Fagredaktørerne guider: Her er det mest interessante i finanslovsudspillet

FIK DU LÆST: Hvad er værd at lægge mærke til i regeringens oplæg til finanslovforhandlingerne, når det eksempelvis gælder sundhed, socialpolitik og miljø? Og hvad bliver de centrale slag i forhandlingerne, når det gælder områder som arbejdsmarked, ulandsbistand og klima? Læs eller genlæs Altingets fagredaktørers guide til hver deres område.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Denne artikel blev bragt første gang den 8. oktober 2019. 

Regeringen vil sætte velfærd først. Det var hovedbudskabet, da Nicolai Wammen onsdag præsenterede regeringens bud på, hvordan næste års finanslov skal se ud.

S vil bruge penge på skattevæsenet, politiet og velfærden i kommunerne, og den vil aflyse skattelettelser og gøre det dyrere at købe cigaretter og plastikposer.

Men hvad er det mest interessante på alle de andre områder i finansloven? Det har Altingets fagredaktører set på.

Samlet set er der tale om et socialpolitisk skrabet finanslovsudspil, hvor støttepartierne må plukke fra den 2,1 milliarder kroner store forhandlingsreserve, hvis de ønsker et større løft af socialområdet.

Søren Elkrog Friis
Redaktør på Altinget Social

Her får du deres korte analyser:

Miljø

Redaktør på Altinget Miljø Hjalte Kragesteen:

"Regeringens udspil til finanslov blev mødt med skuffelse fra både grønne ngo’er og støttepartierne. Det handler især om, at der ikke sættes nye initiativer i gang til at forbedre naturen, hvilket Socialdemokratiet ellers havde mange forslag til før valget. Derfor må man forvente, at naturen bliver et centralt omdrejningspunkt i de kommende forhandlinger, hvor støttepartierne blandt andet ønsker nye naturnationalparker, mere urørt skov og udtagning af landbrugsjord til natur."
 
Uddannelse 

Psykiatri og tobaksafgift tegner til at blive de sundhedspolitiske jokere i forhandlingerne.

Signe Løntoft
Redaktør på Altinget Sundhed

Redaktør på Altinget Uddannelse Simon Lessel:

"Et finanslovsudspil uden mange overraskelser på uddannelsesområdet. Regeringen vil afskaffe det forhadte omprioriteringsbidrag, videreføre en kvalitetspulje på erhvervsuddannelserne og iværksætte en ny redningspulje på 50 millioner kroner til lukningstruede VUC-uddannelser. Samtidig vil regeringen sænke støtten til friskolerne, men det afviser et flertal uden om regeringen at gøre til virkelighed. Samtidig er der utilfredshed blandt regeringens støttepartier over, at udspillet ikke levner plads til nye investeringer i uddannelsessystemet, hvor R, SF og EL i fælles flok har krævet en ekstra årlig milliard til folkeskolen. Wammen har ganske vist gjort det klart, at han er klar til at forhandle om flere penge til uddannelsesområdet fra forhandlingsreserven. Men da regeringens støttepartier også har øjnene på netop reserven til at finansiere deres krav til grøn omstilling, er det store og åbne spørgsmål, hvor meget der ender med at gå til uddannelse."

Arbejdsmarked 

Redaktør på Altinget Arbejdsmarked Søren Elkrog Friis:

"Set med beskæftigelsespolitiske briller er der ikke meget krymmel i regeringens finanslovsudspil. Beskæftigelsesområdet indtager primært rollen som cash cow i kraft af de 460 millioner kroner, som en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage vil skaffe i årlig finansiering til resten af finansloven. Ifølge regeringen en win-win, som også vil motivere arbejdsgivere til at føre en aktiv sygefraværspolitik. Arbejdsgiverne er mindre begejstrede og advarer om mindre arbejdsudbud, svækket konkurrenceevne og diskrimination af ansatte med skrøbeligt helbred. 
På papiret ser det også flot ud, at regeringen vil afsætte knap en halv milliard kroner frem mod 2022 til et løft af Arbejdstilsynet. Men reelt er der tale om en 1:1 udmøntning af forårets aftale om styrket arbejdsmiljø, som VLAK-regeringen forhandlede på plads med et bredt flertal. 
Regeringen skyder dermed under målet i forhold til deres egne ambitioner om at sikre en permanent bevilling på 250 millioner kroner årligt til Arbejdstilsynet. Et nyt skattecenter med fokus på social dumping bliver heller ikke realiseret i finanslovsudspillet, selvom det indgik i Socialdemokratiets social dumping-udspil fra maj."

