Bosse: Derfor skal Danmark med i bankunionen

KOMMENTAR: Hvis Danmark står uden for EU's bankunion, risikerer vi, at store udenlandske, multinationale selskaber udkonkurrerer danske banker på grund af størrelse. Så selvfølgelig skal vi med, skriver Stine Bosse.

Af Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen

Alle lande, store som små, har glæde af at lægge hus til store finansielle virksomheder.

Det betyder noget for vores selvforståelse at kunne lægge hovedkvarter til banker og forsikringsselskaber. Det er en måde, vi deltager i verden på. Den verden, der bliver mere global.

Vi skal naturligvis som danskere kunne præge udviklingen i Europa – ja, i verden – som vi altid har gjort politisk og gennem store virksomheder. Tænk på Mærsk og på LEGO.

Skal vi kunne huse en stor bank som Danske Bank, er der god grund til at være en del af bankunionen. Da finanskrisen satte ind, var der røde lamper på gangene både i Danske Bank, Finansministeriet, hos Finanstilsynet og helt ind i Statsministeriet. For det var på decimaler, man regnede for at undgå det store krak. Vi klarede den med lodder og trisser, som i så mange andre af EU’s lande.

Det er som tidligere skrevet viden fra netop den “perfekte storm”, der i dag driver udviklingen i EU hen imod en fælles bankunion.

Så vi må i Danmark spørge os selv, om vi vil have store banker med internationalt perspektiv som en del af vores identitet. Altså med hovedkontor i Danmark. Eller om vi vil risikere, at de store udenlandske, multinationale selskaber kan udkonkurrere danske banker i kraft af deres størrelse.

De kommende år vil digitalisering ændre al finansiel virksomhed ganske dramatisk, og det vil være tæt på umuligt for os alle som forbrugere at modstå nye spændende tilbud på finansielle ydelser, der både kan blive billigere og bedre på samme tid. Sat lidt på spidsen, så er Nordkorea vel tidens klareste billede på, hvad der sker, hvis vi vil lukke af for udvikling af samhandel og service på tværs af landegrænser.

Er der så noget at være bange for? Er der noget at betænke sig på? Det er der altid, når man har et valg. Mindre danske banker kan ønske sig, at de store danske pengeinstitutter begrænses i deres vækstmuligheder, fordi det alt andet lige vil hæmme deres konkurrenceevne.

Nogle vil sikkert argumentere for et stærkt dansk tilsyn, men det er forudsætningen uanset hvad, og styrken i et tilsyn er ligefrem proportionalt med de mennesker, der arbejder der. Et tilsyn alene for banker i Danmark vil ikke tiltrække de skarpeste fra CBS eller andre steder, hvor de nye finansfolk udklækkes. Nej, de vil se efter en vej, hvor også internationale karrieremuligheder ligger åbne.

De allermest lokalt tænkende vil sikkert svinge sig op til at tale om suverænitetsafgivelse. Her må man bare spørge: Hvilken suverænitet? Og til hvad? Store internationale pengeinstitutter vil, uanset om vi er en del af bankunionen eller ej, kunne servicere os med deres produkter.

Det gælder for eksempel Nordea, der før var svensk, men nu er finsk. Med valget af hovedsæde i Helsinki har banken også fravalgt enhver usikkerhed vedrørende tilsyns- og kapitalforhold, idet Finland, modsat Sverige, er eurozoneland og dermed som tidlige beskrevet født medlem af bankunionen.

Hvis vi vil beholde store danske og internationale pengeinstitutter, er valget enkelt. Hvis vi vil overlade denne stadig intense og indflydelsesrige arena til andre, er valget lige så enkelt.

Det kan synes fristende at skabe et klassisk dansk midtimellem-kompromis. Men det vurderes tæt på umuligt. Præcis når det gælder tilsyn, bankredninger og i sidste ende, hvordan man sikrer, at bankerne selv betaler for deres risiko for fejl, så er det et enten eller.

Valget synes enkelt og burde være taget for længst, al den stund, at vores fastkurspolitik til euroen har båret frugt på alle tænkelige måder, og idet vi naturligvis ikke skal stå uden for indflydelse på store finansinstitutioner, der har betydelig indflydelse i vores land.

Ej heller skal vi forhindre, at danske pengeinstitutter kan vokse sig større og bevare de positioner, de har. Og endnu bedre, gerne sætte danske fodaftryk uden for Danmark, særligt i Europa, men også længere væk.

Selvfølgelig melder Danmark sig ind i verden. Hvad ellers?

----------

Stine Bosse har siden 2015 været formand for Europabevægelsen. Hun har siden 1999 bestridt adskillige bestyrelsesposter, blandt andet som bestyrelsesformand for BØRNEfonden og som bestyrelsesmedlem i tyske Allianz. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Skoleleder: Dansk udlændingepolitik underminerer folkeskolens værdier Skoleleder: Dansk udlændingepolitik underminerer folkeskolens værdier Næste artikel Forbrugerrådet: Det er helt legitimt at ville undgå pesticidrester Forbrugerrådet: Det er helt legitimt at ville undgå pesticidrester
  • Anmeld

    Morten Holgersen , Nye Borgerlige, · Entreprenør

    Den bedste advarsel

    er hvis S Bosse anbefaler noget!
    Altid holde sig langt, langt væk fra S Bosse's bestilte "forslag".
    De er aldrig til Danmarks bedste.

    Tak for advarslen.
    mvh

  • Anmeld

    Jan Nielsen

    Gå efter bolden ...

    Hvad med at forholde sig til problematikken i stedet for personen!

