Politisk pres for flere penge til folkeskolen

Mens Socialdemokraterne anklager regeringen for åbenlyst at nedprioritere folkeskolen, lægger flere partier på Christiansborg op til at give flere penge til folkeskolen i kølvandet på folkeskolereformen.

Som indspark til finanslovsforhandlingerne vil Radikale afsætte 200 millioner kroner til at implementere skolereformens ”åbne skole”, der volder mange skoler vanskeligheder på grund af eksempelvis mangel på penge eller lærere.

Samtidig opfordrer Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten til, at skolereformens særlige tilskud på 600 millioner kroner til landets 54 fattigste kommuner videreføres.

Slut med ekstra tilskud
Det sker efter, at skoleledere og lærere har slået alarm over udsigten til nye truende sparerunder på skolerne næste år, fordi reformens planlagte udfasning af det særlige tilskud skal påbegyndes.

Vi har kæmmet 2025-planen, og ingen steder står der noget om folkeskolen.

Annette Lind
Socialdemokraternes undervisningsordfører

I reformens første tre år har skolerne i de 54 kommuner modtaget 600 millioner kroner ekstra til finansiering af reformen. Det ekstra tilskud, der blandt andet er gået til flere lærere og timer, skal ifølge aftalen om folkeskolereformen udfases i 2017 og 2018 – og regeringen har i sit finanslovforslag ikke lagt op til at videreføre den særlige bevilling.

S undrer sig
Men nu opfordrer Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, regeringen til at videreføre tilskuddet. Han peger blandt andet på, at udkantskommunerne har det svært.

”Samtidig virker det da også mærkeligt, at regeringen gerne vil flytte statslige arbejdspladser ud i landet, hvis man samtidig ikke vil styrke folkeskolerne, som jo i den grad er et samlingspunkt,” siger Alex Ahrendtsen.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, vil ikke konkretisere, om partiet går ind for en videreførelse eller en afvikling af tilskuddet.

”Men i forhold til at vi har lavet så stor en reform, synes jeg, at det er dybt beskæmmende, at det ser ud til, at folkeskolen overhovedet ikke er et prioriteret område fra regeringens side. Vi har haft en hel finanslovsdebat, og vi har kæmmet 2025-planen, og ingen steder står der noget om folkeskolen. Jeg er ret forundret over, at regeringen slet ikke prioriterer noget, der er så vigtigt som vores folkeskole med nye rammer,” siger hun.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.