Notat afslører: Regeringen ville overvåge borgere tæt med corona-app

SPORING: Planerne for den omstridte corona-app indebar oprindeligt langt mere overvågning end den endelige løsning. Ekspert beskriver regeringens oprindelige planer som "et meget intensivt indgreb i vores ret til privatliv".

Regeringen ville ifølge et notat i første omgang have indsamlet store mængder af data om, hvordan danskerne bevægede sig rundt i deres hverdag. Planen nåede aldrig frem til offentligheden, før man droppede idéen.
Regeringen ville ifølge et notat i første omgang have indsamlet store mængder af data om, hvordan danskerne bevægede sig rundt i deres hverdag. Planen nåede aldrig frem til offentligheden, før man droppede idéen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Chris Lehmann

Regeringen var klar til at indsamle store mængder oplysninger om danskeres gøren og laden for at forhindre spredningen af coronavirus.

Et hidtil ukendt notat fra Kammeradvokaten viser nemlig, at regeringen ville indbygge GPS-sporing i en smittesporings-app, som den håbede, et flertal af danskere ville downloade.

Notatet, som Altinget har fået aktindsigt i, er dateret 13. april og er bestilt af regeringen, der har bedt Kammeradvokaten undersøge lovligheden af dataindsamling i en app, der skal understøtte genåbningen af Danmark.

"Regeringen har besluttet at iværksætte udviklingen af en app til smitteopsporing til brug for genåbningen af Danmark," står det i notatet, som beskriver, at appen skulle lanceres i tre faser.

Det er nyt for os. Planerne om GPS-sporing er ikke fremgået af den offentlige debat.

Karina Lorentzen Dehnhardt
Retsordfører, SF

"Fase 3: Geolokation" var planlagt til at udkomme i dag, 29 maj, og ville "indebære, at der sker en geografisk placering af samtlige de borgere – dvs. smittede såvel som ikke-smittede – der har downloadet appen baseret på GPS".

"Et meget intensivt indgreb i privatlivet"
Den såkaldte geolokation havde været et stort indgreb i retten til privatliv, mener Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder:

"Indsamling af detaljerede oplysninger om, hvor vi er henne, og hvem vi mødes med, giver mulighed for at tegne meget detaljerede profiler af den enkelte borger. Det er et meget intensivt indgreb i vores ret til privatliv, fordi det går så tæt på den enkelte."

I notatet fra Kammeradvokaten står der, at appens formål både var at give borgerne bedre informationer om deres adfærd, men også at give myndighederne "mulighed for at monitorere kontaktmønstre i Danmark med henblik på at understøtte genåbningen af samfundet".

Det formål ville ikke være nok til at retfærdiggøre den massive dataindsamling, siger Rikke Frank Jørgensen:

"GPS-sporing af alle, der bruger den her app, er i mine øjne, og i Det Europæiske Databeskyttelsesråds øjne, ikke proportionalt med bekæmpelsen af sygdommen," siger hun.

Fik grønt lys
I notatet giver Kammeradvokaten grønt lys til at fortsætte arbejdet med en app, der indsamler GPS-data fra borgerne til et "coronalandkort," som der står.

Men regeringen valgte i sidste ende ikke at gå videre med de oprindelige planer.

Altinget kontaktede Sundheds- og Ældreministeriet tirsdag med henblik på en kommentar fra Magnus Heunicke på notatet fra Kammeradvokaten.

I stedet oplyser ministeriet i en mail, at notatet stammer fra et indledende tidspunkt i arbejdet med at udvikle en app, der havde den norske regerings smittesporingsapp som forbillede. 

"Da den norske app supplerer den mangelfulde bluetooth-teknologi ved at registrere borgeres lokationer gennem GPS, blev denne mulighed indledningsvist analyseret og hurtigt fravalgt af hensyn til privatlivsbeskyttelse," skriver ministeriet.

Dette er et uddrag af en artikel på Altinget Digital. I den fulde udgave kan du læse mere om, at Magnus Heunicke i Folketingssalen har afvist, at GPS-overvågning nogensinde har været en del af regeringens planer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Rikke Frank Jørgensen

Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
cand.mag. (Aarhus Uni. 1995), EMA (Padua Uni. 2001), ph.d. i kommunikation og it (RUC 2012)









0:000:00