Dagbog fra ungdomsdelegat: Jeg håber, vi har fået rusket op i FN-systemet

Jeg forlader FN’s generalforsamling med oprejst pande, skriver Cecilia Zade Iseni, der er Dansk Ungdoms Fællesråds ungdomsdelegat for demokrati og partnerskaber. Læs hendes dagbog fra FN's generalforsamling i New York.

Jeg fik æren af at holde tale i FN’s tredje udvalg, hvor vi netop understregede, at ungeinddragelse ikke kan karakteriseres som meningsfuldt, medmindre der konkret kan peges på den forskel, de inddragede unge har gjort for udfaldet.
Jeg fik æren af at holde tale i FN’s tredje udvalg, hvor vi netop understregede, at ungeinddragelse ikke kan karakteriseres som meningsfuldt, medmindre der konkret kan peges på den forskel, de inddragede unge har gjort for udfaldet.Foto: Privatfoto
Cecilia Zade Iseni

Dagbogen opdateres løbende fra toppen. Start fra bunden for at læse dagbogen fra begyndelsen.

Torsdag 28. og fredag 29. september

De sidste par dage har vi brugt i et konferencelokale i FN’s hovedkvarter, hvorfra vi har deltaget i generalforsamlingens tredje udvalgs generaldebat om social udvikling. Det lyder langt, teknisk og tørt, men det var faktisk det stik modsatte.

For i kontrast til alle de trænede diplomater, der i varierende grader af monotont læste taler op, som i brede vendinger beskrev deres anerkendelse af behovet for acceleration af social udvikling uden at indeholde konkrete løsningsforslag, bidrog vores ungdomsdelegatskollegaer med flere enormt inspirerende taler.

Det var tydeligt at mærke, hvordan hele rummet vågnede op, hver gang en ungdomsdelegat fik ordet og satte dagsordenen med passioneret tone. Ungdomsdelegaterne turde adressere de udfordringer, som de fleste medlemsstater holdt sig fra at tale om, og vigtigst af alt bragte de konkrete eksempler og krav på bordet.

Når FN-systemet har tendens til at være højtflyvende og “fluffy”, er det både forfriskende og vigtigt, når nogen tør efterspørge konkrete resultater. Jeg tror faktisk, at det er afgørende for FN-systemets relevans og overlevelse, at fremtidens diplomater i højere grad tør forlange målbare output fra FN’s aktiviteter.

Læs også

Fredag fik vi æren af selv at holde tale i FN’s tredje udvalg, hvor vi netop understregede, at ungeinddragelse ikke kan karakteriseres som meningsfuldt, medmindre der konkret kan peges på den forskel, de inddragede unge har gjort for udfaldet af den givne proces eller forhandling. Succes skal altså måles på impact.

Om vores deltagelse i FN’s generalforsamling har ledt til impact er endnu svært at svare på. Jeg håber og tror, at vores mange taler og indlæg til diverse møder i og omkring FN har fået rusket op i systemet og fået beslutningstagerne til at forstå, at de har brug for visionære, modige unge til at opnå substantiel, bæredygtig udvikling. Og mit indtryk er bestemt, at vi har markeret ungdomsdelegatprogrammet i nationalt regi ved at sætte ministrene i stævne og skabe gode relationer til civilsamfundet samt de flinke parlamentarikere, som også var en del af delegationen.

Jeg anerkender, at klimaangst er en reel og vigtig udfordring, der påvirker min generation, men det må trods alt være førsteprioritet at hjælpe de unge, der risikerer at miste deres hjem, sulte eller i værste fald dø af klimaforandringer.

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Personligt forlader jeg FN’s generalforsamling med oprejst pande. De seneste dages beslutsomme taler fra utallige ungdomsdelegater, som har adresseret alt fra bekæmpelse af klimaforandringerne til forebyggelse af seksual vold under krig, giver mig håb for fremtiden.

