Kommentar af 
Christian Friis Bach

Christian Friis Bach: Sats på hjælpe­pakker, der hjælper verdens fattige

KOMMENTAR: Flere fattige lande har sociale sikkerhedsnet. Når den økonomiske krise rammer, stiger udbetalingerne gennem nettet. Det er her, at hjælpepakkerne skal fokusere, skriver Christian Friis Bach.

I Indien er 1,3 milliarder mennesker sendt hjem. Millioner af dem vil kun kunne klare sig med direkte udbetalinger fra landets sociale sikkerhedsnet, skriver Christian Friis Bach.
I Indien er 1,3 milliarder mennesker sendt hjem. Millioner af dem vil kun kunne klare sig med direkte udbetalinger fra landets sociale sikkerhedsnet, skriver Christian Friis Bach.Foto: Krishnendu Halder/Reuters
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det stod klart allerede efter den store økonomiske krise i Asien tilbage i 1997.

Dengang blev der sat ind med store økonomiske hjælpepakker for at redde bankerne og investorerne. Men det var ikke mindst befolkningen, der betalte prisen.

Fattigdommen steg dramatisk i lande som Indonesien og Sydkorea. Investorerne og de udenlandske banker slap billigt, og befolkningen betalte. Dengang talte mange for en helt anden tilgang til hjælpepakker. Fokuser på befolkningen i stedet for – og ikke mindst den fattigste del af befolkningen.

Trods læren fra 1997 gentog historien sig delvist med finanskrisen i 2009. Hjælpepakkerne, også i Danmark, fokuserede på at redde bankerne. Befolkningen i mange lande betalte en stor del af prisen i form af arbejdsløshed, fattigdom – og øget statsgæld.

Fakta
Christian Friis Bach er radiovært på Radio4, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Coronakrisen er på mange måder en helt anden slags økonomisk krise. Men det er, som David Trads også beskrev det i sin kommentar i Altinget, interessant at se, at den amerikanske hjælpepakke har langt større fokus på at hjælpe befolkningen end tidligere hjælpepakker.

Alle amerikanske borgere med en indkomst under 75.000 dollar får sendt en check på 1.200 dollar. Der sker en betydelig udvidelse af mulighederne for arbejdsløshedsforsikring.

Coronakrisen bør give endnu et skub mod en langt mere markant satsning på udvikling af effektive sociale sikkerhedsnet i verden og ikke mindst i verdens fattigste lande.  

Christian Friis Bach

De erfaringer skal vi lære af og bruge i verdens fattige lande.

Et af de virkeligt opmuntrende fremskridt i en stribe af fattige lande har været udrulningen af sociale sikkerhedsnet til den fattigste del af befolkningen.

Det startede med programmer som 'Oportunidades' i Mexico, 'Bolsa Familia' i Brasilien, 'Productive Safety Net' i Etiopien, 'Child Support Grant' og en række andre programmer i Sydafrika, 'Orphans and Vulnerable Children cash transfer program' i Kenya og 'National Rural Employment Guarantee Scheme' i Indien.

Det er alle programmer, der giver socialhjælp til den fattigste del af befolkningen mod visse betingelser. Børnene skal i skole, sundheden forbedres, eller der skal, som det er tilfældet i Indien, ydes 100 dages arbejde til gengæld for støtten.

Verdensbanken har skønnet, at der samlet nu er 1,9 milliarder mennesker i 130 fattige lande, der har gavn af den slags sociale sikkerhedsnet.

De har fået mindst 69 millioner mennesker ud af den ekstreme fattigdom og nedbragt den generelle fattigdom markant. De har også bidraget til at reducere uligheden.

Den slags sociale sikkerhedsnet vil være helt afgørende i en situation som den, som mange af landene står overfor med coronakrisen.

I Indien er 1,3 milliarder mennesker nu sendt hjem. Millioner og millioner af dem vil kun kunne klare sig på grund af direkte udbetalinger fra de sociale sikkerhedsnet, som landet har fået etableret.

