Debat

Bæredygtigt Landbrug: Vismændenes brug af fejltolkninger er skammeligt

DEBAT: Det Økonomiske Råd kritiserer i en ny rapport udskydningen af vandrammedirektivets opfyldelse. Vismændene lægger dog, helt ukritisk, fejltolkninger til grund for deres arbejde og anbefalinger, skriver Poul Vejby-Sørensen.

Vismændene skriver, at landbrugets udledninger af kvælstof er et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten. Denne præmis er helt forkert, mener Poul Vejby-Sørensen.
Vismændene skriver, at landbrugets udledninger af kvælstof er et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten. Denne præmis er helt forkert, mener Poul Vejby-Sørensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poul Vejby-Sørensen
Cand.agro., ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug

Vismændene runder ganske kort emnet landbrug, kvælstof og landbrugspakken fra 2015 i deres diskussionsoplæg, juni 2019.

Det er skammeligt, at vismændene fortsat – helt ukritisk – lægger fejltolkninger om årsagen til manglende opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv til grund for deres arbejde og anbefalinger. Hvis man bruger forkert værktøj, er det vanskeligt at nå vandrammedirektivets mål.

Problemernes årsag er blevet ignoreret
I deres diskussionsoplæg siger Vismændene følgende om udskydelser af mål om reduktion af kvælstof fra landbruget:

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

”Danmark er gennem EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en god vandkvalitet. Et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten er landbrugets udledninger af kvælstof, og Folketinget har derfor opsat reduktionsmål herfor. Disse mål er imidlertid blevet udsat i flere omgange, og også implementeringen af de nødvendige tiltag er blevet udskudt.”

Præmissen er forkert. Problemerne skyldes nemlig først og fremmest udledning af dårligt renset fosforholdigt spildevand, der gennem årtier er blevet ignoreret.

Vismændene er gået helt galt i byen, når de anbefaler, at landbruget kan understøttes med ”andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen”.

Poul Vejby-Sørensen
Cand.agro., ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug

Dette har via miljømodellerne ført til strengere krav om begrænsninger af landbrugets udledninger af kvælstof. Men det reelle hovedproblem er ”lav N:P kloakvand” (afløbsvand med relativt højt fosforindhold).

Landbrugspakken og international forskning
Om landbrugspakken siger vismændene:

”Da regeringen i forbindelse med landbrugspakken fra 2015 udskød indfasningen af en differentieret kvælstofregulering som erstatning af den eksisterende generelle regulering, advarede formandskabet om, at dette vil kunne udskyde opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. De gentagne udskydelser bidrager til at skabe usikkerhed om den fremtidige regulering, hvilket øger risikoen for, at virksomheder og landmænd kommer til at foretage langsigtede investeringer, som fordyrer implementeringen af vandrammedirektivet.”

Vismændenes advarsel byggede og bygger fortsat på misforståelsen om, at kvælstof er hovedproblemet. Dette er tilbagevist af mangeårig international forskning og er i 2017 endvidere korrigeret kraftigt af en international evaluering med europæiske topforskere.

Desværre er Miljøministeriet og Aarhus Universitet fodslæbende i denne erkendelse.

Cost-benefit-analyser på forkerte præmisser
I forhold til udskydelse og samfundsmæssige omkostninger siger vismændene:

”Der kan være konkrete områder, hvor omkostningen ved opnåelse af god økologisk tilstand ikke står i forhold til de fordele, det giver. Hvis dette kan dokumenteres gennem cost-benefit-analyser, giver vandrammedirektivet mulighed for, at målsætningen for de berørte vandmiljøer kan nedjusteres. Denne mulighed kan være relevant at bruge, mens en generel udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere."

Videre skriver vismændene: "Hvis formålet med udskydelsen er at understøtte landbruget, kan dette gøres mere effektivt og uden negative konsekvenser for miljøet ved brug af andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen.”

Vismændene peger ganske korrekt på vandrammedirektivets proportionalitetsprincip om, at omkostningerne ved opnåelse af god økologisk tilstand skal stå i forhold til fordelene, det giver. Men det er ikke rimeligt at anlægge cost-benefit-analyser på de forkerte præmisser.

Gået helt galt i byen
Vismændene er gået helt galt i byen, når de anbefaler, at landbruget kan understøttes med ”andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen”.

Miljøministeriets mangeårige indsats med ensidigt fokus på kvælstof er simpelthen forkert. Kvælstof er langt fra hovedproblemet, men kun én af en række presfaktorer, hvor de øvrige i årtier har været overset/ignoreret af myndighederne.

Først når indsatsen er rettet for direkte fejl og er justeret ind efter den eksisterende viden, giver det mening at tage proportionalitetsprincip og cost-benefit-analyserne i anvendelse.

Men så vil problemerne i høj grad være afhjulpet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Vejby-Sørensen

Ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug, fhv. sekretariatschef, Tolvmandsforeningerne
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1970)

0:000:00