Videnscenter: Folkeskolen skal også favne dem, der lærer bedst, når teori og praksis kobles

Hvis vi skal hjælpe de 50.000 unge, der står uden uddannelse og job, skal folkeskolen i langt højere grad være praksisrettet og anvendelsesorienteret.

Det skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra DEG, og det er også essensen i et udspil fra ni elev- og erhvervsorganisationer, der mener, at alt for mange børn bliver tabt i stillesiddende, ensformig og teoretisk undervisning, der ikke åbner op for verdenen omkring dem. De efterspørger praksisfaglighed og en folkeskole tættere på virkeligheden.
 
Der skal med andre ord være et bredere undervisningstilbud i folkeskolen, som også favner dem, der lærer og motiveres bedst, når teori og praksis kobles. Og som har brug for anvendelsesorienteret undervisning, hvor man kan se det konkrete formål med læresætninger i klasseværelset.

Mai Mercado (K) er også en af dem, der nævner praksisfaglighed som en ganske essentiel brik. Hun foreslår, at alle elever skal have mulighed for at vælge at modtage praksisfaglig undervisning op til én dag om ugen på en erhvervsskole eller i samarbejde med en virksomhed.

Man kan ikke vælge det, man ikke kender til

Og netop virksomhederne bør spille en langt større rolle, fordi de helt konkret kan være med til at sikre, at betragtelig flere børn og unge får mulighed for at arbejde praksisnært med fagene. Og så kan de medvirke til at give de unge chancen for at opdage den brede palet af uddannelsesmuligheder, der er i Danmark.

Når vi skal udfordre den boglige og stillesiddende undervisning, kan erhvervslivet bidrage helt konkret ved at interagere med elever i grundskolen og i gymnasiet.

Maiken Lykke Lolck og Palle Damborg
Direktør, Naturvidenskabernes Hus, formand, Fremstillingsindustrien

De færreste unge og lærere ved, at der findes over 100 erhvervsuddannelser. Det kan være svært at vejlede om såvel som at vælge en uddannelse, man ikke kender, og derfor er målsætningen med en indsats som Kloge Hænder at vise eleverne de mange muligheder, der er i en faglært fremtid ved at invitere dem indenfor på håndværks-, produktions- og industrivirksomheder.

Vi har i Naturvidenskabernes Hus gode erfaringer med denne form for skole-virksomhedssamarbejde, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med og opleve fagene i praksis, og derudover møde engagerede medarbejdere, der fortæller om og involverer dem i deres arbejde.

Silkeborg Kommune har kørt forløbet Kloge Hænder siden 2016, så samtlige 8.-klasseselever hvert år besøger virksomheder, og kommunen ligger nu over gennemsnittet i forhold til, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse.

Fra 2016 til nu er der sket en stigning i hele landet på 8 procent, mens stigningen i Silkeborg Kommune har været på 15 procent. I evalueringer af indsatsen fra tidligere år siger 38 procent af de unge desuden, at de har fået mere lyst til at tage en erhvervsuddannelse, og 83 procent, siger, at de har fået mere viden om jobmulighederne med en erhvervsuddannelse i rygsækken.

Samarbejde med lokale virksomheder

Når vi gentænker folkeskolen, så lad os indtænke et stærkt samarbejde med virksomhederne, for de kan i dén grad bidrage til at gøre undervisningen inspirerende, praktisk og virkelighedsnær. Med tanke på den store efterspørgsel på arbejdskraft, der også er indenfor blandt andet det tekniske og naturvidenskabelige område, har de også et ansvar for at åbne dørene.

De kan tilbyde noget unikt, når de inviterer elever på forskellige klassetrin indenfor og stiller dem virkelighedsnære udfordringer, der viser dem, hvordan de kan være med til at gøre en forskel. Frem for alt giver det eleverne mulighed for at afprøve egne evner og interesser, der klæder dem på til et kvalificeret uddannelsesvalg.

Et samarbejde mellem skoler og virksomheder vil stå stærkt også med større kommunale samarbejder med virksomheder, som samarbejdsprogrammet Ungegarantien i Hjørring er et eksempel på. Her kan unge komme i praktik- og læringsforløb i virksomhederne for at blive mere bevidste om, hvad de kan og vil, og måske få en læreplads.

Når vi skal udfordre den boglige og stillesiddende undervisning, kan erhvervslivet bidrage helt konkret ved at interagere med elever i grundskolen og i gymnasiet, så de både møder inspirerende medarbejdere og ser nogle af de mange fremtidsmuligheder, der kan være i en faglært fremtid.

Forhåbentlig kan stærke og velforankrede skole-virksomhedssamarbejde også give de unge mulighed for netop at arbejde praktisk og anvendelsesorienteret med samfundsrelevante cases i skoletiden. Det kan også styrke sammenhængskraften og netværket lokalt, så de unge også i højere grad får øje for de uddannelses- og karriereveje, som måske findes lige i nærheden.