Akademikerne har størst risiko for at blive efterladt på OK18-perronen

LO-forbundene på det regionale område landede tidligt onsdag morgen en aftale med Danske Regioner om en ny overenskomst, mens FTF og Akademikerne ikke ville skrive under.

Dermed har LO-forbundene slået sprækker i den såkaldte musketered. Den havde indtil nu samlet hele fagbevægelsen over for arbejdsgiverne og betydet, at ingen ville lande en aftale, medmindre alle ville skrive under.

Det er dog ikke et overraskende træk fra FOA’s formand Dennis Kristensen og de øvrige LO-forbund, mener Altingets arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. Han analyserer her på den nuværende situation i OK18-forhandlingerne, hvor især Akademikerne nu står i en mere presset situation.

Er det overraskende, at LO-forbundene ledt an af Dennis Kristensen nu bryder musketereden på det regionale område?

"Nej, det har været under opsejling i flere dage. Allerede i weekenden blev det tydeligt, at LO-forbundene var ved at miste tålmodigheden og varmede op til at lave delaftaler, som man så håber kan bane vej for forlig på de andre områder.

Det mest overraskende er nok, at musketereden har vist sig at holde så længe, som det faktisk er tilfældet. Og selv om lønmodtagerorganisationerne har været meget faste i retorikken om, hvad den her solidaritetspagt indebar, har det fra starten været åbenlyst, at LO-forbundene var de løse led i kæden, da deres lønkrav alt andet lige indbyder mere til kompromis end lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause.

Og hvis man sammenholder de løbende forsøg på at definere musketereden fra topforhandlernes side, har Dennis Kristensen været mindre ultimativ i sine udmeldinger end for eksempel Anders Bondo og Flemming Vinther."

Hvad kommer det til at betyde for de videre forhandlinger?

"Det betyder jo, at den musketered, som til arbejdsgivernes store irritation har låst forhandlingerne i alle tre sektorer, nu har mistet meget af sin slagstyrke. Sophie Løhde har klart indikeret, at lønrammen på 8,1 procent nu er låst, og at indrømmelser på for eksempel frokostpausen nu skal 'købes' med en reduktion i den lønramme. Så vi skal nok ikke forvente flere store indrømmelser fra arbejdsgivernes side, hvilket selvfølgelig skaber stor frustration blandt FTF-forbundene og Akademikerne.

Fra arbejdsgivernes side hersker der nok også en forventning om, at aftalen om frokostpausen fra regionernes område vil kunne kopieres. Her er der dog meget, der tyder på, at teknikken kan spænde lidt ben, da det langt fra er alle faggrupper, der har bestemmelser om pauser af under en halv times varighed, som er det fundament, som LO-forbundene på det regionale område nu har udbygget med en forsikring om, at den pause som udgangspunkt skal benyttes til at spise, men at medarbejderen stadig står til rådighed. I tilfælde af konflikt vil det betyde, at indtil videre 46.000 regionalt ansatte er undtaget. Og det kan hurtigt blive mange flere, hvis LO-forbundene også vælger at gå enegang på det kommunale område."

Hvilket pres lægger aftalen på de øvrige forhandlere - og hvem er nu under hårdest pres?

"Umiddelbart er det AC'erne i staten, som ser ud til at være i størst risiko for at blive efterladt på perronen, fordi LO-forbundene tydeligt signalerer, at de ikke vil gå i konflikt for en frokostpause, som de nu selv mener at have løst på regionernes område, mens der virker til at være fortsat opbakning til lærernes arbejdstidsregler.

Lærerne og akademikerne har dog gensidigt bekræftet musketereden - selv om de nu kun fægter med to kårder. Men hvor forhandlingerne om frokostpausen på statens område lige nu er kørt fuldstændig fast, har der været bevægelse mellem parterne om lærernes arbejdstid. Så det er helt klart ved det kommunale bord, at det næste gennembrud skal ske.

Her bliver det spændende så, om de sidste to musketerer holder stand, eller om lærerne lader sig friste af muligheden for en arbejdstidsaftale, som næsten uanset hvad vil være et fremskridt i forhold de forhold, de har levet med siden 2013."