Selvom generalforsamlingens konstante påmindelser om verdens kritiske tilstand flere gange har efterladt mig modløs i løbet af de seneste uger, står mine kollegaer fra resten af verden tilbage som en endnu stærkere påmindelse om, at fremtiden er lys. De er blot få ud af mange eksempler på, at min generation har evnerne og viljen til at gøre en positiv forskel.

Onsdag 27. september

Dagen er gået med at opbygge relationer og erfaringsudveksle med ungdomsdelegater fra resten af verden. 

Om aftenen var vi inviteret til workshop hos de tyske ungdomsdelegater i en lille Airbnb-lejlighed i den skumle del af Chinatown. Med 20+ mennesker samlet i et klassisk New Yorker-køkken, hvoraf de fleste af os måtte sidde på gulvet, var workshoppen præget af alt andet end tysk effektivitet. Men der var skønhed i kaosset, for trods dårlig akustik og ukomfortable siddemuligheder, var det en enormt opløftende oplevelse at dele visioner med en kæmpe gruppe passionerede unge fra flere dele af verden.

Formålet med workshoppen var at vende FN’s ungeresolution, som min makker, Jacob, og jeg skal forhandle på vegne af Danmark i de kommende uger. Her vendte vi vores prioriteter med de andre ungdomsdelegater, og selvom der var mange gode inputs, var det også tydeligt afspejlet i diskussionerne, at de unge, der var til stede, primært repræsenterer nogle meget privilegerede lande i det store, globale perspektiv.

Til workshop hos de tyske ungdomsdelegater.
Til workshop hos de tyske ungdomsdelegater.
Foto: Privatfoto

Da vi skulle brainstorme på spørgsmålet “hvilke globale problemstillinger er unge særligt udsatte for?” var der flere, som nævnte klimaangst, mens ingen nævnte de fysiske konsekvenser ved klimaforandringer, som truer livsvilkårene for mange unge i særligt det globale syd.

Det var ret tankevækkende for mig. Selvom jeg anerkender, at klimaangst er en reel og vigtig udfordring, der påvirker min generation, så må det trods alt være førsteprioritet at hjælpe de unge, der risikerer at miste deres hjem, sulte eller i værste fald dø af klimaforandringer.

Foto: Privatfoto

Vores prioritering af dagsordener ved aftenens workshop er på den måde kendetegnende for en af de største problemstillinger i FN anno 2023: Vesten prioriterer sine egne udfordringer over det globale syds. Det gælder både fordeling af coronavacciner og den massive opmærksomhed, Ruslands invasion af Ukraine har fået sammenlignet med lignende illegale annekteringer.

Det er selvfølgelig naturligt at feje for egen dør først. Men jeg håber alligevel, at min generation med vores ambitiøse og idealistiske tilgang, bidrager til at lukke kløften mellem det globale syd og det globale nord i stedet for at grave den dybere. Det bliver i hvert fald min prioritet i næste uges forhandlinger.

Mandag 25. og tirsdag 26. september

Vi er gået ind i uge to med fornyet energi og lidt mere luft i programmet. Ministrene er rejst hjem, så jeg må officielt erkende, at min erklærede mission om at etablere en god relation til Dan Jørgensen er fejlet. Bedre held næste gang!

Det nu rolige tempo føles uvant og lidt som stilhed mellem to storme. Vi har overstået højniveauugen med al dens kaos og storslåede oplevelser. Nu venter generalforsamlingens tredje udvalg. I løbet af tredje udvalg skal vi både holde tale under udvalgets generaldebat og forhandle FN’s ungeresolution på vegne af Danmark. Vi skal holde talen på fredag, så vi har brugt de sidste par dage på at finpudse den.

Det spøjse ved FN-systemet er, at vi ikke helt ved, hvornår forhandlingerne af ungeresolutionen begynder endnu. Vi ved blot, at der på et tidspunkt i starten af oktober kommer et såkaldt “zero draft” af resolutionen, og derfra kommer det til at gå stærkt.

Resolutionsforhandlinger i FN er præget af korte deadlines, og det kræver, at man er klar på sin position allerede inden, resolutionen kommer ud. Det er vigtigt at være skarp fra start, for det er i de første par uger af forhandlingerne, at de store linjer for resolutionen fastlægges.

