12 ting du skal holde øje med i den kommende sundhedsreform

Regeringens 52 sider lange sundhedsudspil er et katalog over alt fra nye tiltag på forebyggelsesområdet til forslag om reformer af sundhedsvæsenet. Læs her 12 nedslag om, hvordan store og små detaljer i den endelige udformning kan få stor betydning for sundhedsvæsenets fremtid. 

Forbud mod køb af tobak- og nikotinprodukter for unge født efter 2010

Her er det værd at hæfte sig ved, at regeringen kun siger, at det kan være en mulighed at forbyde unge født efter 2010 at købe tobaks- og nikotinprodukter. Spørgsmålet er, om der overhovedet er et flertal for forslaget, fordi Radikale ud over de borgerlige partier kritiserer forslaget for at være for vidtgående.  

Det er også værd at huske på, at Venstre i 2016 ved fremlæggelse af Kræftplan 4 lancerede ideen om røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Men partiet understregede, at det ikke var et egentligt forslag. Den røgfri skoletid blev først indført i 2020 af S-regeringen. På samme måde kan kalkylen være, at forslaget skal modnes over det kommende årti.

Bred eller smal sundhedsaftale?

Magnus Heunicke gentog på tirsdagens pressemøde, at han går efter at lande et bredt forlig om den sundhedsreform, som han i en periode har kaldt sundhedsaftale, men nu igen kalder reform. Men de borgerlige partier har kritiseret forslagene omkring aldersgrænsen for alkohol og de unges forbud mod køb af nikotinholdige produkter. Adspurgt på pressemødet var sundhedsministeren ikke afvisende overfor, at de kommende forhandlinger, der starter mandag den 21. marts, kan ende i flere forskellige aftaler, hvis det bliver umuligt at nå til enighed om eksempelvis forebyggelsesinitiativerne.   

Kvalitetsplan i kommunerne – hvor bindende bliver den?

Regeringen vil sikre en mere ensartet indsats i kommunerne. Den kommende kvalitetsplan skal løbende udvikles til en stribe sygdomsgrupper, foreslår regeringen.

Kvalitetsplanen er helt central i reformdelen af regeringens udspil. Regeringen nævner, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde krav og anbefalinger til kvaliteten og de kompetencer, kommunerne skal kunne levere for de enkelte patientgrupper.

Men det helt store spørgsmål er, hvor meget Sundhedsstyrelsen ender med at opstille som henholdsvis anbefalinger og krav. Anbefalingerne er groft sagt noget, kommunerne kan indføre, hvis de er enige og har råd. Kravene er til gengæld bindende, men kan også mere direkte bruges af kommunerne til at kræve flere penge af staten. For mange anbefalinger i forhold til krav kan betyde, at man ikke opnår det kvalitetsløft, der var meningen.

Sundhedsstyrelsens rolle og magt over kommunerne vil der også være stor interesse for at få afdækket. Med specialeplanen for sygehusene fik Sundhedsstyrelsen via Sundhedsloven øgede beføjelser. Det er et stort spørgsmål, om regeringen ønsker at gøre det samme med kommunernes kvalitetsplan. Umiddelbart har regeringen ikke givet udtryk for at ville gå den vej. 

Krav til kommunernes akuttilbud

Regeringen vil sikre, at kommunernes akuttilbud bliver mere ensartede, som en del af kvalitetsplanen. Igen skal man her være skarp på den praktiske udførsel.

Regeringen skriver nemlig også her, at Sundhedsstyrelsen skal angive, hvad de kommunale rammer skal være i forhold til personalets kompetencer, udstyr, samarbejde og patientvolumen. Men i udspillet står der, at det skal ske i form af anbefalinger og krav.

Dermed er det et åbent spørgsmål, hvordan fordelingen bliver mellem de frivillige anbefalinger og de krav, der kan udløse en regning til Finansministeriet ved økonomiforhandlingerne.  

Hvad er et kommunalt akut-tilbud?

Der findes omkring 3.500 midlertidige pladser i kommunerne, hvor sårbare ældre ligger efter udskrivelse fra sygehuset - eller for at undgå en indlæggelse. Regeringen vil som nævnt have Sundhedsstyrelsen til at lave krav og anbefalinger til de kommunale akuttilbud.

