AE-rådet: Uddannelsesdøren skal stå åben hele livet

DEBAT: Vi skal væk fra at tænke, at vi skal uddanne os til én bestemt profession eller branche. Uddannelse bør være noget, man gør gennem hele livet. Det skriver Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af Lars Andersen
Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Omkring 1960 var det næsten hver femte, der arbejdede med landbrug eller fiskeri. I dag er det mindre end 3 procent. Maskinerne klarer resten – og landbrugsproduktionen er endda mange gange større end dengang.

Teknologien har allerede vendt op og ned på vores arbejdsmarked. Og med det nuværende tempo i den teknologiske udvikling, er der ingen tvivl om, at vi også de kommende år vil se store forandringer af arbejdsmarkedet.

Men i stedet for at gå i panik over, at chaufførjobbene overtages af selvkørende biler, og at journalister i stigende grad må vige pladser for fuldautomatiske søgemaskiner, må vi indstille os på et arbejdsmarked, der kræver stor omstillingsevne, og sørge for at mulighederne for at omskole og videreuddanne sig er gode.

Vi skal væk fra at tænke, at uddannelse er noget, der er forbeholdt unge, og at vi skal uddanne os til én bestemt profession eller branche. Uddannelse bør være noget, man gør gennem hele livet.

Måske er man tømrer, elektriker eller landmand i 10 år, og derefter læser man videre til ingeniør, jordbrugsøkonom eller en anden form for videregående uddannelse.

Det stiller nye krav til uddannelsessystemet og kræver især to ting:
1) At muligheden for videreuddannelse er der, og 2) at folk tør springe ud i det.

Pas på med at bygge adgangsbarriere
For det første ligger der en udfordring i den måde, uddannelsessystemet er skruet sammen på i dag, hvor mange krav og adgangsbarrierer blokerer for mulighederne for at sadle om og gå nye karriereveje.

Det er helt essentielt, at uddannelsessystemet bliver så fleksibelt som muligt og komme til at bygge på den grundpræmis, at døren står åben.

I Schweiz har man en sådan ”åben-dør”-tilgang til uddannelsessystemet. Uanset hvor du starter, kan du ende på ph.d.-gangen, hvis det er den vej, du gerne vil gå. Erhvervsuddannelserne er lige så adgangsgivende til forskellige akademiske overbygninger som gymnasiet, og faktisk er det ikke mere almindeligt at læse en overbygning ovenpå en studentereksamen, end det er at bygge en videregående uddannelse ovenpå svendebrevet.

Døren står åben – og forældre og unge ved det. Mens det i Danmark er omkring 20 procent af en årgang, der vælger den faglærte vej, er det omkring 70 procent af de schweiziske unge.

Ikke for livet ganske vist, mange vælger at læse videre på et senere tidspunkt.

Det skal være nemt at videreuddanne sig
For det andet ligger der en udfordring i at få folk til at føle, at de reelt har mulighed for at videreuddanne sig. Selv om der eksisterer mange tilbud for videreuddannelse i dag, kan praktikken og den lavere indkomst under studierne afholde nogen fra at indskrive sig.

Har man først stiftet familie, taget boliglån og opbygget sin hverdag omkring, at man har en lønindkomst, kan det være et uoverkommeligt skridt at tage flere år på skolebænken med på en indtægt i SU-størrelsen.
Ligeledes kan det være en barriere, at mange er tvunget til at sætte sit arbejdsliv helt på pause, mens man læser videre. Bedre muligheder for at uddanne sig på deltid ville gøre det nemmere at videreuddanne sig uden at skulle kvitte jobbet.

Ved trepartsaftalen sidste sommer blev det aftalt, at ufaglærte på dagpenge fra 2017 kan tage en uddannelse og beholde 100 procent af dagpengene – i stedet for som tidligere at gå ned på 80 procent.

Øget satsning på efter- og videreuddannelse var også en af grundstenene i den netop indgåede overenskomstaftale på industriens område.

Investering i og prioritering af uddannelse er den rigtige strategi i disse år. Men til trods for de gode takter ligger der fortsat et stort arbejde i at gøre uddannelsessystemet mere smidigt og minimere folks økonomiske omkostninger ved at gå tilbage på skolebænken.

Teknologiens udvikling har sat turbo på. Det samme må vi gøre på uddannelsesområdet.

Forrige artikel Forskere: Medarbejder-konsekvenser ved udlicitering Forskere: Medarbejder-konsekvenser ved udlicitering Næste artikel Transportforsker: Debatten om fartkontrol er besynderlig Transportforsker: Debatten om fartkontrol er besynderlig
De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

LIGESTILLING: De traditionelle kønsroller dominerer stadig i Folketingets udvalg, hvor kvinder oftere beskæftiger sig med børn, ligestilling og sundhed, mens mændene tager sig af økonomi og udenrigspolitik. "Pilskævt og stereotypt," mener direktør i Kvinfo.