Peter Amstrup svarer på kritik: Intet tal afspejler virkeligheden

Det er ikke rart at få stukket i skoene, at man bruger ”dybt misvisende” statistiske oplysninger.

Især ikke, når anklagen efterfølges af tilsvarende ”dybt misvisende” oplysninger.

Birgitte Vedersø gik 13. september i rette med min henvisning til en DI-undersøgelse fra 2014, der viste, at næsten fire ud af ti unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse, enten faldt fra eller ikke brugte uddannelsen på de videregående uddannelser.

I stedet henviser hun til en analyse fra AE, som i 2019 skulle have fastslået, at ”faglærte, som også har en studentereksamen, både kommer hurtigere i job og tjener mere, end elever der udelukkende har en eud”.

Men her er der hovedsageligt tale om studenter, som kommer fra hhx og htx og tager krævende specialer, der ender i god løn.

Det giver ikke megen mening at blive ved med at smide selekterede tal efter hinanden.

Realiteten er vel, at ingen tal eller statistik entydigt oplyser tingenes reelle tilstand.

To muligheder
Og ja, jeg medgiver gerne, at rigtig mange har en personlig glæde af en studentereksamen.

Og ja, naturligvis er erhvervslivet særligt glade for studenter med en efterfølgende erhvervsuddannelse.
Og ja, naturligvis bør foreningerne samarbejde om at nå de politisk udstukne mål.
Og ja, det eneste, vi formentligt ved med en stor sikkerhed, er, at Danmark kommer til at mangle faglærte.

Og derfor er der i mine øjne også kun to veje at gå ad, hvis man reelt ønsker at komme denne mangel til livs:

Enten at acceptere en 12-årig folkeskole, som inkluderer stx, hhx, htx, hf og eux, hvorefter man efter temperament kan tage en erhvervsuddannelse, eller også begrænser man tilgangen til gymnasierne med det formål at lede flere elever på eud.

At gå mellemvejen og fylde mere praktik på stx giver vel ikke megen mening. Den udgave findes jo allerede på htx og eux. Så samarbejdet bør vel i det mindste bestå i at få flere unge på netop disse to uddannelser?

Det løser dog næppe det reelle problem med mangel på faglærte, og derfor må vi i sidste instans appellere til Folketinget om at træffe et valg mellem de to muligheder uden smålig skelen til institutionsinteresser.