Læs også

Vi er heldigvis velforberedte. I ugerne op til vores afrejse mødtes vi med unge fra hele Danmark for at sikre os, at vores position i forhandlingerne er forankret i danske unges ønsker og prioriteter. Vi var blandt andet værter for en ungehøring, hvor vi diskuterede den nuværende ungeresolution med en stor gruppe unge, der ivrigt bidrog med enormt kvalificerede input. Det var en utroligt bekræftende og opløftende oplevelse, som virkelig har givet os et stærkt udgangspunkt for at forhandle på vegne af dansk ungdom.

Det næste stykke tid kommer til at gå med at nørde andre FN-resolutioner igennem for at finde “agreed language”, som er formuleringer og prioriteter, man allerede er blevet enige om i tidligere FN-resolutioner, der derfor kan bruges som løftestang til at forhandle lignende agendaer igennem i efterfølgende resolutionsforhandlinger. Det lyder knapt så sexet, I know - men for os er det faktisk en overraskende spændende proces, som forhåbentlig fører til impact.

Foto: Privatfoto

Lidt mere appellerende var det, da vi tirsdag aften var inviteret til middag hos FN-ambassadøren sammen med resten af delegationen. Fra ambassadørresidensen kunne vide nyde udsigten til den ikoniske Empire State Building, mens vi hyggede os i selskab med vores nye venner fra civilsamfundet og Folketinget.

Efterfølgende tog vi ud og fik en enkelt øl, som politikerne insisterede på at betale for os ungdomsdelegater. Dét kompenserede egentlig ret godt for vores manglende succes med Dan Jørgensen.

Fredag 22. - søndag 24. september

Vi har brugt weekenden på at slappe af og lade op til ugen, der kommer.

Fredag aften var vi inviteret på aperitif hos de italienske ungdomsdelegater. Her gik diskussionen lystigt mellem unge fra Europa, USA og Nordafrika, hvor de andre på ironisk vis kunne konkurrere om, hvis regering, der er den værste.

Det er uhyggeligt at høre, hvordan flere ungdomsdelegater oplever, at demokratiet er på tilbagetog og civilsamfundets råderum bliver indskrænket i deres samfund. Det er ikke en udvikling, jeg havde forestillet mig, jeg skulle være vidne til, og det kommer utroligt tæt på, når det er ens nye venner, der fortæller, hvordan de oplever det på egen krop.

Læs også

På den ene side får deres historier mit arbejde med unges demokratiske rettigheder til at føles endnu mere meningsfuldt. På den anden side føles det enormt håbløst, at demokrati og frihed er i tilbagegang – selv i Europa. Var det ikke meningen, at vi skulle efterlade vores samfund bedre, end vi fik det?

Måske er min håbløse sindsstemning blot et resultat af New Yorks gråvejr. Vi har befundet os i omkredsen af en tropisk storm, så det har regnet non-stop hele weekenden.

Jeg havde håbet, at Dan Jørgensen havde tid til en hurtig snak. Desværre lavede ministeren en Houdini, og var ikke til at finde fra sekundet, han trådte af talerstolen.

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Det har til gengæld givet god anledning til at udforske New Yorks mange caféer og forberede sig til næste uge, hvor vi blandt andet skal holde tale til generalforsamlingens tredje udvalg. Forhåbentligt kan vi bruge taletiden på at sætte fokus på nogle af de udfordringer med unges demokratiske rettigheder, vores kollegaer fra resten af verden oplever.

Men hvis man vil ændre verdenen, må man være veludhvilet. Så jeg går tidligt i seng søndag og manifesterer at vågne op til solskin og fornyet energi.

