Børnene fra Sjælsmark skal flytte til center i Lejre

Til foråret kan børnefamilierne på det udskældte Udrejsecenter Sjælsmark sige farvel til den nedlagte kaserne og flytte til et andet center med bedre vilkår.
Regeringen har besluttet, at afviste asylansøgere med børn fremover skal indkvarteres på det tidligere Avnstrup Sanatorium i Lejre Kommune. Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse torsdag.
Center Avnstrup fungerer i dag som hjemrejsecenter, hvor der indkvarteres afviste asylansøgere. Der er i dag både enlige og familier på centeret, men fra foråret 2020 vil det kun fungere som center for børnefamilier uden lovligt ophold i Danmark.
"Vi sagde før valget, at der er behov for at skærme børnene noget bedre. Det gør vi nu. Først og fremmest ved fremover at tilbyde vuggestue og styrke børnehave og fritidstilbud, ligesom børnene ikke mere skal bo bag et hegn. Men vi skal også være ærlige over for hinanden. Vi vil stadig se børn, der har det svært. Ikke på grund af dagens beslutning, men på trods af den. Sådan vil det være, så længe forældrene ikke følger myndighedernes afgørelse om at rejse hjem," siger Tesfaye.
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, kalder det "en god løsning".
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.







































