Mål om flere læger og behandling i eget hjem: Her er hovedelementerne i den nye sundhedsreform

Regeringen er med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blevet enige med et bredt flertal om en sundhedsreform under overskriften "Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen".

Et hovedformål med aftalen er at ruste sundhedsvæsnet til det stigende antal ældre og patienter med kroniske sygdomme og psykiske lidelser.

Partierne Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne samt seks løsgængere, som indtil for nylig var DF'ere, er med i aftalen.

Her er hovedpunkterne:

Økonomi

Der skal afsættes i alt 1,3 milliarder kroner perioden 2022-2025 og herefter 387 millioner kroner varigt om året til "at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust".

Midlerne vil blive udmøntet i en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Aftalepartierne er derudover enige om at afsætte en pulje på fire milliarder kroner i perioden 2023-2028 til nærhospitaler.

Omstilling til det nære sundhedsvæsen

Aftalepartierne er enige om, at en styrket indsats for særligt ældre, mennesker med kroniske sygdomme og psykiske lidelser forudsætter en omstilling fra behandling på sygehusene til indsatser i det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis.

Denne del af aftalen indeholder følgende punkter:

Kvalitetspakker skal sikre adgang til kommunale sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet 

I dag er en stor del af kommunernes sundhedsindsats ikke forankret som forpligtelser for den enkelte kommune. Der er således stor forskel på både, hvilke tilbud der er, og hvilken kvalitet de har på tværs af landet. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen. Der vil blive fremsat et lovforslag, der skal give hjemmel til, at der kan fastsættes forpligtende krav til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt rådgivning fra sygehusene som led i kvalitetsplanen.

De første trin i kvalitetsplanen er udarbejdelse af kvalitetspakker for: 

1) Styrkelse af de kommunale akutfunktioner i 2022.

2) Patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kroniske sygdomme i 2023.

Samlet set afsættes der med aftalen 264,1 millioner kroner årligt ved fuld indfasning til de første indsatsområder i kvalitetsplanen og udviklingen heraf. 

Nærhospitaler til behandling tættere på patientens hjem

Aftalepartierne er enige om, at sundhedsvæsenet skal bringes tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til det nærmeste akutsygehus, gennem nye og moderne nærhospitaler. Partierne vil afsætte op til fire milliarder kroner til at oprette op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet i de kommende år.

Midlerne kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling og gode rammer for patienter med både somatisk og psykiatrisk sygdom, herunder tryghedsskabende indretning.

Vision om mere behandling i eget hjem med digitale løsninger

Borgere skal have en lettere og mere fleksibel adgang til sundhedsvæsenet. Det gavner særligt patienter med regelmæssige kontakter på tværs af sundhedsvæsenet, fx borgere med kroniske sygdomme, psykiske lidelser eller ældre og med langt til nærmeste sundhedstilbud.

Øget brug af digitale løsninger bidrager til, at sundhedspersonalets tid kan anvendes bedre, når nogle borgere selv kan foretage eksempelvis hjemmemålinger.

Derfor er aftalepartierne enige om ambitionen om at etablere en ret til digital konsultation, hvor det giver faglig mening, når der er sket en afklaring af de tekniske, juridiske og økonomiske forudsætninger.

Aftalepartierne har afsat 8,1 mio. kr. i 2023 til at fortsætte udbredelsen af eksisterende projekter for telemedicin til borgere med KOL eller hjertesvigt, afprøvning af brug af patientrapporterede oplysninger i behandling af borgere med diabetes og hjerterehabilitering. Af midlerne udmøntes 7 mio. kr. således til kommunernes udbredelse af telemedicin.

Patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson

Alle patienter, hvor det giver fagligt mening, skal have en patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson, så flere patienter oplever tryghed og kontinuitet i behandlingen på sygehuset.

Ved fagligt relevant forstås, når et diagnostisk- og/eller behandlingsforløb med rimelighed forventes at omfatte enkle og helt ukomplicerede forløb og involverer såvel et tidsaspekt som flere autoriserede sundhedsprofessionelle med selvstændigt behandlingsansvar.

Ordningen indebærer, at en navngiven læge eller anden sundhedsperson er udpeget til at bære det overordnede ansvar og overblik for en given patients forløb på sygehuset.

Der aftales en konkret målsætning for, hvor stor en andel af patienterne som skal opleve, at de havde en patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson. Der gøres status i 2024.

Apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen og adgang til lægemidler

Apotekerne befinder sig tæt på borgerne, og apotekerne kan varetage flere opgaver, end de gør i dag, fx inden for medicinhåndtering, reduceret medicinspild og mindsket risiko for medicinfejl.

Aftalepartierne er derfor enige om, at der som et første skridt nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på hvilke opgaver apotekerne med fordel kan varetage, fx dosisdispensering og øget mulighed for substitution mv.

Arbejdsgruppen skal afrapportere senest primo 2023. 

Flere læger til almen praksis og bedre lægedækning

Den praktiserende læge spiller en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen, og en stærk almen praksis er en afgørende forudsætning for, at den nødvendige omstilling fra behandling på sygehusene til indsatser i det nære sundhedsvæsen kan lykkes.

Derfor er aftalt følgende initiativer for almen praksis:

Mål om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035

Aftalepartierne er enige om en politisk målsætning om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i Danmark senest i 2035. Det svarer til en stigning på cirka 43 procent i antallet af speciallæger i almen medicin fra 2022 til 2035. Aftalepartierne er enige om, at fremtidige dimensioneringsplaner skal sikre, at målet indfries.

Der igangsættes et analysearbejde, som skal understøtte omstillingen til det nære sundhedsvæsen, herunder opgavevaretagelse og samarbejde mellem kommuner og almen praksis. Der skal blandt andet dannes overblik over omfanget af de forskellige typer organisationsformer i almen praksis

Praksispligt og en styrket fordeling af læger på tværs af landet

Aftalepartierne er enige om at omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, så uddannelseslægerne får en praksispligt på op til et halv år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Aftalepartierne er samtidig enige om at styrke fordelingen af uddannelsesstillinger i speciallægeuddannelsen til bl.a. lægedækningstruede områder samt at understøtte attraktive uddannelsesforløb i eksempelvis almen medicin, som bidrager til at tiltrække uddannelseslæger til områder med lægedækningsudfordringer.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som skal give mulighed for fastsættelsen af kriterier for styrket fordeling af uddannelsesstillinger i speciallægeuddannelsen samt relevante bekendtgørelsesændringer.

Særlig indsats for flere læger til områder med lægemangel

Regionerne skal have mulighed for i en tidsbegrænset periode og i visse områder med særligt store udfordringer med lægemangel at yde et særligt økonomisk tilskud. Dette kan fx være i form af et særligt honorar til praktiserende læger, som ansætter praksispersonale for at tage imod væsentligt flere patienter.

Der afsættes 3 mio. kr. i 2022, 6 mio. kr. om året i perioden 2023-2025 og 3 mio. kr. i 2026 til at understøtte etableringen af 10 nye licensklinikker i samarbejde med regionerne og de praktiserende læger i lægedækningstruede områder.

Regionerne i lægedækningstruede områder skal som noget kunne vælge enten at igangsætte udbud til private leverandører eller at oprette en regionsklinik, såfremt regionen allerede har udtømt de eksisterende muligheder inden for overenskomsten.

Der etableres et partnerskab omkring lægedækning, hvor parterne på området forpligtiges til at bidrage til bedre lægedækning og til at følge op på udviklingen i almen praksis i lægedækningstruede områder. 

Analyser af forskellige modeller for vagtlægeordningerne

Aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes analyser af vagtlægeordningerne med henblik på at belyse potentiale for at frigøre lægetid og fremme rekruttering til almen praksis og dermed lægedækningen.

Analyserne skal se på, hvordan de eksisterende modellers respektive organisering påvirker brugen og udbuddet af speciallægeressourcer i almen praksis. De konkrete analyser drøftes i regi af partnerskabet for bedre lægedækning, hvor bl.a. de Praktiserende Lægers Organisation deltager.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. i 2022.

Data og digitalisering 

Bedre udnyttelse af data og digitale løsninger er en central del af omstillingen til et nært, fleksibelt og robust sundhedsvæsen med løbende kvalitetsudvikling.

Derfor er aftalt følgende tiltag:

Bedre brug af data til kvalitetsudvikling af indsatser i det nære sundhedsvæsen

Sundhedsklyngerne og sundhedsmedarbejdere i kommuner, regioner og praksissektor skal have en større viden om, hvordan deres indsatser og behandlinger virker for deres population af borgere, så de kan forbedre indsatsen og øge kvaliteten for den enkelte borger.

