Kommentar af 
Christian Egander Skov

Christian E. Skov: Danske Gymnasier misbruger EVA-rapport

REPLIK: Danske Gymnasiers læsning af EVA's rapport om den faglige udvikling i gymnasiet er udtryk for regulært misbrug eller grundlæggende manglende metodisk forståelse, skriver Christian Egander Skov. 

Birgitte Vedersø kalder min klumme et frontalangreb på elevernes faglighed. Det er misvisende. Jeg vil forsvare elevernes faglighed. Min klumme er snarere tænkt som et angreb på Birgitte Vedersø – og et forsvar for gymnasiet, skriver Christian Egander Skov. 
Birgitte Vedersø kalder min klumme et frontalangreb på elevernes faglighed. Det er misvisende. Jeg vil forsvare elevernes faglighed. Min klumme er snarere tænkt som et angreb på Birgitte Vedersø – og et forsvar for gymnasiet, skriver Christian Egander Skov. Foto: /ritzau/Janus Engel/
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min klumme om faglighedens udvikling i gymnasiet har affødt et par væsentlige reaktioner fra formand Birgitte Vedersø for de danske rektorers laug, Danske Gymnasier, og fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Baggrunden er, at EVA havde undersøgt den faglige udvikling i gymnasiet over en årrække og konkluderet, at den ikke var dalende. Derimod var fagenes kompleksitet steget, deres emnefelt blevet bredere, deres taksonomiske ambitionsniveau højere, samtidig med at fagenes dybde var blevet fastholdt, og samtidig med at fagenes timetal var faldet drastisk – både hvad angår fagenes mundtlige og skriftlige dimensioner.

Hvis det var sandt, bemærkede jeg, var miraklernes tid ikke forbi. Så meget mere af så meget mindre. Efter denne mageløse opdagelse kan fremtidige spareivrige regeringer faktisk skære løs i tilskuddet til gymnasieskolen.

Ja, for gymnasiet forvandler vand til vin, børn til voksne og mindre til meget. Vi kan allerede nu i henrykt begejstring se frem til resultaterne af de årlige to-procentsbesparelser, der har ramt uddannelsessektoren over de senere år. Jeg går ud fra, at det mindst udvider elevernes faglighed med to procent i både bredden og dybden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I dag er det så smart, at eleverne ikke behøver at vide noget – konkrete kundskaber afvises som paratviden – for de kan jo google sig til det. 

Christian Egander Skov

Dog, om fagligheden overhovedet kan blive bedre, kan man tvivle om. For ifølge forhenværende rektor Mogens Hansen, som jeg citerede i klummen, mestrer eleverne allerede alt det metafaglige. Og har man allerede besteget faglighedens syv tinder, ja hvor skal man så gå hen?

Det er en mulighed, at det er sådan. Den anden er, at det ikke rigtigt kan passe.

Det skulle også mane til eftertanke (men gør det tydeligvis ikke), at en central institution som Københavns Universitet har indført et krav om, at studenterne fra gymnasiet skal have et gennemsnit på minimum 6 for at blive optaget. 

Christian Egander Skov

Jeg pegede i den sammenhæng på, at EVA jo ikke har undersøgt fagligheden som sådan, men noget, de kalder den intenderede faglighed: Den ambition, som er indfældet i bekendtgørelser mv. for de enkelte fag. Det er ikke det samme, som den faglighed læreren lægger op til i sin undervisning, og det er slet ikke det samme, som det eleven tager med hjem.

Der er mange gode grunde til, at EVA har valgt at måle den intenderede faglighed. Det gør EVA opmærksom på i deres replik. Og jeg er ikke uenig. Den intenderede faglighed har den afgørende fordel, at der findes et godt kildegrundlag.

Jeg har ikke et problem med, at EVA har valgt at fokusere på den intenderede faglighed. Og jeg er glad for, at instituttet har tilvejebragt en analyse af dette specifikke forhold. Men det er samtidig utroligt vigtigt at holde tungen lige i munden og forstå, hvad der dermed ikke er undersøgt. Der er meget langt fra bekendtgørelser til praktisk virkelighed, og selvom de to ikke er aldeles adskilte (lærere skal jo eksempelvis forholde sig til bekendtgørelsens krav), er relationen så vanskelig at sige noget om, at vi ikke kan antage, at øget kompleksitet på bekendtgørelsesniveau afspejler sig i højere faglighed hos eleven. Nej måske tværtimod.

