Rektor: Teknologi kan ikke erstatte nødvendig nærhed i gymnasiet

Af Jette Rygaard
Rektor, Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Den teknologiske udvikling er et grundvilkår for både uddannelsessystemet, erhvervslivet og det omgivende samfund.

Ifølge Danmarks Vækstråd mangler arbejdsmarkedet såvel generelle som specialiserede it-kompetencer, og digitaliseringen kalder på et samarbejde mellem programmering og data science på den ene side og sprogkundskaber og viden om samfundsforhold på den anden.

Den kobling leveres af ikke mindst de gymnasiale uddannelser, som med stor glæde tager ansvaret og opgaven på sig.

Uddannelse er vigtigere end nogensinde før og skal bidrage til, at unge bliver digitalt myndige og rustet til kritisk at kunne udvikle og anvende digitale teknologier.

Hvem vil et fyrtårn uden lys?
Det er altså ikke et spørgsmål, OM gymnasiet skal bidrage, men et spørgsmål om HVORDAN.

Vi kan ikke alene uddanne de unge gennem faglige forelæsninger på Youtube. Nærhed er en grundlæggende nødvendighed. 

Jette Rygaard
Rektor, Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Den rivende udvikling er spændende, men kan være svær at få hold på. Det kræver vedvarende tilpasninger at sikre og konstant udvikle det høje faglige niveau, gymnasierne leverer.

Det handler ikke om mere af det samme, eller alene om at gøre ting smartere. Det handler om at videreudvikle undervisningen. Det kræver nye indsatser hele tiden.

Gymnasierne er og skal vedblive at være et fyrtårn for uddannelse af fremtidens digitalt myndige borgere. Men desværre er vi udfordrede på opgaven i endog væsentlig grad, og konstant sorte økonomiske skyer hænger over os.

Omprioriteringsbidraget betyder nemlig mere end blot besværlige prioriteringer på gymnasierne. Selvfølgelig kan vi bedrive undervisning for færre midler og optimere vores drift.

Men med besparelser vil vi ikke kunne følge den teknologiske udvikling og tilgodese den enkelte elevs behov for uddannelse. Vi vil derimod skabe et uddannelsessystem, hvor ”one size fits all”, og hvor kun det unge menneske, som selv kender vejen, vil få det fulde udbytte.

Afskedigelser har konsekvenser
Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en sektor må afskedige medarbejdere. Men de vidtgående besparelser i uddannelsessektoren handler dybest set ikke om, hvorvidt der skal afskediges.

Gymnasiets kerneydelse er uddannelse af de unge, og målet er, at de skal blive dygtige, reflekterede og arbejdsomme. Midlet til at nå det mål er lærerne. Med meget færre ansatte lærere, er det − alt andet lige − sværere at nå målet om uddannelse for fremtiden.

Kan man forestille sig et gymnasium uden lærere? Hvis vi for alvor vil gøre brug af den teknologiske udvikling, kan vi drive uddannelse ved, at unge mennesker følger undervisning på nettet.

Underviserne er den lille gruppe af lærere, der har modtaget en undervisningspris, og som derfor har lov at uploade en undervisningslektion til alle landets elever. Hvorfor skal lærere og elever egentlig møde hinanden?

Nærhed, nærhed, nærhed
Da statsministeren præsenterede sundhedsaftalen med DF 26. marts, var det gennemgående ord ”nærhed”. Det er ifølge statsministeren tydeligt, at genopretningen af sundhedssystemet kræver, at nærheden mellem patienter og sundhedspersonalet igen bliver øget.

Nærheden mellem borger og sundhedssystem. Det er en rigtig erkendelse, og det er så meget mere uforståeligt, at præcis det modsatte sker i uddannelsessystemet.

Den menneskelige relation er nemlig grundstenen i undervisning.

Den teknologiske udvikling har også bragt sociale medier, afdemokratisering og fake news med sig, hvorfor relationen mellem lærer og elev bliver om muligt endnu mere vigtig, når vi skal uddanne kritisk reflekterende unge mennesker.

Vi kan ikke alene uddanne de unge gennem faglige forelæsninger på Youtube. Nærhed en grundlæggende nødvendighed. 

Uddannelse er noget, der angår os alle sammen – og de unge, vi uddanner i dag, er beslutningstagerne i morgen!