Med indsatsen vil kommuner fx kunne se effekten af deres genoptræningsforløb på aggregeret niveau ved at sammenligne med borgeres efterfølgende kontakt til sygehuse og almen praksis.

Der afsættes derfor midler til Sundhedsdatastyrelsens etablering og drift af nationale løsninger til indsamling, anvendelse og visning af lokale data fra kommuner og praksissektor. 

Deling af data som en forudsætning for sammenhængende forløb

Der afsættes midler til at styrke udviklingen af den digitale løsning Et Samlet Patientoverblik, så det bliver muligt for parterne at udveksle oplysninger om patientens planer, som indeholder diagnoser, aktiviteter og mål.

Der skal også analyseres på de fortsatte barrierer for, at flere relevante oplysninger kan deles smidigt og sikkert på tværs af kommuner, regioner og almen praksis i takt med, at de digitale løsninger videreudvikles.

Sundhedsloven skal ændres, så forældre får mulighed for at tilgå flere af deres børns sundhedsoplysninger digitalt, fx via sundhed.dk, indtil barnet fylder 15 år som er aldersgrænsen i sundhedsloven for, hvornår en patient har ret til aktindsigt og har ret til at give samtykke til patientbehandlingen. 

Forskning som grundlag for fremtidens patientbehandling

Rammerne for sundhedsforskning skal forbedres, herunder klinisk forskning og forskning i store datasæt. Og patienters og forsøgsdeltageres information og selvbestemmelsesret i forbindelse med sundhedsforskning skal styrkes.

Lovgivningen skal have et eftersyn med henblik på at muliggøre eksplorative studier og forskning i store datasæt samt mulighederne for at forske i realtidsdata. Det skal ske i efteråret 2022.

Aftalepartierne vil afsætte 4 mio. kr. i 2023 og 3 mio. kr. i 2024 til at afprøve en national analyseplatform og digitale ansøgningsprocesser.

Hurtig og mere målrettet indsats i hele landet

Der er stadig geografisk forskel på, hvor hurtigt akut hjælp når frem. Aftalepartierne er enige om, at alle borgere skal kunne føles sig trygge ved, at hjælpen kommer hurtigt frem ved akut behov, uanset hvor i landet man bor.

Derfor er aftalt følgende:

Styrket akutindsats i hele landet

Partierne vil afsætte 23,5 mio. kr. i 2022 og 60 mio. kr. i 2023 og 65 mio. kr. årligt fra 2024 og frem i en pulje, hvor regionerne kan søge om varige midler til at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer, i de dele af landet, hvor behovet er størst.

Hjertestartere og akutløbere

Der afsættes 5 mio. kr. i 2022 til iværksættelse af en kampagne, der både skal sikre flere hjerteløbere og understøtte en bedre udbredelse og registrering af hjertestartere.

Medarbejderen i centrum 

Uden tilstrækkeligt med personale er der ingen plads til god omsorg, pleje og behandling.

Derfor er aftale disse punkter:

Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet

Der nedsættes en kommission, der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet. Det gælder også løsninger på længere sigt, hvor der bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme og psykiske lidelser.

Kommissionen skal konkret komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til kerneopgaven. 

Der afsættes 4,5 mio. kr. i 2022 og 6,9. mio. kr. i 2023, bl.a. til vederlag til eksperter, eksterne analyser, sekretariatsbetjening af kommissionen mv.

Bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer

Aftalepartierne er enige om allerede nu at give sygeplejerskerne mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Aftalepartierne vil også udvide jordemødrenes nuværende virksomhedsområde. Tiltagene skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer.

Der afsættes 13,6 mio. kr. i 2023 og 10,3 mio. kr. i 2024, 9,4 mio. kr. årligt i 2025-2026 og 8,3 mio. kr. i 2027 og frem. Udgifterne dækker bl.a. over it-tilpasninger, autorisation og sundhedsfaglige tilsyn. Der vil også være udgifter forbundet med at give sygeplejersker øgede muligheder for at kunne vaccinere.

Der udvikles nye specialiseringsveje for social og sundhedsassistenter inden for områderne psykiatri og demens. 

Afdække patientklagesystemet

Der er igangsat en undersøgelse af, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter. I undersøgelsen er der særligt fokus på, om der kan ske øget brug af dialogsamtaler og vejledning, så klagesagsbehandling undgås, men at læringen alligevel opnås. Det skal også indgå, hvordan det samlede sundhedsvæsen i højere grad kan uddrage læring af sagerne.