Sundhed 

Redaktør på Altinget Sundhed Signe Løntoft:

"Psykiatri og tobaksafgift tegner til at blive de sundhedspolitiske jokere i forhandlingerne om finansloven. Regeringens udspil giver et pænt løft af sundhedsvæsenet, men de fleste af pengene er allerede handlet af i økonomiaftalen med Danske Regioner. De røde støttepartier vil hjælpe S med at opfylde valgløftet om flere sygeplejersker på hospitalerne. Til gengæld ser det ud til, at regeringen skal finde penge til psykiatrien i forhandlingsreserven. Endelig er der spørgsmålet om tobaksafgiften, hvor regeringen har spillet ud med et forslag, der får sundhedsaktørerne op i det røde felt. En prisstigning på 10 kroner har nemlig en næsten ikke-eksisterende forebyggende effekt, men giver et godt provenu i statskassen. Med et solidt flertal i Folketinget for, at prisen skal op på minimum 60 kroner, er det sandsynligt, at Frederiksen må give sig på den sag."

Klima

Redaktør på Altinget Energi og Klima Morten Øyen:

"Regeringen og støttepartierne er enige om klimamålet, men om finansloven for alvor skal kickstarte klimakapløbet, er der uenighed om. Regeringen vil gerne have en klimalov på plads først og gemme krudtet og pengene til de klimahandlingsplaner, der skal komme i 2020. Støttepartierne er dog ikke meget for at vente og kræver større klimahandling nu. Finanslovsforhandlingerne bliver dermed en armlægning om, hvor hurtigt klimatiltagene skal i gang – og hvem der kommer til at diktere tempo og tiltag."

EU 

Redaktør på Altinget EU Emma Qvirin Holst:

"I sit udspil til en ny finanslov har regeringen budgetteret med, at det danske tilskud til EU ikke bliver højere end én procent af BNI, som er den nuværende beløbsgrænse for medlemslandene. Det rammer ned i et af de helt store slagsmål for regeringen på EU-området, men det er faktisk et, der primært foregår uden for Christiansborgs mure. I dette halvår tages der for alvor hul på forhandlingerne om EU’s budgetramme for 2021 til 2027, og her vil den danske regering kæmpe hårdt for at fastholde EU-landenes bidrag på samme niveau som i dag. Andre medlemslande kalder ellers på flere penge i kølvandet på briternes udtrædelse og nye udfordringer for EU-samarbejdet. Det forventes dog ikke, at der kommer en afklaring af denne slåskamp før til næste år, for der er også lige en anden sag, der stjæler en del tid og opmærksomhed: Brexit."
 
Embedsværk 

Redaktør på Altinget Embedsværk Sine Riis Lund:

"Det var ventet med spænding, hvordan regeringen vil leve op til sit valgløfte om at spare tre milliarder kroner på udgifterne til konsulenter. Men de spændte må holde vejret lidt endnu. Regeringen lægger nemlig ikke op til besparelser på konsulenter i dette års finanslov. Og der bliver intet politisk pres for at levere varen nu, da Radikale Venstre først kræver konkrete svar på, hvor pengene skal findes, og selv Enhedslisten gerne vil købe sig mere tid, før en sparekniv findes frem."

