cykler mindre, skriver Anders G. Christensen.
Selv om Danmark bryster sig af at være en af verdens førende cykelnationer, er der også en række tegn på, at cykelnationen er under pres, fordi danskerne cykler mindre, skriver Anders G. Christensen.Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix
Anders G. Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det skal være muligt at bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af landet – også uden adgang til egen bil. 

Men det mål er under pres, fordi den kollektive trafik er under hårdt pres. Derfor er det vigtigt, at vi i de kommende år udvikler den kollektive mobilitet.

Fremover skal langt flere end i dag vælge bus, tog, letbane, samkørsel og cyklen. 

Udnyt cyklens potentiale

For nylig afleverede Danske Regioner en række anbefalinger til regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet.

Temadebat

Hvordan udvikler vi Danmark som cykelnation?

Siden 2014 har et stigende antal danskere fravalgt cyklen. Med Infrastrukturplanen blev partierne bag enige om at fremme cyklisme. Året efter, i 2022, blev der cyklet flere ture i Danmark.

Målet er, at vi skal tilbage på niveauet fra 2014, inden kurven knækkede.

Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal vi indfri de politiske planer.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

Her går en af anbefalingerne netop ud på at fremme cyklisme. 

For faktisk kan vi slet ikke klare os uden cyklerne. De skal enten hjælpe med at bringe os hele vejen mellem hjem og arbejde eller uddannelse. Eller de skal hjælpe med at bringe os frem og tilbage til de regionale hovedårer for at blive transporteret videre med for eksempel busser og tog.

At vælge cyklen til vil skabe mindre trængsel på vejene, mindre luftforurening og CO2-udledning samt øget trafiksikkerhed, fordi cyklister udgør en mindre fare for andre trafikanter end bilister.

Dertil vil det skabe mere sundhed.

Beregninger fra Danske Regioner i 2021 viser, at hvis danskerne cyklede 20 procent mere end i 2019, ville det føre til 430.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk gevinst på 3,2 milliarder kroner.

Da cirka halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 kilometer til arbejde, er der et kæmpe potentiale for at bruge cyklerne mere.

Men potentialet udnyttes slet ikke tilstrækkeligt.

Unge fravælger cyklen

Selv om Danmark med rette bryster sig af at være en af verdens førende cykelnationer, er der også en række tegn på, at cykelnationen er under pres, fordi danskerne cykler mindre. 

Da cirka halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 kilometer til arbejde, er der et kæmpe potentiale for at bruge cyklerne mere.

Anders G. Christensen
Bestyrelsesmedlem, Danske Regioner

Det gælder blandt andet – og måske paradoksalt nok – blandt de unge, som sammen med børnene ellers er den gruppe i Danmark, der cykler mest.

Via Operate foretog Danske Regioner sidste sommer en undersøgelse af de unges cykelvaner. Den viser, at 88 procent af de unge finder det naturligt, at man bruger cyklen til transport.

Men én ting er holdning, et andet er handling.

Undersøgelsen viser nemlig også, at kun godt hver fjerde ung har cyklen som fast transportmiddel, mens over halvdelen af de unge aldrig pendler til arbejde eller uddannelse på cykel.

Dette misforhold er en udfordring for cykelkulturen i Danmark. Tidligere undersøgelser viser, at når først cyklen er røget ud af de unges vaner, skal der meget til, før den kommer tilbage.

Så hvordan gør vi det lettere for ikke mindst unge at vælge cyklen?

Bedre parkering kan få flere til at cykle

En af barriererne mod at cykle er transporttiden. Hvis de unge kan pendle til arbejde eller uddannelse inden for 15 minutter, cykler 48 procent af dem dagligt. Hvis det tager mere end 15 minutter faldet andelen, der cykler, markant til 18 procent.

En anden barriere er muligheden for at parkere sin cykel.

Hvis der er adgang til gode parkeringsforhold – for eksempel overdækkede eller aflåste cykelparkeringer – cykler 39 procent af de unge fast. Hvis parkeringsforholdene ikke er gode, falder andelen til 26 procent.

Læs også

Derfor gælder det blandt andet om at etablere bedre faciliteter til cykelparkering ved trafikale knudepunkter og stoppesteder.

Vi opfordrer Folketinget til at støtte initiativer, der kan få flere til at cykle.

Anders G. Christensen
Bestyrelsesmedlem, Danske Regioner

En anden mulighed er at integrere cyklen mere i den kollektive trafik.

Det kan for eksempel ske ved, at køb af pendlerkort giver mulighed for at bruge en delecykel til og fra busstoppestedet eller stationen.

Den model har man med stor succes indført i den hollandske by Utrecht, hvor byen har stillet 15.000 delecykler til rådighed.

Endelig handler det om, at forældre bliver bedre til at opfordre de unge til at cykle, samt at arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne foretager flere tiltag for at fremme cyklismen blandt ansatte eller elever.

Cyklen kan ikke dække hele vores transportbehov. Men som vi fremhæver i vores indspil til ekspertgruppen, spiller cyklen sammen med bus, tog, delebiler og samkørsel en vigtig rolle i det samlede mobilitetsbillede.

Derfor opfordrer vi Folketinget til at støtte initiativer, der kan få flere til at cykle.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders G. Christensen

Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
Diplomuddannelse i ledelse (Aarhus Erhvervsakademi 2020), bestyrelsesuddannelse (Aarhus BSS 2018), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1986)

0:000:00