Transportforsker: Staten investerer ineffektivt i dansk cykelinfrastruktur

Endelig er det særdeles vanskeligt at gennemføre tværkommunale projekter, selvom forskningen viser, at et sammenhængende netværk er mere effektivt end klatvise investeringer.

Hvis en kommune, der ellers ville have finansieret et projekt helt selv, udskyder et projekt med den forventning, at en genansøgning vil være succesfuld, kan det ligefrem være en omkostning for samfundet idet gevinster fra projektet udskydes frem i tiden.

Hæv niveauet for beslutningsgrundlaget

Transportminister Thomas Danielsen (V) meddelte i slutningen af 2023, at han vil igangsætte arbejdet med en national cykelstrategi.

Den bør i høj grad sikre, at investeringer, der skal fremme cykling, udføres mere koordineret, og at cyklen i højere grad behandles som en central mobilitetsløsning på niveau med andre transportformer. 

Et bedre beslutningsgrundlag for investeringer i cykelinfrastruktur kunne facilitere udvikling af strategiske projekter defineret af staten eller regionerne.

Anders Fjendbo Jensen
Lektor, DTU Management

I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat seks millioner årligt til en grøn mobilitetsmodel, der skulle skabe et bedre grundlag for analyser af trafikale konsekvenser og samfundsøkonomiske effekter for fremtidens beslutninger på transportområdet.

I Vejdirektoratets budget for udførelsen af opgaven indgår der indtil videre en opdatering af metoder til beregning af biltrafik, kollektiv trafik, lastbiler, fly og international trafik, men intet budget til at forbedre grundlaget for at forstå effekterne i forhold til cykling.

For at forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i cykelinfrastruktur burde den grønne mobilitetsmodel udvides til bedre at kunne regne på effekter af cykling.

Dette ville give meget bedre mulighed for at udvikle konsistente og ensartede udvidelser af cykelstinettet baseret på velfunderede forventninger til effekterne af investeringerne.

Bedre og billigere mobilitet i hele Danmark

Investeringer i cykelinfrastruktur giver mulighed for mobilitetsforbedringer i byer, hvor det er svært at finde plads til ny infrastruktur, men også i landområder med dårlig dækning af kollektiv transport.

Et bedre beslutningsgrundlag for investeringer i cykelinfrastruktur kunne facilitere udvikling af strategiske projekter defineret af staten eller regionerne.

Det ville også give mulighed for projekter, der fremmer kombinationsrejser med tog - og lettere adgang til stationer, parkering og lignende -, eksempelvis i samarbejde med Banedanmark og DSB, som i dag ikke har mulighed for at søge Cykelpuljen.

Samlet set ville en koordineret tilgang betyde bedre muligheder for at argumentere for de enkelte projekter, der både kunne være udvalgt på basis af politiske mål eller samfundsøkonomiske gevinster.

Endelig ville bedre indsigt i cykelinvesteringernes samfundsøkonomi sandsynligvis bidrage til, at statens investeringer i cykling øges markant.