Torsdag 21. september

Jeg begynder at kunne mærke, at det snart er to uger siden, jeg sidst har haft weekend. Heldigvis begynder tempoet også at sænke sig fra nu af. Vi startede dagen på den danske mission ved FN i New York, hvor vi sammen med resten af delegationen havde morgenmøde med generalkonsulatet om deres aktiviteter i Nordamerika. Det var enormt interessant, men man kan også tydeligt mærke på energien i rummet, at vi alle er trætte ovenpå en intens uge. Jeg tror, de fleste af os var gået kolde, havde det ikke været for kaffe og god forplejning.

Efter mødet hyggesnakkede vi lidt med parlamentarikerne og civilsamfundsrepræsentanterne. Det er virkelig fedt at opleve den uformelle og venlige tone, der er i delegationen – både mellem politikerne, som venskabeligt driller hinanden på tværs af partier, men også overfor os, der virkelig bliver inddraget og lyttet til, selvom vi er delegationens yngste.

Læs også

Senere på dagen deltog vi i et onlinemøde med de andre europæiske ungdomsdelegater som forberedelse til næste uges aktiviteter. Det er nemlig næste uge i generalforsamlingens 3. udvalg, at ungedagsordenen fylder mest. Derfor kommer vi til at samarbejde en del med vores ungdomsdelegatskollegaer fra resten af verden for at lægge kollektivt pres på medlemsstaterne for øget ungeinddragelse, men også for større klimaambitioner, investeringer i uddannelse og andre dagsordener, der særligt vedrører ungdommen.

Danmarks indlæg til generalforsamlingens generaldebat fandt sted om aftenen. Klokken lidt i 20 bevægede vi os derfor ned mod FN og klokken 21 gik minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) på talerstolen i generalforsamlingssalen for at levere Danmarks budskaber.

Hvad end man bevæger sig på missionen, i FN-hovedkvarteret eller på gaden, har alle rivende travlt, og vi når kun lige at afslutte ét møde før det næste begynder. 

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Jeg var glad for at høre, at ministeren flere gange i sin tale understregede, at vi er ”off track” med verdensmålene. Jeg synes, det er vigtigt, at et privilegeret land som Danmark påtager sig en del af ansvaret for dette.

Mærsk Mc-Kinney Møller plejede at sige, at ”den, der har evnen, har pligten”, og det er passende for Danmarks position: Vi har pligten til at gå forrest med arbejdet mod verdensmålene. Både fordi, vi har ressourcerne til det, men også fordi, vi har været med til at skabe de klimaforandringer og biodiversitetstab, som i høj grad er årsagerne til, at vi har brug for verdensmålene.

Jeg havde håbet, at Dan Jørgensen havde tid til en øl eller endda bare en hurtig snak og et billede med os efter sit indlæg, da vi som nævnt arbejder ihærdigt på at opbygge en god relation til ham. Desværre lavede ministeren en Houdini, og var ikke til at finde fra sekundet, han trådte af talerstolen. Derfor ”nøjedes” vi med at få taget et billede med søde Pia Olsen Dyhr (SF) i generalforsamlingssalen og drikke øl med civilsamfundsrepræsentanterne. Jeg tror egentlig også, at de fester bedre.

Min delegatmakker Jacob og jeg fik et billede med Pia Olsen Dyhr i FN's generalforsamlingssal efter Dan Jørgensen havde været på talerstolen.
Min delegatmakker Jacob og jeg fik et billede med Pia Olsen Dyhr i FN's generalforsamlingssal efter Dan Jørgensen havde været på talerstolen. Foto: Privatfoto/Cecilia Zade Iseni

Onsdag 20. september 

Mit vækkeur ringede klokken 5:30. Jeg var ellers lige ved at overkomme min jetlag. De, der kender mig, ved, at der er få mennesker, jeg vil gå på kompromis med min søvn for. En af dem er H.K.H. kronprinsen Frederik.

Jeg var nemlig inviteret til at løbe med kronprinsen, den danske FN-mission samt FN-ambassadører fra hele verden som en del af Danmarks kampagne til sikkerhedsrådet. Klokken 6:20 stod jeg derfor klar i Central Park i ført en T-shirt med sloganet ”Running for Security Council”.

