52 dage uden ny statsminister: Her er hovedpersonerne i svensk drama

Stefan Löfven, formand for Socialdemokraterne og fungerende statsminister
Den 61-årige Stefan Löfven har været Sveriges statsminister siden oktober 2014, hvor han overtog embedet fra Moderaternes Fredrik Reinfeldt. Han har siden valget 9. september fastholdt, at han ikke ville trække sig som statsminister, og han blev derfor siddende helt indtil, han blev stemt ned i Riksdagen 25. september.

Han er nu leder af overgangsregeringen, der leder landet, indtil der er dannet en ny regering.

Ifølge Mattias Croneborg kan det vise sig at blive en fordel for Stefan Löfven, at han står i spidsen for en overgangsregering, der ser ud til at blive ”overraskende langvarig”.

”Sandsynligvis vil han komme til at fremlægge et budget den 15. november, der vil blive et upolitisk budget. Det bliver en fordel for ham, at han fremstår som en ansvarsfuld statsmand, der kan sørge for, at landet fungerer selv uden en valgt regering,” siger Mattias Croneborg og tilføjer:

”Så længe regeringsforhandlingerne står på, vinder Löfven også på, at det bliver tydeligere, at den borgerlige alliance ikke kan holde sammen. Et af hans mål er at bryde den alliance, så Socialdemokraterne kan få flere støttepartier at vælge imellem end Miljøpartiet og Venstrepartiet.”

Ulf Kristersson, formand for Moderaterne
54-årige Ulf Kristersson har netop kunne fejre etårsjubilæum som partileder for Moderaterne. Han tiltrådte posten 1. oktober sidste år. Dermed blev han manden, der skulle vinde Statsministeriet tilbage til Moderaterne og den borgerlige lejr.

Han var da også den første partileder, der fik mandat af talsmanden til at forsøge at danne en regering. Men det mislykkedes for ham, og derefter er han havnet lidt i skyggen, siger Mattias Croneborg.

”Ulf Kristersson har forsøgt at danne en allianceregering, men det lykkedes ikke for ham. Han forsøgte derefter at danne en regering med Moderaterne og Kristendemokraterne, der på noget kunstig vis skulle føre alliancens politik samtidig med, at den fik passiv støtte fra Sverigedemokraterne. Det lykkedes heller ikke,” siger han og tilføjer:

”Det er muligt, at Kristersson senere kan havne i en nøgleposition. Indtil nu har han dog tabt på, at tiden bliver trukket ud.”

Efter valget fik Moderaterne sammen med de øvrige partier i den borgerlige alliance kun 143 mandater, og i svensk politik skal man altså kunne tælle til 175, hvis man vil have flertal. Men Ulf Kristersson har ligesom de øvrige partiledere indtil videre afvist at samarbejde med Sverigedemokraterne, der ellers med sine 62 mandater kan sikre ham et flertal.

Der spekuleres dog i, at Ulf Kristersson på et tidspunkt giver efter for et internt pres og alligevel begynder at samarbejde med Sverigedemokraterne.

”Internt i Moderaterne vil mange gerne have, at partiet skal forhandle med Sverigedemokraterne. Det sker på lokalt plan flere steder i landet,” siger Mattias Croneborg og tilføjer:

”Og her har partiledelsen reageret ved at sige, at det er dumt, at Moderaterne skal lede sammen med Sverigedemokraterne, men samtidig har de intet gjort for at straffe de pågældende lokalpolitikere.”

Jimmie Åkesson, formand for Sverigedemokraterne
Sverigedemokraternes 39-årige formand, Jimmie Åkesson, er ham, som ingen af de andre vil lege med, fordi de er imod partiets indvandrerkritiske politik. Derfor står han udenfor regeringsforhandlingerne, på trods af Sverigedemokraterne med sine 62 mandater blev det tredjestørste parti i Riksdagen efter valget.

Partiernes manglende vilje til at samarbejde med Sverigedemokraterne er dog samtidig roden til udfordringerne med regeringsdannelsen, fordi det nu kræves, at en regering enten har opbakning på tværs af blokkene eller får støtte fra Sverigedemokraterne, hvis den skal kunne tælle til 175 i Riksdagen.

Det betyder også, at Jimmie Åkesson vinder på, at forhandlingerne trækker ud, siger Mattias Croneborg.

”Han kan spille på, at de andre partier behandler Sverigedemokraterne som en paria (hvilket stort set er sandt). Det er med til at give et billede af, at hvis blot Sverigedemokraterne kunne blive ”tilladt”, ville det være muligt at danne en regering,” siger han og tilføjer:

”Åkesson ses som en vinder i takt med, at tiden trækker ud, og sandsynligheden, for at Moderaterne og/eller Kristendemokraterne vil begynde at tale med Sverigedemokraterne, øges.”

Jimmie Åkesson har gjort det klart, at han vil have en regering bestående af Moderaterne og eventuelt Kristendemokraterne, da de to partier ifølge ham indgår i en konservativ blok i svensk politik sammen med Sverigedemokraterne.