Erhvervsskoleelever: Læringsmiljøer og samarbejder kan løse praktikproblemet

Af Anton Bay Hansen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Hvordan skaffer vi lærepladser til de over ni tusinde erhvervsskoleelever, der stadig står og mangler én? Det diskuteres heftigt i øjeblikket, men det er bestemt ikke for første gang.

Siden Erhvervsskolernes ElevOrganisation blev stiftet for snart 25 år siden, har vi råbt højt om manglen på lærepladser, og nu - flere milliarder kroner og et utal af reformer senere - har vi stadig ikke løsningen. 

Det er ikke fair at forvente, at vi som erhvervsskoleelever skulle besidde den gyldne opskrift. For den har vi ikke. Hvad vi har er indsigt, erfaring og opråb - opråb fra elever, der kan minde debattens aktører om sagens kerne og advare dem mod at gentage fortidens fejl.

Vi foreslår derfor, at man kigger nærmere på mulighederne for aftaler på tværs af virksomheder inden for den givne region, så eleven gennem flere læringsforløb opnår de fornødne kompetencer.  

Anton Bay Hansen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

For måske er det vigtigste egentlig at starte med at spørge, hvor problemet i virkeligheden ligger?

Praktik handler om uddannelse
Det økonomiske incitament for lærepladser er der jo i forvejen. AUB-bidraget belønner virksomheder, der ansætter lærlinge og elever, og gør det til en yderst favorabel forretning.

Med den trepartsaftale, der kom på plads under nedlukningen, dækker bidraget nu op til hele 95 procent af virksomheders lønudgifter frem mod december, og det mener nogle nu også bør gælde under normale forhold.

Men er det en holdbar løsning? Det kan godt være, at det vil få flere til at ansætte elever nu og her, men hvad er det i bund og grund for nogle lærepladser, man sender dem ud på? 

Den virkelighed, som lærlinge og elever møder i dag, er langt fra den samme, som den var for 30 år siden, og det har også betydning for glæden såvel som viljen til at indgå praktikaftaler. 

For i al snakken om flere lærepladser lader det til, at man har overset det, som det hele handler om; nemlig at uddanne elever. 

Læringsmiljø og samarbejde er løsningen
Svende og mestre står overfor en stor og vigtig opgave, når de skal udlære en lærling eller elev, og det er ikke just blevet lettere med tiden. For både virksomheder og elever har gennemgået en mærkbar udvikling.

Der er i dag langt flere forskellige specialiserede virksomheder, og en stor del af de virksomheder, der tager elever, er vokset markant i størrelse. Samtidig har færre unge i dag praktisk erhvervserfaring, når de starter på deres uddannelse, og så kommer de med en helt anden social baggrund end deres forgængere.

Det udgør tilsammen flere nye udfordringer for den enkelte skole, virksomhed, elev og svend eller mester – udfordringer, som det ikke nytter at ignorere, når der skal findes lærepladser.

I Erhvervsskolernes ElevOrganisation mener vi, at stærke læringsmiljøer og tæt samarbejde er løsningen langt hen ad vejen.

Men for at gøre det, bør man dog først og fremmest starte med at skelne mellem store og små virksomheder for at imødekomme deres forskellige forudsætninger for at tage imod elever.

Netværk blandt lærlinge
I de store virksomheder handler det især om organisationsstrukturen, der gør det svært at skabe det fornødne fællesskab og læringsforløb for den enkelte elev.

Man bør derfor fokusere på at fremme netværket blandt virksomhedens mange lærlinge samt sørge for, at man i hele organisationen prioriterer et sundt læringsmiljø. Det drejer sig ikke alene om at uddanne den enkelte elev- eller lærlingansvarlige til at varetage den opgave, det er at udlære eleven.

Det handler i lige så høj grad om, at alle - svend såvel som direktør - forstår værdien af give eleverne brugbare læringsforløb.