  • Anmeld

    Morten Lintrup

    En landsbytosse ...

    Bemeldte Bosse gjorde sig for få år siden bemærket ved at fremhæve syriske migranters høje uddannelsesniveau. Dybt forkasteligt og uendelig dumt. Hvorfor bruger Altinget sådan en landsbytosse til at kommentere noget som helst?

  • Anmeld

    Anders Chr Hansen

    Stop nu

    At sammenligne Danmark med Nord Korea siger vel alt om S. Bosse!

    At fremhæve Mærsk og Lego viser også at Damen ikke har fattet ret meget, det var store virksomheder inden der var noget der hed "Europas Forende Stater" og spøgsmålet er vel om de ikke havde klaret sig bedre hvis vi slet ikke have været med i EU.

  • Anmeld

    Gert Christensen

    nej, nej, og atter nej

    Gu` ska` vi ej , Stine

    Så længe vi ikke har nogen kontrol over italienske og græske banker, skal vi ikke deltage i noget som helst

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Følg svenskerne

    Svenskerne er klogere: De er uhyre skeptiske over for bankunionen, idet de gennemskuer, at det bliver de rige nordlige EU-lande, der kommer til at betale regningen for de sydlige EU-landes bankfallitter og elendige økonomi. Og det bliver ultimativt skatteyderne, der må holde for.

  • Anmeld

    Arne Steen Jensen · Dansker

    EU " Det Fjerde Rige "

    EU - Unionen er for nationalstaterne en folkelig og forfejlet ide. Et samarbejde mellem ligestillede nationalstater i Europa, kan alle slutte op om. Det Tredie Riges chefideolog Alfred Rosenberg ide om Neuropa med een regering i Berlin, et militær, en pengepolitik, ja det var et skridt mod fælles love og regler som fjernede alle nationalstaternes ret til selvbestemmelse i Europa. Denne ide gik til grunde i 1945. Lad Stine Bosses ide - denne gang om pengemarkedet- gå samme vej som Det Tredie Rige.

  • Anmeld

    Morten Holgersen , Nye Borgerlige, · Entreprenør

    Lena Riefenstahl

    er S Bosse jo ikke ligefrem.. hverken æstetisk eller visionært, snarere en seriel købevrøvler, eller mudderoprenser i EU´s hovedkloak, altid til salg.
    mvh

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Hvis de andre overhovedet vil have os med

    Hvis de andre i EU overhovedet vil have os med i bankunionen skal vi vist prise os lykkelige.

    Den særlige danske småtskårenhed og frygt for at være med i noget stort, kan de andre jo godt blive lidt trætte af, hvorefter vi som udenforstående i bankunionen og udenfor Eurofællesskabet, bare har at rette ind hvis velfærden skal overleve.

    Som H C Andersen skrev: "Altid ned ad Bakke, og altid lige glad." Det kunne være mottoet for disse såkaldte "Nye Borgerlige" og Ib Christensen og deres meningsfæller.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Argumentets vægt og validiteter, i vort danske og europæiske demokrati

    De fleste kommentare i denne debat ,viser netop hvorfor dk er så småtskårne og reelt repræsentanter for og med det værste af dét de gamle sogne rødder stod for.
    For hvad lever vi alle i,, andet end et forestilt fælleskab.
    Og de fleste kommentare beviser det, til mere end fulde.
    Og derfor løber det ikke bare over,, men fjerner disse fra emnet
    Så Kære Bosse fortsæt ,da alt for mange desværre har givet op for og mod landsbytossernes "tosserier".
    Det er godt at selv vidende mennesker går i mod, med reelle argumenter som landsb tossrierne jo ikke har eller formår at besidde ,uanset hvor "tosset" de så fremføres,af denne flok egoer.

  • Anmeld

    Morten

    Bankunionen DK

    Omend jeg er lodret uenig i rigtig mange af Stine Bosses politiske holdninger, særligt på det værdipolitiske, så skal man også kunne tilkendegive sin enighed, i øjeblikke hvor den tilfalder. Danmark har meget at vinde på et medlemskab i bankunionen. Hele Europa har stadig store fordele af at arbejde tæt sammen. Men argumenterne skal vægtes grundigt i den offentlige debat, og som Ib nævner, bør vi særligt også se på hvad svenskerne mener om det hele. Bliver bankunionen med danmark en realitet, bør vi gøre alt hvad vi kan for at hive Sverige med i beslutningsprocessen, så Norden kan fremstå som en 'blok'.
    Med Venlig Hilsen Morten,
    https://moorecredit.com/

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Forståelse eller mangel på virkeligheden

    Igen ser vi Morten slet ikke har forstået at en nordisk blok både er død i skandinavisk design og udgave.
    Foruden hvis den var mulig, så er Norge ikke medlem og Sverige, samt Finland helt uden interrese og lyst hvorfor skulle de tag hensyn til Danmark da Danmark ikke eller aldrig har taget hensyn til vore skandinaviske kollegaer og Norge i 1918 først fik frihed for dansk "besættelse" og Sverige med flere krige gjort sig selvstændigt.
    Og at EU kun vil blive svagere hvis Skandinavien startede en blok krig indenfor EU,, som flere forsøger allerede.
    Og heldigvis har den værste ego og blok med drømmen om UK som første violinen, selv meldt sig ud af EU.
    Og nu er begyndt blandt befolkningen at forstå følgerne for især dem selv som flertallet, at nu får de forringelser som de oplevede engang i nyere tid, ved at stå alene,
    Men nu står overfor samme ødelæggelse bogstaveligt,bare økonomisk og uden krigs fjende, som de kan samles mod, og får støtte af resten mod.