Altinget.dk vil sprede ny forskningsviden

NY VIDEN: Altinget.dk vil med et nyt, gratis nyhedsbrev bringe forskning ud i de politiske og faglige miljøer.
Fakta

Om Altinget | Forskningsformidling

Altinget | Forskningsformidling giver forskerne mulighed for at skrive direkte til de fagmiljøer, som kan have glæde af deres forskning.

Altinget | Forskningsformidling udsender et gratis nyhedsbrev hver 14. dag. Desuden udsender Altinget.dk artiklerne til de relevante fagportaler. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Hvis du er forsker og gerne vil skrive en formidlingsartikel om din forskning, så skriv til redaktør Mads Bang på [email protected]

Den nyeste viden fra forskerne skal bruges mere aktivt i erhvervslivet og samfundet. Sådan har parolen lydt fra skiftende regeringer siden midten af 00'erne. Men alt for meget forskning når stadig ikke ud til de politikere, interesseorganisationer og virksomheder, der kan have gavn af den nyeste viden og nye perspektiver.

Det er baggrunden for, at Altinget.dk - i samarbejde med professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet - har taget initiativ til Altinget | Forskningsformidling.

Her vil forskere fra primært de samfundsvidenskabelige institutter skrive artikler om deres aktuelle projekter.

Artiklerne bringes i et gratis nyhedsbrev, som kommer cirka hver 14. dag. Du kan tilmelde dig her.

Første artikel er skrevet af seniorforsker Jesper Wiborg Schneider og postdoc Kaare Aagaard. De dokumenterer, hvordan dansk forskning i de seneste årtier er kommet i international topklasse, og undersøger, om succesen kan kædes sammen med den danske forskningspolitik (her). 

Poul Erik Mouritzen skriver desuden en klumme i nyhedsbrevet om aktuel forskningspolitik (her).

Redaktør på forskningsformidling er Altinget.dks Mads Bang.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Erik Mouritzen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977), dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)









0:000:00