Undersøgelsen skal være færdig i 2023.

Mere lighed i sundhed

Sygdom rammer socialt skævt, og ulighed i sundhed starter tidligt i livet. I dag er der for mange børn og unge, som ikke trives. 

Aftalepartierne er enige om, at udviklingen skal vendes gennem mere viden om børn og unges trivsel, og at mødet med sundhedsvæsenet ikke må forstærke den sociale ulighed i sundhed.

Her er initiativerne i denne del af aftalen:

Udbygget ordning med vederlagsfri antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni

Aftaleparterne vil se på mulighederne for at udbygge den nuværende ordning med vederlagsfri antipsykotisk medicin til ikke-indlagte patienter med skizofreni.

I dag har regionerne besluttet bl.a. at udlevere vederlagsfri, antipsykotisk medicin i en begrænset periode på ca. 2 år til ikke-indlagte patienter med skizofreni i starten af deres sygdomsforløb. Med en udbygget ordning sikres bedre muligheder for, at patienterne administrerer deres medicin i overensstemmelse med behandlingsplanen.

Rehabilitering for Parkinson, sclerose og hjerneskade

Aftalepartierne er enige om i alt at afsætte 3 mio. kr. i 2022 og 21,5 mio. kr. i 2023 til specialiseret rehabiliteringstilbud for Parkinson, sclerose og hjerneskade.

Mere viden om børns sundhed og trivsel

Der bevilges 10 mio. kr. årligt 2023-2032 til mere viden om sundhed og trivsel.

Midlerne skal medfinansiere Center for Sundt Liv og Trivsel, som skal være et fagligt uafhængigt, specialiseret videns- og kompetencecenter, hvis primære formål er forskning og at tilvejebringe ny viden, herunder bl.a. evidens om hvilke indsatser der effektivt kan fremme trivsel, være afstigmatiserende og forebygge en vægtudvikling, som truer den enkeltes psykiske eller fysiske sundhed.

Målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsplejersken

Aftalepartierne er enige om at udbrede en model for niveauinddeling i sundhedsplejen, som tidligere har været afprøvet med et stort satspuljeprojekt i 16 kommuner. Formålet med modellen er at reducere ulighed i sundhed og forebygge negativ social arv ved at give sundhedsplejerskerne redskaber til at målrette indsatsen over for familier og give ekstra støtte til dem, som har brug for det.

Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2023, og 2,5 mio. kr. årligt i 2024-2026 til arbejdet i Sundhedsstyrelsen med at udbrede redskaberne i kommunerne.

Bekæmpelse af ulighed i kræft

Chancen for at overleve en kræftdiagnose er bedre, hvis du er blandt de mest velstillede i samfundet. Samtidig kan fire ud af ti kræfttilfælde forebygges.

Aftalepartierne er derfor enige om at iværksætte et fagligt arbejde med at kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft, herunder eksempelvis se på tidlig opsporing og diagnostik af alvorlig sygdom såsom kræft, senfølgeindsatser, rehabilitering og palliation, ligesom det er vigtigt at se på strukturelle tiltag for mindre geografisk og kønnet ulighed. Arbejdet forankres i Sundhedsstyrelsen.

De lovgivningsmæssige rammer for folkesundheden

Der skal foretages en vurdering af, hvordan lovgivningen fremadrettet bedst understøtter en bred indsats for folkesundheden. Der skal bl.a. ses på erfaringerne fra andre lande, som fx Norge, og hvordan data bedre kan anvendes til viden om befolkningens sundhed, så der kan sættes målrettet ind. 

Globale og sektoroverskridende sundhedstrusler

Antibiotikaresistens er en af nutidens største sundhedstrusler. Det kræver handling på internationalt niveau her og nu.

Aftalepartierne er enige i, at Danmark forsat skal gå forrest i kampen mod antibiotikaresistens, blandt andet med de midler, der i forvejen er afsat på kommende finanslove til samarbejde med International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS) - en selvejende institution, som hjælper lande med at udvikle omkostningseffektive og implementerbare løsninger mod antibiotikaresistens og understøtter at viden bliver til handling. 

Derudover skal sundhedsvæsenet fortsat bidrage til kampen mod klimaforandringer. Regeringen vil invitere regionerne til drøftelser om regionernes CO2-aftryk, og hvordan reduktioner af sundhedsvæsenets CO2-udledninger konkret realiseres.