Kronprinsen satte pacen så højt, at det var svært at følge med. Det er egentlig meget symbolsk for tempoet i New York i disse dage. Hvad end man bevæger sig på missionen, i FN-hovedkvarteret eller på gaden, har alle rivende travlt, og vi når kun lige at afslutte ét møde før det næste begynder. Derfor skyndte jeg mig også hjem, i bad, og videre til konsulatets Sustainability Summit, da løbeturen var overstået.

Foto: Cecilia Zade Iseni

Om eftermiddagen kom vi endelig lidt tættere på vores ønske om et møde med Dan Jørgensen, da han kom forbi til en briefing af den danske delegation. Her fortalte han om sit program til UNGA og forberedelserne til COP28. Jeg kunne godt have spurgt ham ind til regeringens manglende prioritering af verdensmålsindsatsen og bemærket, at jeg er en smule skuffet over deres manglende fokus på SDG-Summit i denne uge.

Meeen da mit mål jo er at etablere et stærkere forhold mellem udviklingsministeren og ungdomsdelegaterne, valgte jeg at lade mig inspirere af regeringens udenrigspolitiske strategi og gå med den ”pragmatiske idealisme”. Derfor nøjedes jeg med at spørge ind til, hvor meget Dan forventer, at ”Just Transition”-sporet vil komme til at fylde på COP28.

FN’s generalsekretær António Guterres' tale efterlod mig med en underlig blandet følelse af vrede og håb.

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Om aftenen var jeg inviteret til at holde tale til en såkaldt ”high level”-reception i FN. Det betyder typisk bare, at der er ministre inviteret. Arrangementet omhandlede Verdensmål 16 ”Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner”. 

Jeg var inviteret til at tale om unges rolle i denne sammenhæng og skulle på efter panelet, som bestod af blandt andet Timor-Lestes udenrigsminister, Panamas viceudenrigsminister og en række højtstående embedsmænd fra internationale organisationer. Det var en kæmpe ære at holde tale ovenpå så inspirerende et panel, og jeg blev især rørt af fortællingerne om manglen på kvinderettigheder i store dele af Afrika fra Gambias eneste kvindelige borgmester. 

Jeg brugte min tale til at argumentere for, at stærkere ungeinddragelse vil forebygge konflikter, fordi unge mennesker er globalt sindede og typisk de største bannerførere for fred, da det er os, der skal leve længst med konsekvenserne af krig. Talen faldt heldigvis i god jord, og Jacob og jeg besluttede derfor at fejre en vellykket 14-timers arbejdsdag med et glas vin til Sustainability Summits sidste reception om offentlig-private samarbejder i sundhedssektoren.

Onsdag var jeg inviteret til at holde tale til en såkaldt ”high level”-reception om unges rolle i verdensmålet om fred, retfærdighed og stærke Institutioner, skriver Cecilia Zade Iseni.
Onsdag var jeg inviteret til at holde tale til en såkaldt ”high level”-reception om unges rolle i verdensmålet om fred, retfærdighed og stærke Institutioner, skriver Cecilia Zade Iseni. Foto: Cecilia Zade Iseni

Tirsdag 19. september

I dag peakede FN’s generalforsamling på presse, travlhed og action. Det var nemlig i dag, at generalforsamlingens generaldebat blev skudt i gang. Det er her regeringsledere tager ordet og forsøger at sætte tonen for FN’s storpolitiske prioriteter.

Generaldebatten begyndte med en tale fra FN’s generalsekretær, António Guterres. På skiftevis engelsk, fransk og spansk adresserede Guterres den overvældende strøm af problemer, verdenssamfundet står overfor.

Talen efterlod mig med en underlig blandet følelse af vrede og håb. Vrede over al den uretfærdighed, der foregår ude i verden. Over kvinder og pigers manglende rettigheder, over hvor mange unge, der vokser op uden en stemme i deres samfund og over alle de kriser, som klimaforandringerne skaber.

