Debat

ALT-kandidat: Tørken minder os om regeringens moralske og politiske svigt

DEBAT: Sommerens tørke er et varsel om den klimakrise, som alt for længe er blevet ignoreret af politikere og brancheorganisationer, mener lektor og Alternativet-kandidat Theresa Scavenius. Hvis vi ikke får omlagt landbruget, får vi heller ikke løst klimakrisen. 

Regeringen har myndighed, ressourcer og demokratisk mandat til at trykke på den grønne knap, men alligevel udskyder de hver dag at trykke på den, skriver Theresa Scavenius.
Regeringen har myndighed, ressourcer og demokratisk mandat til at trykke på den grønne knap, men alligevel udskyder de hver dag at trykke på den, skriver Theresa Scavenius.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Theresa Scavenius
Folketingskandidat for Alternativet

Ordsproget om de syv fede år og de syv magre år er kendt af alle. Den egyptiske farao drømmer om de syv fede køer og syv magre køer, og han drømmer om syv fede aks og syv magre aks, som er indtørret af østenvinden.

Det interessante ved denne bibelhistorie er ikke blot drømmen, men derimod, hvad faraoen gør, efter at han har fået tydet drømmen som værende et forvarsel på en kommende hungersnød. I bibelfortællingen overlader faraoen straks administrationen af landet til drømmetyderen, som sørger for, at der i de syv fede år bliver lagt tilstrækkeligt til side, således at alle egyptere ikke sulter i den efterfølgende, syv år lange hungersnød.

Hungersnød, tørke og en høst, som slår fejl, har været hverdagskost i menneskehedens historie, så længe vi har opdyrket vores land. Og dem, som har klaret sig igennem tiderne, har været dem, som har kunnet lægge til side i de gode år, så der har været noget tilovers i de dårlige år.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I disse tider med moderne teknologi, sprøjtegift og mad købt i supermarkeder, så kan vi til tider føle os mindre sårbare over for de omskifteligheder, der kan være i forhold til varme, regn og blæst.

Men det betyder ikke, at høsten og landbrugssektoren grundlæggende har gjort sig uafhængig af naturens betingelser. Landbruget er stadig afhængig af natur, miljø og klima.

Hvis vi ikke får omlagt landbruget, får vi ikke løst klimakrisen. 

Theresa Scavenius

En advarsel
Den tørke, som har ramt Danmark og store dele af den nordlige halvkugle, er derfor stadig særdeles problematisk, hvis ikke vi får omstillet produktionen til kornarter og planter, som trives med mindre vand, end hvad vi er vant til i Danmark – eller til en produktion, som ikke belaster naturen for meget. 

Tørken tydeliggør nemlig den miljøbelastning, som vores naturressourcer er underlagt. Fisk, der dør i danske åer, skyldes ikke blot varmen og tørken, men derimod, at varmen forstærker den igangværende nedslidning af naturens ressourcer, som sker på baggrund af for store kvælstofudledninger fra landbruget.

Vi bør derfor se på naturens signaler som en advarsel, på samme måde som Faraoen i bibelfortællingen ser sine drømme. Vi skal se naturens signaler som en advarsel om, at vi i over 100 år har haft nogle fede år. Nu kommer der 100 magre år. Og dette er ikke blot en bibelfortælling. Det er videnskabeligt modelleret.

Hvis vi alle sammen skal undgå hungersnød, krig, død og ødelæggelse, så skal vi nu – selv om det er meget sent – starte en radikal omlægning af blandt andet landbruget. Hvis vi ikke får omlagt landbruget, får vi ikke løst klimakrisen. 

Radikal omlægning
Den omlægning skal blandt andet tage udgangspunkt i en robust vandpolitik, der dels beskytter grundvandet for yderligere sprøjtegift. Derfor skal vi hurtigst muligt hjælpe landbruget til at omstille sig til 100 procent økologi og en mindre klimabelastende – og dermed mindre animalsk produktion – som Alternativet har fremlagt en plan for. Og dels skal vandpolitikken styre og regulere vores vandforbrug.

Vi skal fravælge de fødevarer, som har et uproportionelt vandforbrug i forhold til deres næringsværdi. Det gælder eksempelvis oksekød. Så en god strategi vil være at sætte en afgift på kød, som Alternativet har foreslået, men andre politiske instrumenter kan også overvejes til at sænke kødforbruget.

Tørken bør derfor være startskuddet til, at regeringen og de 179 folketingspolitikere i dag trykker på den store grønne knap. Regeringen har myndighed, ressourcer og demokratisk mandat til at trykke på den, men alligevel udskyder de hver dag at trykke på den.

Tørken bør være en venlig opfordring til de brancheorganisationer, som ligger inde med store mængder viden, kapacitet og netværk til at bruge deres tid på at fremtidssikre landbruget, i stedet for at stikke hovedet i jorden og håbe på, at historiebøgerne ikke vil opdage deres moralske og politiske svigt over for den danske befolkning, når klimakrisen først rigtig kan mærkes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa Scavenius

MF (løsgænger), klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00