6. låge i Altingets fotojulekalender: Da Altinget fik besøg af demonstranter

Under Folkemødet i juni stod Altinget for en række arrangementer i Folkemødets navn i gården i Ny Kongensgade i det indre København. To propfyldte dage med debatter og talks.
Fotojournalist Arthur Cammelbeeck fortæller med 24 små historier om året, der er gået. Vi kommer forbi fornemme besøg fra udlandet, unge politiske talenter, efterårets valg og selvfølgelig et år, som har været præget af corona.
Hver dag gemmer på et billede og en historie, og der åbnes en ny låge hver dag på Altinget.dk.
Det sidste arrangement på Altingets Folkemøde var et liveinterview med Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie. Under hele interviewet stod der demonstranter ved indgangen til Altingets gård, der protesterede mod Kinas behandling af Tibet og Hong Kong. Mens den kinesiske ambassadør var på scenen, opførte demonstranterne sig stille og roligt. Men det ændrede sig, da ambassadøren skulle ud på gaden igen. Feng Tie blev mødt med tilråb, spørgsmål og flag. Han skyndte sig ind til sin chauffør i den ventende bil uden at fortrække en mine.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.








































