Bertel Haarder: EU-forbehold er skyld i utålelig dansk koloni-status

DEBAT: På grund af EU-forbeholdene er Danmark ikke med ved forhandlingsbordet, når kursen skal udstikkes på kerneområder i det fremtidige europæiske samarbejde. Hvornår gør vi op med denne selvvalgte koloni-status, spørger Bertel Haarder.

Af Bertel Haarder
Medlem af Folketinget, Venstre

Forbeholdene vokser og vokser, fordi de præcist rammer de områder, der får større og større betydning: Det retlige, forsvarssamarbejdet og eurosamarbejdet.

Det retlige forbehold vokser, fordi de kriminelle netværk bliver mere internationale og lever højt på uønsket migration og flygtningestrømme.

Det forsvarsmæssige, fordi Trump og Putin har skabt en situation, hvor EU må kunne passe bedre på sig selv, inklusive de baltiske lande.

Og eurosamarbejdet, fordi traumet efter finanskrisen er i lyslevende erindring.

Tragikomisk situation
SF's leder Holger K. Nielsen ramte plet, da han efter nej'et til Maastricht-traktaten i 1992 opfandt de fire forbehold (der reelt kun var tre).

Gad vide, hvad han i dag tænker om den lammelse, han påførte Danmarks muligheder for at påvirke Europas skæbne – og vor egen. Han er  jo i mellemtiden blevet EU-tilhænger!

Det var tragisk, at vi ikke fik den tilslutning til det retlige samarbejde, der faldt ved folkeafstemningen for nogle år siden. Den gav jo Danmark mulighed for at vælge og vrage, hvad vi ville være med i.

Nu skal dansk politi hver gang bruge tid på at anmode om indsigt i Europols forbryderregistre. Og vi risikerer, at vi ikke længere kan sende asylsøgere tilbage til det ”første asylland”.

Tragisk er det ikke, men tragikomisk, at de andre nordiske lande kan være med i EU's forsvarsaktioner og ikke Danmark! Det er absurd i betragtning af den folkelige opbakning, der har været til Danmarks deltagelse i internationale aktioner, inklusive de farlige.

Vi skal turde at være med, hvor det gælder
Hvis vi var med i euro-samarbejdet, er jeg overbevist om, at nationalbankchef Bodil Nyboe Andersen kunne være blevet leder af den fælles bank.

Euro-forbeholdet giver os ikke en eneste fordel. Vi opfylder til punkt og prikke alle reglerne for samarbejdet og følger euroen i et og alt. Men vi vil ikke være med i ledelsen. Vi foretrækker ”kolonistatus” ligesom Norge.

Fordi vi ikke tror på, at vi kan gøre fra eller til.

Det er netop problemet: Danskerne tror ikke på, at vi kan påvirke udviklingen i Europa. Det sidder dybt i de fleste, at Danmark er en småstat, der kommer til skade, hvis vi spiser kirsebær med de store.

Sådan var det i 500 år, men sådan er det jo ikke mere. Se blot den danske kommissær Margrethe Vestager (R), der tumler med alverdens giganter og straffer dem, når de misbruger deres dominerende indflydelse.

Og se på den enorme indflydelse, vi har haft på det indre marked og en stribe EU-regler om miljø, fødevaresikkerhed, naturbeskyttelse, legetøjssikkerhed og så videre.

De berømte agurkeregler blev som bekendt indført på dansk foranledning – og blev derefter afskaffet igen af den danske kommissær Mariann Fischer Boel (V).

Slagkraftige Danmark
Obama havde jo ret, når han om Danmark sagde, at vi ”punch above our weight”.

Hvis vi tog os sammen til at samarbejde langt tættere med de andre nordiske lande, så kunne vi tilsammen få indflydelse på linje med de største magter i Europa. Vores samlede BNP er større end Ruslands. Vi har verdens største handelsflåde.

Hvis vi lagde kræfterne sammen, så kunne vi have fået det vigtige Lægemiddelagentur EMA, der smuttede, fordi de nordiske lande overhovedet ikke talte sammen. Det kunne have ligget i Skåne, om ikke i København.

Det hele er en trist historie om lande, der gør sig mindre, end de er, og ikke får den indflydelse, de kunne have fået. Hvornår gør vi op med vores selvvalgte koloni-status?

Forrige artikel Ulrik Vestergaard: Internationalt udsyn er et must for moderne embedsmænd Ulrik Vestergaard: Internationalt udsyn er et must for moderne embedsmænd Næste artikel Skoleelever: Kantinemad er for dårlig, for dyr og for kedelig Skoleelever: Kantinemad er for dårlig, for dyr og for kedelig
Finansministeriets departementschef stopper

Finansministeriets departementschef stopper

EXIT: Martin Præstegaard fratræder sin stilling som departementschef i Finansministeriet. Han skal i stedet være viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.