Fremtidsforsker: Robotter indtager arbejdsmarkedet

Af Jeffrey Saunders
Direktør for Instituttet for Fremtidsforskning

Siden dampmaskinens opfindelse har der været frygt for, at ny teknologi vil skabe massearbejdsløshed.

Med den igangværende udvikling inden for robotteknologi og kunstig intelligens rejser frygten sig igen. En analyse fra Oxford fra 2013 peger for eksempel på, at næsten halvdelen af amerikanske arbejdspladser vil blive automatiseret helt eller i markant grad på blot 20 års sigt.

Blandt andre den verdenskendte professor Stephen Hawking peger på, at øget automatisering vil decimere middelklassens job, skabe større ulighed og øge risikoen for store politiske omvæltninger.

Ny teknologi stiller nye krav
I den modsatte lejr finder vi blandt andre IBM’s CEO Ginny Rometty, der argumenterer for, at selvom automatisering vil gøre visse job overflødige i det korte løb, så vil disse erstattes af andre på lidt længere sigt.

Automatisering indebærer øget produktivitet og dermed voksende velstand, men velstanden kommer især de mennesker til gode, der ejer maskinerne. Velstandsstigningen vil ikke gavne de mennesker, som mister deres job, enten fordi arbejdet helt kan overtages af maskiner eller fordi en enkelt medarbejder med maskinernes hjælp kan klare opgaver, der tidligere krævede flere medarbejdere.

Ifølge World Economic Forum vil mere end en tredjedel af de færdigheder og kompetencer, der i 2016 blev efterspurgt på arbejdsmarkedet, være irrelevante i 2021.

Jeffrey Saunders
Direktør for Instituttet for Fremtidsforskning

Det er ikke kun traditionelle (manuelle) arbejderklassejob, der bliver overtaget af maskinerne. Med forbedret kunstig intelligens og maskinlæring vil computerne overtage meget rutinepræget vidensarbejde, blandt andet i finanssektoren, den juridiske sektor og sundhedssektoren – nutidens middelklassejob.

De nye job, der opstår, vil typisk kræve større tekniske, sociale eller kreative kompetencer end de job, der forsvinder, og det er ikke ligetil at omskole mennesker til sådanne job.

Større ulighed
Erfaringerne viser at de mennesker, der mister deres middelklassejob på grund af automatisering, kan ende i arbejdsløshed eller lavtlønnede job. Tal fra Danmarks Statistik viser for eksempel, at gruppen af fuldtidsbeskæftigede i gennemsnitligt lønnede brancher faldt med 11.500 fra 2010 til 2014, selvom det samlede antal af fuldtidsbeskæftigede steg i samme periode. Det medfører en øget polarisering i samfundet, hvor middelklassen skrumper og forskellen mellem rig og fattig vokser.

Mange institutioner, heriblandt OECD, har påvist en tydelig sammenhæng mellem høj ulighed og lav vækst. Det skaber et klart behov for at udvikle strategier til at bekæmpe uligheden.

Forsøg på regulatorisk at modarbejde automatisering vil ikke gavne Danmark i det lange løb, så vi må være åbne for alle tanker om, hvordan vi bedre kan fordele automatiseringens goder.

Bill Gates har for nyligt foreslået, at man bør beskatte robotters indkomst på lige fod med menneskers, mens andre har foreslået borgerløn finansieret af den velstandsstigning, automatiseringen skaber.

En samtidig tendens, der i høj grad vil præge det fremtidige arbejdsmarked, er freelance-økonomiens indtog. Vi vil se en fortsat bevægelse fra faste ansættelser i retning af kontraktarbejde på opgavebasis – både i den højtlønnede kreative klasse og det lavtlønnede ’prekariat’. Det skaber behov for nytænkning i forhold til at sikre ordentlige arbejdsmarkeds- og pensionsrettigheder, samt livslang adgang til kompetenceudvikling.

Faren er for eksempel, at der på sigt kan opstå en gruppe freelancere eller ’daglejere’ uden tilstrækkelig pensionsopsparing, der endvidere ikke har haft adgang til den nødvendige løbende kompetenceudvikling.

Livslang læring 
Udfordringerne i forhold til fremtidens kompetencer bliver at sikre, at medarbejdere kan omstille sig til den nye virkelighed og forblive relevante på arbejdsmarkedet hele arbejdslivet. Ifølge World Economic Forum vil mere end en tredjedel af de færdigheder og kompetencer, der i 2016 blev efterspurgt på arbejdsmarkedet, være irrelevante i 2021.

Vi må derfor tænke i livslang læring. Fleksibel kompetenceudvikling gennem arbejdslivet, som for eksempel læring på jobbet og korte uddannelsesmoduler, vil blive vigtigere end lange forløb på skolebænken.

Just in time-læring i stedet for just in case-læring. Evnen til hurtigt at tilegne sig nye færdigheder vil blive altafgørende og bør tilegnes tidligt i uddannelsessystemet, og personlig og fysisk resiliens vil også være vigtigt for at kunne håndtere et mere foranderligt arbejdsliv.

I alt dette ligger der endvidere nogle klare udfordringer og muligheder for pensionssystemet som det ser ud i dag. For eksempel skal man måske i fremtiden kunne trække på sin pensionsopsparing for at finansiere uddannelse undervejs i arbejdslivet, og pensionsselskaberne må indstille sig på klumpvise indbetalinger i stedet for faste rater.