Social

Redaktør på Altinget Social Søren Elkrog Friis:

"Med en prioritering af 1,3 milliarder kroner til socialområdet udgør finanslovsudspillet ifølge regeringen selv det første skridt mod en mere ambitiøs socialpolitik for Danmark. Det er støttepartier og sociale aktører dog ikke helt enige i. Kigger man nærmere på forslaget, fordeles pengene groft sagt mellem børnetilskud, gratis tandpleje til socialt udsatte og en massiv merbevilling til Familieretshuset, hvor der er gået flaskehals i sagsbehandlingen efter reformen af skilsmissesystemet. Det efterlader meget begrænset spillerum til finansiering af sociale initiativer, som indtil nu har været finansieret af den nedlagte satspulje. Regeringen lægger op til decentrale forhandlinger om "en ny reserve", men har angiveligt ikke fundet nye penge ud over satspulje-reserven. 
Samlet set er der tale om et socialpolitisk skrabet finanslovsudspil, hvor støttepartierne må plukke fra den 2,1 milliarder kroner store forhandlingsreserve, hvis de ønsker et større løft af socialområdet."

Forskning 

Redaktør på Altinget Forskning Henrik Moltke:

"Kort fortalt vil regeringen øremærke flere forskningspenge til grøn forskning og afskaffe omprioriteringsbidraget. Til gengæld lægger regeringen umiddelbart op til at bryde sit løfte fra valgkampen om at videreføre den økonomiske håndsrækning til især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som står til at udløbe ved årsskiftet. Det er der ikke afsat penge til på finanslovsudspillet, og det bliver med sikkerhed et emne i forhandlingerne. Radikale har meldt ud, at det er “fuldstændig afgørende”, at pengene bliver leveret. Altinget har tidligere beskrevet et internt regeringsnotat, som tyder på, at S på forhånd har planlagt at give pengene som en indrømmelse i forhandlingerne." 

Kommunal 

Redaktør på Altinget Kommunal Kim Rosenkilde:

"Minimumsnormeringer bliver et helt centralt spørgsmål i forhandlingerne, som også det lokale Danmark vil følge nøje. I kommunerne vil man gerne have flere penge, som kan bruges til at ansætte pædagoger. Men man vil helst selv prioritere pengene. Blandt regeringens støttepartier er der enighed om, at der skal afsættes penge til minimumsnormeringer, og at man skal finde en model, som kan sikre, at de også vil blive realiseret i praksis. 
Regeringen har ikke sat beløb på, hvor mange penge man er parat på at bruge på det. Pengene skal findes inden for den såkaldte forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner. 
Ifølge SF vil deres ambition om minimusnormering koste 1,6 milliarder, når den er fuldt indfaset i 2025. I første omgang kræver partiet ifølge formand Pia Olsen Dyhr, at der med finansloven for 2020 afsættes 500 millioner kroner."

Læs også

Retsområdet

Redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde:

"Parallelt med finanslovsforhandlingerne skulle regeringen oprindelig forhandle en ny flerårsaftale på plads for politiet og anklagemyndigheden, fordi den nuværende aftale udløber til nytår. Gør man intet, vil en række af politiets bevillinger løbe ud, og den statslige grønthøster i form af omprioriteringsbidraget får frit løb ud over sektoren.  
Regeringen har nu besluttet at udskyde forhandlingerne om en flerårsaftale til næste år, men lægger op til at give politiet omkring 1 milliard kroner i 2020, så den nuværende økonomi kan fortsætte et år mere. Herudover er der afsat en pulje på 1,2 milliarder kroner årligt, som blandt andet kompenserer for omprioriteringsbidraget. Enhedslisten og SF har udtrykt sig positivt om bevillingerne til politiet, mens Radikale mener, man skal spare på især grænsekontrol." 

Politisk kommentator på Altinget Erik Holstein:

"Ser man på regeringens lovkatalog, lægger justitsminister Nick Hækkerup ikke op til lempelser, men derimod retspolitiske stramninger. Der er for eksempel tilløb til, at domme for vold i højere grad end i dag skal være ubetingede. At der skal være mulighed for inddragelse af pas for danske statsborgere ved deltagelse i aktiviteter i udlandet, der kan indebære en fare for statens sikkerhed. Og en ændring af voldtægtsbestemmelsen, så man fremover kan dømmes for voldtægt, hvis man ikke forinden har sikret, at der er tale om frivillighed fra begge sider."