Men Guterres formår også at plante et håb. For han kalder på forening og fred på en måde, der er så overbevisende, at det næsten får mig til at tro på, at det kan lade sig gøre. Og han adresserer den frygt, som mange af os, der beskæftiger os med udenrigspolitik, sidder med: at FN bliver irrelevant. Derfor erkender han også, at det er tid til en reformering af FN-systemet og af sikkerhedsrådet. En melding, som falder i god jord her i den danske lejr.

Læs også

USA's præsident, Joe Biden, går på som nummer to lige efter Brasiliens præsident. Dét er en fast rækkefølge, som ingen lader til at kunne huske, hvordan opstod. Det er meget typisk for FN. Han holder også en stærk tale, som adresserer den splittelse af det Globale Syd og det Globale Nord, der i stigende grad karakteriserer verdenssamfundet. Ligesom Guterres kalder Biden på internationalt samarbejde og erklærer tilmed, at USA gerne går forrest.

Efter talerne drog vi til Unicef, hvor vi og delegationen var inviteret til rundbordssamtale med alliancen for uddannelse i kriser. Her gav min delegatmakker, Jacob, et indlæg på vegne af den danske studenterbevægelse, hvor han fremhævede vigtigheden af partnerskaber med unge i arbejdet for at sikre uddannelse i krisetider.

Jeg har endnu ikke formået at fornærme en minister på dette års generalforsamling, men jeg har selvfølgelig også en hel måned.

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Jeg brugte eftermiddagen til generalkonsulatets ”Sustainability Summit”, som arrangeres i samarbejde med en lang række danske virksomheder og organisationer. Udover FN’s generalforsamling afholdes der i denne uge også NYC Climate Week, og den mulighed har Danmark udnyttet til fulde ved at vise alle de stærke eksempler på grønne, danske virksomheder.

I dag var temaet grønne fødevaresystemer med fokus på blandt andet regenerativt landbrug og biosolutions. Budskabet var klart: Investorerne må turde satse på de innovative, grønne teknologier, hvis den grønne omstilling også skal nå fødevaresektoren.

Kronprins Frederik holdt tale på terrassen hos Danmarks faste mission ved FN i New York.
Kronprins Frederik holdt tale på terrassen hos Danmarks faste mission ved FN i New York. Foto: Cecilia Zade Iseni

Fødevaredagsordenen var også centrum for aftenens reception, der fandt sted i fantastisk sensommervejr på den danske missions tagterrasse. Her kæmpede H.K.H kronprins Frederik og den frie bar om at være højdepunktet på min aften. Som livslang royalist, må jeg nok indrømme, at kronprinsen vandt i denne omgang.

Mandag 18. september 

I dag går det løs! FN’s generalforsamling og SDG Summit skydes i gang, og vi starter dagen på den danske FN-mission til intromøde med den danske delegation, som udover os består af både ministre, folketingspolitikere og civilsamfund. Dog kører ministrene et separat program, så dem ser vi kun sporadisk.

Forsvarsattachéen byder os velkommen og sætter os ind i Danmarks position til årets generalforsamling. Det helt store tema er selvfølgelig det danske kandidatur til sikkerhedsrådet i 2025-2026.

Afstemningen finder sted i juni, og det ser ud til, at der bliver fredsvalg, men det har ikke forhindret Udenrigsministeriet i at gå all in på kampagne og merchandise:  

Udenrigsministeriets merchandise i forbindelse med det danske kandidatur til sikkerhedsrådet i 2025-2026.
Udenrigsministeriets merchandise i forbindelse med det danske kandidatur til sikkerhedsrådet i 2025-2026. Foto: Cecilia Zade Iseni

Farverne i kampagnen er inspireret af indretningen i Sikkerhedsrådssalen, og de skriggrønne keychains er overalt på den danske mission. Personligt synes jeg, at logoet minder umiskendeligt meget om Nye Borgerliges. Det nåede jeg også at konstatere til tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ved sidste års lanceringsreception for sikkerhedsrådskandidaturet, men den faldt ikke i god jord… Det viste sig, at han havde været med til at designe det. Hovsa.

