Erhvervsskoler: Vi skal omfavne erfaringer med digitalisering fra coronakrisen med omtanke

Det digitale kvantespring, coronaen har medført det sidste års tid, er den største disruption af læringsrummet i vor tid. På ét år har vi opnået mere læring og mere erfaring med digitale læremidler, end vi ellers ville have fået på ti år.

Det skal vi omfavne og bruge med omtanke. Samtidig skal der lyde en kæmpe hyldest til alle vores lærere, som har udvist en hel enorm kreativitet og omstillingsparathed i forhold til nye undervisningsformer.

Digitalisering er ikke et mål i sig selv

Digitalisering må aldrig blive et mål i sig selv. Det er et supplement i værktøjskassen, hvor man må vurdere fra uddannelse til uddannelse og fra fag til fag, hvor det giver bedst mening. Vi skal tænke grundigt over, hvordan de nye erfaringer kan bruges til at supplere læringsrummet.

Der har med god grund været meget fokus på trivsel i forbindelse med nedlukningerne. Men fjernundervisning giver ikke dårlig trivsel i sig selv. Den parallel vil være ærgerlig at drage

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Ud fra et pædagogisk og didaktisk synspunkt handler det om at vurdere, hvad der giver bedst mening i forhold til til den givne læringssituation. Nogle gange giver det bedst mening, at den er relationsbåret og nærværende, mens der andre gange kan opnås bedre læring ved digital understøttelse.

Det gælder både efteruddannelse, gymnasieområdet og erhvervsuddannelserne. Hertil skal der også mindes om, at digital pædagogik ikke er lig med fjernundervisning, men kan indebære en række andre digitale læremidler.  

Digitalisering kan bidrage til ro og differentiering

Det siger sig selv, at det på mange erhvervsuddannelser er vanskeligt at lave 1-1 undervisning digitalt, fordi der er brug for værkstedsundervisning. Her er læringen afhængig af, at man kan mærke, føle og skabe noget, ligesom der på htx også er behov for praksisnære læringsrum. Det betyder ikke, at man ikke kan tænke i blended learning, hvor man mixer forskellige læringsmetoder.

For eksempel kan det give god mening for tømrerne at modtage digital teoretisk undervisning, enten hjemmefra eller på skolen, i forbindelse med at lære at lave en konstruktion, hvor man først lærer at forstå opbygningen tredimensionelt 360 grader rundt, før man går i værkstedet. 

De digitale midler kan i dette tilfælde understøtte en større læring, fordi eleverne har mulighed for at gennemgå det teoretiske stof i deres eget tempo. For mange giver det ro til fordybelse og til at forstå sammenhænge i det faglige stof.

Det kan dermed bidrage til differentieret undervisning, der kommer eleverne til gode.

Fleksibel vejledning og undervisning

Der har med god grund været meget fokus på trivsel i forbindelse med nedlukningerne. Men fjernundervisning giver ikke dårlig trivsel i sig selv. Den parallel vil være ærgerlig at drage. Det, der har givet dårlig trivsel, er at vi ikke har måtte se hinanden i en lang periode. 

Faktisk har de nye digitale erfaringer åbnet op for, at underviserne nemmere kan komme i kontakt med eleverne online – og omvendt - hvis der er behov for vejledning eller opfølgning. Det tilføjer en fleksibel vinkel til kontaktmuligheder, der understøtter både læring og trivsel. Det samme gælder forholdet mellem ledere og medarbejdere.

Det digitale læringsrum giver også mulighed for, at undervisningen kan komme ud i alle egne af landet. Det kan betyde, at man ikke fysisk skal ind på skolen hver dag, men at der kan skabes en balance mellem fysisk tilstedeværelse og fjernundervisning.

Det giver nye muligheder for at sikre uddannelse til flere. Men det kræver, at politikerne er med på mere fleksibel tilrettelæggelse.

Det handler ikke om et enten eller, men et både og

Vi higer ikke efter de ”gode gamle dage”. For dem skal vi ikke tilbage til. De kommende år handler det om, at vi fastholder et kritisk, konstruktivt blik på de nye muligheder og ikke falde tilbage i gamle vaner.

Vi skal holde fokus på, hvornår digitalisering, fjernundervisning, nye kreative læringsformer med mere. giver lærings- og trivselsgevinst og sætte det i spil med omtanke.

Med politisk velvilje kan vi høste de mange fordele ved de erfaringer, vi har gjort os. Det handler ikke om enten eller, men om at gøre læringsrummet mere fleksibelt og konstruktivt til alles bedste.