Kultur 

Redaktør på Altinget Kultur Peter Pagh-Schlegel:

"Regeringen lægger op til at lade omprioriteringsbidraget på kulturen fortsætte for næste år, hvilket betyder at en række kulturinstitutioner skal beskæres med yderligere to procent. Det giver en samlet besparelse på 50 millioner kroner. Dette sker på trods af, at alle partier – også Socialdemokratiet – gik til valg på at fjerne besparelserne."

"Dog har regeringen jo afsat 2,1 milliarder til en såkaldt forhandlingsreserve, som kan gå til ”minimumsnormeringer, grønne initiativer, uddannelse og kultur”. Spørgsmålet er så, hvor højt støttepartierne vil prioritere området, når det gælder ved forhandlingsbordet."

Digital

Redaktør på Altinget Digital Henrik Moltke:

"Det mest interessante er, at regeringen vil sløjfe en pulje til folk i randområder og udskyde et tjek af nogle kontroversielle regler. S vil ikke videreføre den såkaldte bredbåndspulje, hvis hensigt var at hjælpe borgere i randområder på det digitale landkort. Wammen siger, at resultaterne skal evalueres, før der kommer flere midler til formålet. Det er blevet mødt med beskyldninger om "løftebrud" fra V. For det andet lægger regeringen op til at udskyde en længe ventet revision af de såkaldte logningsregler igen-igen. En EU-dom fra 2016 har ellers krævet, at medlemslandene stopper "generel og uddifferentieret" logning af teleoplysninger til efterforskning af kriminalitet. Men siden da er gennemgangen af lovgivningen gang på gang blevet udskudt, mens logningen fortsætter til stor frustration for både telebranchen og en række aktører. Ikke mindst på grund af den skandale, politiets brug af fejlbehæftede oplysninger fra logning af teledata har affødt. Nu vil S udskyde revisionen til 2021."

Fødevarer 

Redaktør på Altinget Fødevarer Sine Riis Lund:

"Det er småt med godbidder for dansk fødevareerhverv i dette års forslag til finanslov fra regeringen. Erhvervet har tværtimod udsigt til en række øgede afgifter på generationsskifter, bæreposer, tobak og engangsservice. Men mens erhvervet nok ikke kan forvente at få luget disse ekstrabyrder ud, så håber landbrugserhvervet stadig, at regeringens støttepartier i klimaets tegn vil kæmpe for midler til jordudtagning under forhandlingerne, hvor dårlig landbrugsjord mod kompensation omlægges til skov og natur." 

Økonomi

Redaktør på Altinget Kommunal Kim Rosenkilde:

"Regeringens udspil til næste års finanslov lægger op til det største løft af det offentlige forbrug på først og fremmest velfærd i ti år. I de seneste fire år har væksten ligget på mellem 0,2 og 0,8 procent, men med S-regeringens forslag vil det offentlige forbrug til næste år vokse med 1,3 procent. Regeringens finanslovsforslag er fremsat med rygvind fra positive ministerielle prognoser for dansk økonomi. Det indebærer både, at det er blevet adskillige milliarder billigere for regeringen at leve op til valgløftet om at dække det såkaldte demografiske træk, som følger af stigningen i antal børn og ældre. Samtidig er det økonomiske råderum blevet større end forventet inden valget."

"Konkret har regeringen afsat en reserve på 2,1 milliarder kroner til at give indrømmelser til støttepartierne under forhandlingerne. Men både SF, Enhedslisten og Radikale har ønsker, der koster mere end det, og en central knast bliver, hvilke skatte- og afgiftsknapper der kan skrues på for at skaffe ekstra penge til ikke mindst grøn omstilling.”

