Erhvervsskoleelever: Læringsmiljøer og samarbejder kan løse praktikproblemet

DEBAT: Det løser ikke problemet med praktikpladser at give flere penge til arbejdsgiverne. I stedet bør man fokusere på at styrke samarbejdet mellem virksomheder og lærlinge og skabe bedre arbejdsmiljøer, skriver Anton Bay Hansen.

Af Anton Bay Hansen
Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Hvordan skaffer vi lærepladser til de over ni tusinde erhvervsskoleelever, der stadig står og mangler én? Det diskuteres heftigt i øjeblikket, men det er bestemt ikke for første gang.

Siden Erhvervsskolernes ElevOrganisation blev stiftet for snart 25 år siden, har vi råbt højt om manglen på lærepladser, og nu - flere milliarder kroner og et utal af reformer senere - har vi stadig ikke løsningen. 

Det er ikke fair at forvente, at vi som erhvervsskoleelever skulle besidde den gyldne opskrift. For den har vi ikke. Hvad vi har er indsigt, erfaring og opråb - opråb fra elever, der kan minde debattens aktører om sagens kerne og advare dem mod at gentage fortidens fejl.

For måske er det vigtigste egentlig at starte med at spørge, hvor problemet i virkeligheden ligger?

Praktik handler om uddannelse
Det økonomiske incitament for lærepladser er der jo i forvejen. AUB-bidraget belønner virksomheder, der ansætter lærlinge og elever, og gør det til en yderst favorabel forretning.

Med den trepartsaftale, der kom på plads under nedlukningen, dækker bidraget nu op til hele 95 procent af virksomheders lønudgifter frem mod december, og det mener nogle nu også bør gælde under normale forhold.

Men er det en holdbar løsning? Det kan godt være, at det vil få flere til at ansætte elever nu og her, men hvad er det i bund og grund for nogle lærepladser, man sender dem ud på? 

Den virkelighed, som lærlinge og elever møder i dag, er langt fra den samme, som den var for 30 år siden, og det har også betydning for glæden såvel som viljen til at indgå praktikaftaler. 

For i al snakken om flere lærepladser lader det til, at man har overset det, som det hele handler om; nemlig at uddanne elever. 

Læringsmiljø og samarbejde er løsningen
Svende og mestre står overfor en stor og vigtig opgave, når de skal udlære en lærling eller elev, og det er ikke just blevet lettere med tiden. For både virksomheder og elever har gennemgået en mærkbar udvikling.

Der er i dag langt flere forskellige specialiserede virksomheder, og en stor del af de virksomheder, der tager elever, er vokset markant i størrelse. Samtidig har færre unge i dag praktisk erhvervserfaring, når de starter på deres uddannelse, og så kommer de med en helt anden social baggrund end deres forgængere.

Det udgør tilsammen flere nye udfordringer for den enkelte skole, virksomhed, elev og svend eller mester – udfordringer, som det ikke nytter at ignorere, når der skal findes lærepladser.

I Erhvervsskolernes ElevOrganisation mener vi, at stærke læringsmiljøer og tæt samarbejde er løsningen langt hen ad vejen.

Men for at gøre det, bør man dog først og fremmest starte med at skelne mellem store og små virksomheder for at imødekomme deres forskellige forudsætninger for at tage imod elever.

Netværk blandt lærlinge
I de store virksomheder handler det især om organisationsstrukturen, der gør det svært at skabe det fornødne fællesskab og læringsforløb for den enkelte elev.

Man bør derfor fokusere på at fremme netværket blandt virksomhedens mange lærlinge samt sørge for, at man i hele organisationen prioriterer et sundt læringsmiljø. Det drejer sig ikke alene om at uddanne den enkelte elev- eller lærlingansvarlige til at varetage den opgave, det er at udlære eleven.

Det handler i lige så høj grad om, at alle - svend såvel som direktør - forstår værdien af give eleverne brugbare læringsforløb.

For de små virksomheder må man gå lidt anderledes til opgaven. Her handler det mere om at samarbejde med skolerne, så mestre og svende også får den sparring og de værktøjer, de skal bruge for klæde eleverne fagligt på.

Aftaler på tværs af virksomheder
For at bestå sin svendeprøve er man nødt til at have et bredt kendskab til sit fag, og derfor kan virksomheder, der er specialiseret indenfor et område, have svært ved at imødekomme uddannelsernes krav.

Vi foreslår derfor, at man kigger nærmere på mulighederne for aftaler på tværs af virksomheder inden for den givne region, så eleven gennem flere læringsforløb opnår de fornødne kompetencer.

En sådan ordning ville naturligvis kræve et tæt samarbejde mellem de enkelte virksomheder, eleven, og skolen, så aftalen kommer alle parter til gode.

Penge til arbejdsgivere løser ikke problemet
I sidste ende handler det for skoler såvel som for virksomhederne om at strække hånden ud til os elever og møde os dér, hvor vi er. Det er os, der skal indtræde på arbejdsmarkedet og besætte de stillinger, som samfundet efterspørger.

Derfor er det også vigtigt at fremhæve, at de manglende 9.000 lærepladser er mere end et foruroligende højt tal. De er et resultat af flere omstændigheder, og derfor løser man ikke problemerne ved blot at give arbejdsgiverne flere penge.

Vi er nødt til at kigge på forudsætningerne for nuværende samt potentielle lærepladser og sikre os, at de kan indfri det, de skal; nemlig uddanne den kommende generation faglærte.  

For det er jo i sidste ende det, som det hele handler om. Uanset hvordan lærepladserne skaffes, er det vigtigste for os en god uddannelse - en uddannelse, vi kan være fagligt stolte af og som klæder os ordentligt på til at komme på arbejdsmarkedet.

Forrige artikel Lærerformand: Vi mangler klare retningslinjer til at håndtere corona Lærerformand: Vi mangler klare retningslinjer til at håndtere corona Næste artikel Aktører: Afgræns det frie valg af gymnasium til geografiske områder Aktører: Afgræns det frie valg af gymnasium til geografiske områder
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.