Jeg har endnu ikke formået at fornærme en minister på dette års generalforsamling, men jeg har selvfølgelig også en hel måned. Jeg planlægger dog at bevare den gode stemning. Mit helt store mål er at etablere et godt forhold til Dan Jørgensen (S), der som udviklingsminister officielt er tilknyttet os ungdomsdelegater. Desværre er det ikke lykkedes os at få stablet et møde på benene med ham endnu, men vi har da haft nogle interessante meningsudvekslinger i Information over sommeren.

Læs også

Til gengæld har vi haft fornøjelsen af udenrigsminister Lars Løkke (M) hele to gange i dag. Først til et eksklusivt møde med den danske delegation, hvor han satte os ind i sit program og prioriterede dagsordener. Her var der også tid til at komme med inputs, og jeg løftede bekymringen over den ”verdensmåls-fatigue”, der breder sig i FN-systemet og verdenssamfundet. Vi er halvvejs til 2030, men kun "on track” på 12 procent af verdensmålene.

Anden omgang var til aftenens reception, som det danske generalkonsulat var vært for. Temaet var ”Financing the Green Transition” og Løkke satte rammen for eventet ved at understrege vigtigheden af en substantiel oprustning af klimafinansiering, hvis vi skal nå 'Net Zero' inden 2050.

Og selvom ovenstående burde være nok til at fylde flere dages program, så er jeg ikke engang nået til dagens højdepunkt endnu. Klokken 15:58 ringede vores samarbejdspartnere fra Global Compact Network nemlig til mig for at spørge, om jeg kunne sidde i panelet i deres event på generalkonsulatet klokken 16, da deres panelist fra Tanzania havde meldt fra i sidste øjeblik. Et tilbud, man ikke siger nej til!

Så jeg fik æren af at fremføre vigtigheden af partnerskaber mellem erhvervsliv og ungdommen for at fremme bæredygtig udvikling i den private sektor. Jeg opfordrede de andre panelister fra Vestas og Carlsberg til at etablere ungdomspaneler og endda invitere unge ind i deres bestyrelser. Jeg glæder mig til at følge med i, om det rykker noget.

Global Compact Network afholdte mandag en pandeldebat.
Global Compact Network afholdte mandag en pandeldebat. Foto: Cecilia Zade Iseni

Søndag 17. september

Vores søndagsprogram har været en del lettere end lørdag, så dagens største udfordring har været at få plads til en måneds bagage på et otte kvadratmeter stort hotelværelse. Gotta love New York-indretning. 

Det er selvfølgelig også ekstraordinært at befinde sig i byen i en måned, men det skyldes simpelthen, at vi både er her for at deltage i SDG Summit, FN’s Generalforsamling samt Generalforsamlingens Tredje Komité, hvor vi har fået æren af at forhandle FN’s Ungeresolution på vegne af Danmark. Forhåbentligt får vi brugt tiden konstruktivt og får sat nogle meningsfulde aftryk, der kan bidrage til reel forandring.

Beslutningstagere må være villige til at afgive magt til ungdommen, hvis de reelt vil høste potentialet af min generations evner, vilje og innovative hjerner.

Cecilia Zade Iseni
FN-ungdomsdelegat

Spørgsmålet om hvorvidt vi skaber reel forandring, præger også weekendens arrangement. Det bliver diskuteret, om en hel weekend øremærket stakeholders er meningsfuld inddragelse eller blot en måde at holde civilsamfundet ude af SDG Summits officielle program, som begynder mandag.

Og hvis man skal dømme på det beskedne antal diplomater, der har siddet klar til at tage noter til civilsamfundets input i denne weekend, må man nok give kritikerne har ret. Det bliver højst sandsynligt ikke konklusionerne fra SDG Action Weekend, der kommer til at vende kursen mod bæredygtig udvikling – for de, der har magten til at ændre på tingenes tilstand, har ganske enkelt ikke været her for at lytte.

Det er desværre ikke første gang, vi som ungdomsdelegater oplever det. Særligt ved FN-arrangementer, der vedrører ungdommen, ser vi et bemærkelsesværdigt fravær af beslutningstagere – både fra FN og fra medlemslandene.  