Men kommunerne bruger omkring ni forskellige betegnelser for de midlertidige pladser. Kun en lille del af pladserne kaldes akutpladser. Dermed er der stor spænding om, hvorvidt de kommende krav til akuttilbud kun dækker over de pladser, som kommunerne har valgt at kalde akutpladser, eller om ændringerne skal gælde en større del af de midlertidige pladser, der også kaldes aflastningspladser, observationspladser, rehabiliteringspladser og en stribe andre navne.

Data fra kommuner og almen praksis

Regeringen vil i udspillet styrke brugen af data fra kommuner og almen praksis til at få styr på kvaliteten i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Den firkantede udlægning er, at kommunerne ikke kan opsamle og analysere data i en ensartet kvalitet, så det er brugbart. Og at de praktiserende læger ikke ønsker at dele de data, som de indsamler. Så groft sagt: kommunerne kan ikke, og de praktiserende læger vil ikke.

Derfor bliver jokeren, om regeringen er parat til at ofre pengene og tiden på at hjælpe kommunerne med at løfte deres datahåndtering. Og om regeringen har modet til at vride armen rundt på de praktiserende læger, så de i langt højere grad deler data med de andre aktører på sundhedsområdet.

Sygehusene skal hjælpe til ude i kommunerne

Centralt i regeringens udspil er også, at regeringen vil sikre, at de kommunale hjemmesygeplejersker får direkte adgang til rådgivning på de sygehuse, der ofte har eller har haft patienterne i behandling. Det løfte har regionerne udstedt flere gange før, men langt fra alle sygehuse leverer det i praksis. Det interessante bliver her, om regeringen vil tvinge regionerne til at levere på det. Og om det er realistisk i de områder af Danmark, der er dobbelt ramt: Mange ressourcesvage og usunde borgere kombineret med lokale sygehuse, der er de hårdest ramte i forhold til læge- og sygeplejerskemangel.

Den patientansvarlige læge

Regeringen vil styrke og fremme det igangværende tiltag med, at udvalgte patientgrupper får tilknyttet en patientansvarlig læge. Det store spørgsmål er, om regeringen vil sikre, at flere patienter får glæde af ordningen. Og hvor hurtigt det skal gå.

Søren Brostrøm på svær robustheds-opgave

Regeringen vil sætte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i spidsen for en kommission, der skal sikre et mere robust sundhedsvæsen. Ifølge regeringen skal kommissionen komme med forslag, der til en hvis grad trækker i hver sin retning: Kommissionen skal komme med forslag, der sikrer fastholdelse af personalet. Men samtidig skal personalet arbejde mere fleksibelt. Her bliver det interessant at se, hvordan kommissionen kan få personalet til at føle, at de får en bedre arbejdsdag, samtidig med at de skal være levere på de nye tiltag, som sundhedsudspillet også er fyldt med. Det klassiske spørgsmål er også, om kommissionen må komme med forslag, der koster penge. Det sidste bliver vi klogere på, når kommissoriet er fremlagt. 

Nye opgaver til sygeplejersker og social og sundhedsassistenter

Skiftende regeringer har talt om behovet for at give sygeplejerskerne mulighed for at arbejde mere selvstændigt i kommunerne. Nu foreslår regeringen, at sygeplejerskerne skal kunne udføre opgaver, hvor de i dag først skal have en læge til at sige god for det. Regeringen nævner blandt andet, at sygeplejersker skal kunne sy mindre sår sammen, tage visse blodprøver, vaccinere og give væske via drop. Her bliver det interessant at se, hvor hårdt Lægeforeningen vil bekæmpe forslaget, og om Sundhedsstyrelsen er enig med regeringen i disse tiltag.

Hvad er prisen for mere bevægelse?

Regeringen vil sikre, at børn får mere motion. Her foreslår regeringen det klassiske redskab med et partnerskab med idrætsorganisationer og private aktører. Forslaget nævner intet om penge. Her kan det nævnes, at man på Island, som regnes som et foregangsland på området, giver forældre et markant økonomisk tilskud, som de målrettet kan bruge til deres børns fritidsaktiviteter. Det interessante bliver, hvor mange penge regeringen er villig til at afsætte til målet om at få en mere fysisk aktiv ungdom.

Placeringen af nærhospitaler

Regeringen har ikke udpeget placeringen for alle 20 nærhospitaler endnu. Hvis kommunerne og regionerne ikke kan blive enige om at udpege, hvor de skal placeres, og hvilke aktiviteter der skal foregå der, er det så Sundhedsstyrelsen, sundhedsministeren eller forligspartierne bag en sundhedsaftale, der skal beslutte det? Det skal også afklares i den kommende tid.