Københavnsk boligområde var få beboere fra at ende på frygtet liste: Sådan holdt de sig under stregen

Boligområdet Aldersrogade i København var tæt på at ende som såkaldt omdannelsesområde, men et markant fald i andelen af beboere uden uddannelse hjalp området under stregen. Det sparer flere hundrede beboere for potentiel genhusning, fortæller organisationsformand. 

Der bor 1.990 mennesker i området Aldersrogade, der ligger på Nørrebro i København. 
Der bor 1.990 mennesker i området Aldersrogade, der ligger på Nørrebro i København.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Jan Hyttel var mere en almindeligt spændt, da årets opdatering af Boligministeriets lister over udsatte boligområder og såkaldte parallelsamfund blev offentligt torsdag formiddag.

For boligområdet Aldersrogade, der hovedsageligt består af boliger under boligorganisationen Bo-Vita, hvor Jan Hyttel er formand, var listeopdateringen nemlig af udsædvanligt stor betydning.

Hvis området var endt på parallelsamfundslisten, ville Aldersrogade, der ligger på Nørrebro i København, ville det være for femte gang i streg, og dermed ville området stryge ind på listen over såkaldte omdannelsesområder.

“Det ville have været frygteligt,” siger Jan Hyttel.

Hvis det var sket, skulle Aldersrogade udforme en såkaldt udviklingsplan.

Konsekvensen ville være, at antallet af almene familieboliger i området skulle nedbringes, og det ville i sidste ende kunne betyde genhusning af flere hundrede beboere i området, fortæller Jan Hyttel.

“Det er aldrig sjovt for en boligorganisation at reducere antallet af almene boliger. Det er heller ikke sjovt for de beboere, der bor der og måske skal genhuses,” siger han.

Jan Hyttel anslår, at der er godt 730 almene boliger i Aldersrogade, der huser næsten 2.000 beboere, og at op imod 350 boliger ville skulle sælges fra, hvis området var endt på omdannelseslisten.