Ungdomsarrangementerne bliver ofte sammenlignet med børneborde til familiearrangementer, og det er helt berettiget. Jeg priser mig lykkelig for at være en del af den officielle danske delegation under hele SDG Summit og FN’s generalforsamling samt de forhandlinger, der følger, fordi det giver os adgang til beslutningstagerne og til at sidde med om bordet i de rum, hvor diskussionerne faktisk kan rykke noget. Men det er langt fra alle unge, der er lige så privilegerede.

Teksten fortsætter efter billedet.

Foto: Cecilia Zade Iseni

Lørdag 16. september

Vores tur til FN’s generalforsamling startede allerede fredag, da vi landede i JFK Lufthavn sent på eftermiddagen. Vi ankom lige til rush hour og brugte intet mindre end to timer på at sidde i kø i en taxa for at komme ind til vores hotel i Midtown Manhattan. Så er vi ligesom i NYC. Min erfaring fortæller mig, at jeg lige så godt kan øve mig i at være tålmodig, for FN-systemet har tendens til at operere lige så langsomt som New Yorks trafik.

Et tempo, der står i klar kontrast til vores program, for vi kommer til at have fart på de næste par uger. Selvom FN’s generalforsamlings højniveauuge først starter på mandag, er der rigeligt med aktivitet i FN-bygningen allerede denne weekend. Her foregår SDG Action Weekend nemlig – en slags opvarmning til næste uges SDG Summit, som er et historisk FN-topmøde, fordi det har til formål at gøre status på verdensmålene i anledningen af, at vi er halvvejs til 2030, hvor målene skal være indfriet. Spoiler alert: Det ser ikke for godt ud…  

Men mere om det i næste uge.

Læs også

For nu koncentrerer vi os om SDG Action Weekend. Her er stakeholders – primært civilsamfund – samlet for at give deres bud på, hvordan vi accelerer arbejdet mod verdensmålene. Allerede i dag skulle jeg tale til et side event om, hvordan vi muliggør potentialet i næste generations forandringsagenter. En meget fluffy, FN'sk formulering ja, men ikke desto mindre et vigtigt emne.

Mit hovedbudskab var, at beslutningstagere må være villige til at afgive magt til ungdommen, hvis de reelt vil høste potentialet af min generations evner, vilje og innovative hjerner. Det nytter ikke noget at proklamere, at man vil sikre ungeinddragelse, hvis ikke man er villig til reelt at handle på vores inputs, selv når det er på bekostning af sin egen indflydelse.

Vi har også arrangeret vores eget side event i samarbejde med de permanente repræsentationer fra Tyskland og Jamaica samt en række civilsamfundsorganisationer. Her var det min delegatmakker, Jacob Blasius, som var moderator. Han styrede slaget med hård hånd og sørgede for at stille skarpt på eventets hovedformål: at styrke partnerskaber mellem civilsamfund, privatsektor, stater og unge for at sikre bæredygtig udvikling. Jacob og jeg havde desuden spillet ind med panelister fra både Red Barnet og DI til eventet, så den rød-hvide fane blev holdt højt under hele arrangementet.

Læs også

Dagbog

I forbindelse med FN's generalforsamling og SDG Summit i New York skriver ungdomsdelegat Cecilia Zade Iseni dagbog om sine oplevelser og møder.

Dagbogen opdateres løbende flere gange om ugen.

Cecilia Zade Iseni er en af DUF's ungdomsdelegater med fokus på demokrati og partnerskaber. Cecilia Zade Iseni er studerende på CBS og er tidligere næstformand for Konservativ Ungdom og tidligere byrådsmedlem for Konservative i Furesø Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Zade Iseni

Fhv. FN-ungdomsdelegat for demokrati og partnerskaber, DUF
Studerende, international business and politics (CBS)

Jacob Blasius

FN-ungdomsdelegat, DUF, Internationalt ansvarlig, Danske Studerendes Fællesråd

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00