Udvikling 

Redaktør på Altinget Udvikling Christina Houlind:

"Det helt store slagsmål på udviklingsområdet bliver klimabistanden. Regeringen vil bruge omkring 600 millioner kroner ekstra på klimaindsatser i verdens fattigste lande, og den har lagt op til, at pengene skal komme fra den generelle ulandsbistand. Men den er svær at sluge for både støttepartierne og Alternativet. Alle som én har de understreget, at de vil kæmpe for, at pengene til klimabistanden skal være ud over de 0,7 procent af BNI, som allerede er afsat til udviklingsbistand." 

Udlændinge og integration

Politisk kommentator på Altinget Erik Holstein:

”Der er ikke mange lovforslag i vente på udlændingeområdet, og det afspejler, at den tidligere regerings udlændingepolitik i hovedtrækkene vil blive videreført."  

"Et af de få forslag lægger op til mulighed for administrativ frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab, og at deres børn ikke per automatik vil få dansk statsborgerskab. Forslaget spiller sammen med Justitsministeriets indsats på området. Et andet – juridisk kompliceret forslag – er relateret til sagen om den thailandske pige Mint, der kom i klemme i reglerne om opholdstilladelse. På den ene side klargør lovforslaget, at reglerne strammes fremadrettet, på den anden lægges der op til, at børn, der som Mint kom i klemme i den hidtidige lovgivning, kan få en chance.” 

Transport  

Redaktør på Altinget Transport Kim Rosenkilde:

"På transportområdet har regeringen gjort et mindre nummer ud af, at man har medtaget etableringen af en ny jernbane hen over Vestfyn på finansloven for 2020. Banen var dog besluttet på forhånd og indgår som en del af forliget om Togfonden fra 2013. 
Mest interessant for transportpolitikken og mulige fremtidige investeringer i infrastruktur er, at regeringen har taget 500 millioner kroner årligt i de kommende år fra den såkaldte ramme for offentlige investeringer. Det er så penge, som ikke vil kunne komme i spil, når transportminister Benny Engelbrecht næste år skal forhandle en ny stor investeringsplan for infrastruktur og grøn mobilitet på plads. 
Et andet centralt punkt, der kun berøres perifert, er den grønne omstilling af bilparken. Det sidder regeringens kommission for bilafgifter nu og ser på. Den skal lægge stenene for næste års forhandlinger om, hvad der skal ske med afgifterne på elbiler, når aftalen om de lave afgifter udløber med udgangen af 2020."
 
Grønland og Færøerne

Redaktør på Altinget Arktis Andreas Krog:

"Mette Frederiksen talte flere gange om det nordatlantiske samarbejde i sin åbningstale, og hun nævnte konkret, at regeringen vil samarbejde tættere med Grønland om udsatte børn og unge. Det kom kort efter medieomtale af en rapport, som igen har blotlagt udbredte sociale problemer i grønlandske bygder med blandt andet seksuelle krænkelser af børn. I finanslovsforslaget er det også direkte nævnt under sociale indsatser for udsatte børn og unge generelt, at regeringen vil hjælpe med at løfte indsatsen i Grønland. Derudover foreslår regeringen at afsætte 20 millioner kroner om året til "initiativer rettet mod Grønland og Færøerne samt herboende grønlændere og færinger". Det skal formentlig aftales med støttepartierne, hvad de initiativer nærmere skal gå ud på. Til sammenligning foreslog VLAK-regeringen i sit sidste finanslovsforslag at bruge 15 millioner om året på initiativer målrettet Grønland og Færøerne."

Forsvar 

Redaktør på Altinget Forsvar Andreas Krog:

"Pengene til Forsvaret kører i et selvstændigt spor og spiller stort set ingen rolle i finanslovsforhandlingerne - det bliver nemlig reguleret i de flerårige forsvarsforlig. Men regeringen har varslet en række lovforslag i det nye år. Blandt andet en ny anlægslov, som skal gøre det muligt at udbygge Flyvestation Skrydstrup, så Danmarks nye kampfly, F-35 Joint Strike Fighter, kan operere fra flyvestationen, når de første fly ankommer i 2023. Loven skal også sætte en ramme for, hvad udbygningen skal koste, og hvor meget naboerne til flyvestationen skal kunne få i kompensation for den støj, der følger med." 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00