Tilsvarende i mange andre fattige lande: I Etiopien har det sociale sikkerhedsnet været hovedforklaringen på, at befolkningen har klaret sig bedre igennem tørker end nabolandene. Sociale sikkerhedsnet er blevet helt afgørende, når der opstår kriser eller katastrofer.

Det er også en vigtig lære for vores udviklingsbistand. I stedet for de utallige bistandsprojekter, skal vi satse langt mere på at udvikle nationale og effektive sociale sikkerhedsnet.

Med ny teknologi som Mobilepay, elektroniske overførsler og identifikation gennem koder, fingeraftryk eller irisscanninger kan det godt lade sig gøre selv i meget fattige lande, hvor op mod 70 procent af befolkningen i dag har en mobiltelefon.

De sociale sikkerhedsnet er ikke kun gode for landets borgere. De er også gode for landenes økonomi. For når den økonomiske krise rammer, så stiger udbetalingerne gennem sociale sikkerhedsnet.

Det er her, at hjælpepakkerne skal fokusere. Det hjælper med at holde hånden under den økonomiske vækst, virksomhederne og beskæftigelsen.

Det er også det, der er formålet med kontantudbetalingerne til befolkningen i hjælpepakken i USA. Sociale sikkerhedsnet er kontracykliske, som en økonom ville sige det, og bidrager derfor til at udjævne økonomiske udsving.

Endelig og vigtigt gør det befolkningen langt mere robust under kriser. Uden et socialt sikkerhedsnet kan en familie blive tvunget til at sælge deres jord, bolig eller dyr. Børn kan blive tvunget ud af skolerne. Piger kan blive tvunget ind i prostitution.

Sundhedstilstanden kan blive forværret, når der ikke er råd til medicin. Det vil betyde, at det bliver langt vanskeligere for både familierne – og landet – at komme ud af krisen igen.

Det bliver også øget forudsigelighed og fleksibilitet. Hvis der overføres penge gennem et nationalt socialt sikkerhedsnet i stedet for fødevarehjælp eller andre typer af nødhjælp gennem private programmer og organisationer, så ved den enkelte familie, hvad de får, og de kan selv prioritere og købe enten mad eller såsæd, alt afhængig af hvad der kan hjælpe dem mest. Det er mere værdigt og mere effektivt.

Derfor skaber sociale sikkerhedsnet både en mere robust økonomi og en mere robust befolkning, især hvis en krise som coronakrisen rammer, og en hel befolkning bliver tvunget i isolation og karantæne.

Her vil normale udviklingsprojekter gå i stå, og her kan mange former for bistand ikke nå frem. Men det kan en elektronisk overførsel af penge til en mobiltelefon. Og det er ekstra effektivt, hvis pengene kommer på kvindernes mobiltelefoner.

Den gode nyhed er, at etablering af sociale sikkerhedsnet i verdens fattige lande ikke bare er en effektiv løsning, særligt under kriser, men også en billig løsning.

Selv de mest udbyggede og generøse sociale sikkerhedsnet i lande som Brasilien eller Mexico koster kun omkring 0,5 procent af landets bruttonationalindkomst. Det er fundet for de penge. Og ofte meget mere effektivt end mere omstændelige og bureaukratiske udviklingsprojekter.

Hvis vi gennem de sidste mange årtier havde brugt hele den globale ulandsbistand på udvikling af sociale sikkerhedsnet i stedet for de mange projekter, tror jeg, at fattigdommen i verden var faldet endnu hurtigere. Det er hjælpepakker, der hjælper dem, der har mest brug for det. Det er derfor stadig flere lande, som etablerer dem.

Coronakrisen bør give endnu et skub mod en langt mere markant satsning på udvikling af effektive sociale sikkerhedsnet i verden og ikke mindst i verdens fattigste lande.

Det vil ruste verden mod fremtidens pandemier og kriser. Med grundloven fra 1849 blev fattighjælp – datidens betegnelse for et socialt sikkerhedsnet – en grundlovssikret rettighed i Danmark.

Det er på tide, at det kommer til at gælde for hele verden.

-----

Christian Friis Bach er radiovært på Radio4, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og bygger på den nye bog 'Then I would like a dishwasher, please'.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

0:000:00