Lektor Stefan Agger fra Lemvig Gymnasium har gjort opmærksom på, at ”akademiseringen” af gymnasieskolens undervisningsbekendtgørelser forårsager lavere kernefaglighed. Der lægges op til et teoretisk og analytisk niveau, som forudsætter en fundamental viden og kundskabsbeherskelse, som man hverken kan eller skal forvente af en gymnasieelev. Følgen er ironisk nok, at fokus dermed flyttes fra opbygningen af den basale kundskabsbeherskelse. Den bliver næsten ufin at beskæftige sig med. Ligesom tværfaglighed i nullerne skulle fortrænge fagfaglighed, skal metafaglighed nu erstatte faglighed.

Jeg tror, at Stefan Agger har en vigtig pointe. Men han kan også tage fejl. Det ændrer dog ikke ved, at det er helt centralt at fastholde et kritisk blik på, hvad EVA-rapportens fokus på intenderet faglighed betyder. EVA forstår selv at skelne i sin rapport, men man kan frygte at andre interessenter vil være mindre nøjagtige i deres læsning af rapporten.

Det bringer mig til Birgitte Vedersøsmærkværdigt familiære – svar, der fra en venlig tolkning antyder, at Danske Gymnasier ikke har forstået, hvad rapporten i det hele taget har undersøgt.

For Birgitte Vedersø bruger uden videre rapporten til at hævde, at det faglige niveau som sådan ikke er faldet, og at enhver kritik af det faglige niveau derfor bygger på mavefornemmelser. Birgitte Vedersø vælger at læse rapporten sådan, at fokus på den intenderede faglighed blot er en bekvem måde at måle faglighed i det hele taget.

Men den læsning er udtryk for regulært misbrug af rapporten - eller grundlæggende manglende metodisk forståelse. Ærgerligt, at Danske Gymnasier ikke som deres elever mestrer både det faglige og alt det metafaglige.

Men det bliver bedre. Ifølge Birgitte Vedersø er det nemlig helt klart muligt at fastholde dybden i undervisningen, samtidig med at man udvider i bredden, hæver det taksonomiske ambitionsniveau og skærer i timetallet. Vi er altså i miraklernes tid. Og hvorfor? Jo, på grund af teknologien naturligvis.

I dag er det så smart, at eleverne ikke behøver at vide noget – konkrete kundskaber afvises som paratviden – for de kan jo google sig til det. Derfor har de så meget mere tid til at analysere, reflektere og metareflektere. Vidunderligt hvis sandt. I virkeligheden – ved enhver underviser – rummer teknologien såvel muligheder som faldgruber. Vedersøs naivistiske digitale glansbillede taler for sig selv.

Det samme gør den vedvarende kritik af gymnasieskolen fra dens aftagere. Hvad end det er Handelshøjskolen, der klager over, at deres nye studerende ikke kan regne, Dansk Industri, der klager over det samme, eller undervisere på landets universiteter, der påpeger, at deres nye studerende ved foruroligende lidt, ikke kan skrive et bare nogenlunde korrekt dansk, endsige anvende sproget til at reflektere og som værktøj til at drive en argumentation igennem, så vidner det om, at noget er galt. Det er ikke mavefornemmelser, men empiri.

Her er det en ringe trøst for omverdenen, at gymnasierne er blevet så betagede af deres elevers metafaglighed, at de uddeler tyve procent for mange topkarakterer. Karakterinflationen antyder måske bare, at man har vænnet sig til at kræve for lidt?

Det skulle også mane til eftertanke (men gør det tydeligvis ikke), at en central institution som Københavns Universitet har indført et krav, om at studenterne fra gymnasiet skal have et gennemsnit på minimum 6 for at blive optaget. Formelt set skulle studentereksamen jo uden videre kvalificere til et studium. Det vil sige, at man jo burde kunne komme videre, hvis blot man havde bestået med karakteren 02.

Når Københavns Universitet nu har indført et højere mindstekrav antyder det måske, at den egentlige dumpekarakter, i aftagernes øjne, skulle lægge der, hvor man i dag får middelkarakterer. I hvert fald peger det på, at ikke alle deler gymnasierektorernes rosenrøde og selvfejrende syn på det faglige niveau, de har været med til at sikre.

Birgitte Vedersø kalder min klumme et frontalangreb på elevernes faglighed. Det er misvisende. Jeg vil forsvare elevernes faglighed. Min klumme er snarere tænkt som et angreb på Birgitte Vedersø – og et forsvar for gymnasiet.

 -----------

Christian Egander Skov (f.1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og er forfatter til bogen "Konservatisme i mellemkrigstiden". Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Egander Skov

Historiker, konsulent ved Tænketanken Prospekt, redaktør for Årsskriftet Critique
ph.d. (Aarhus Uni. 2013), cand.mag., historie & religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2010)

0:000:00