Danmarks nye kampfly er langt fra at være på omgangshøjde med nutidens trusler

Det kan komme til at tage længere tid end forventet at få gjort Danmarks nye kampfly klar til at kunne håndtere nutidens trusler, vurderer den amerikanske rigsrevision. Flyets producent har dog ingen planer om at justere sine planer.

De danske fly produceres på Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas.
De danske fly produceres på Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas.Foto: Lockheed Martin / Reuters / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Skåltalerne stod i kø, da Danmark onsdag formelt modtog det første af i alt 27 nye F-35 kampfly.

Men man skal ikke kradse længe i overfladen, før man ser, at udviklingen og produktionen af F-35 kampflyet stadig har sine udfordringer at slås med.

Der vil over de næste 30-40 år sandsynligvis blive bygget mere end 3.000 eksemplarer af det nye 5. generations kampfly, som USA, Danmark og seks andre lande i godt 20 år har stået bag udviklingen af. Det hårde arbejde med udvikling og produktion er udlagt til verdens største våbenproducent, amerikanske Lockheed Martin, og en lang række underleverandører - herunder få danske virksomheder.

De første fly rullede af samlebåndet for flere år siden. 14 lande har købt flyet indtil videre. Mere end 625 fly er allerede leveret, og der er fløjet mere end 380.000 timer.

Projektet er imidlertid skruet sådan sammen, at man udvikler på flyet samtidig med at man producerer det.

Så selvom flyet allerede er i operativ tjeneste i ni lande, så udvikler Lockheed Martin og partnerlandenes fælles programkontor stadig på flyet og tilføjer nye funktioner og kapaciteter.

Undervurderet mængden af arbejde
Siden 2018 har man været i gang med at udvikle en pakke af hardware- og software-opdateringer, som skal modernisere flyet og tackle nye trusler, der er opstået siden de oprindelige krav til flyets formåen blev opstillet for 20 år siden.

Denne såkaldt ”Blok 4-opgradering” var oprindeligt budgetteret til at koste 10,6 milliarder dollars. Nu lyder estimatet på 14 milliarder dollars.

Fakta

Danmark betaler omkring 15 mia. danske kroner for de 27 fly. Derudover har det kostet i omegnen af to milliarder kroner fordelt over en periode på 25 år at være partner i projektet. Dansk forsvarsindustri har betalt noget af den regning.

De danske F-35 fly vil i første omgang blive baseret på Luke Air Force Base i Arizona, hvor de danske piloter og teknikere skal lære flyene at kende.

I foråret 2023 forventes de tre første danske F-35 fly at lande på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og i 2027 er det planen, at flyene skal være fuldt indfasede i det danske flyvevåben.

Den amerikanske rigsrevision er særdeles skeptisk overfor det amerikanske forsvarsministerium og Lockheed Martins forventninger til hvor lang tid det vil tage at gøre Blok 4 færdig.

Programmet har nemlig tidligere rutinemæssigt undervurderet mængden af arbejde, der var nødvendigt for at udvikle Blok 4-kapaciteterne, hvilket har resulteret i forsinkelser. De erfaringer er ikke afspejlet i F-35-programmets nuværende tidsestimater for den resterende del af Blok 4-udviklingen.

”Hvis ikke F-35-programmet i sine estimater tager højde for de historiske præstationer, så vil Blok 4-tidsplanen fortsætte med at overstige de estimerede tidsrammer, og interessenter vil mangle pålidelig information om, hvornår kapaciteterne vil blive leveret,” pointerer den amerikanske rigsrevision, Governments Accountability Office (GAO), i sin årlige statusrapport om F-35 projektet, som blev offentliggjort i marts.

En af de interessenter er det danske flyvevåben.

Ikke justere tidsplan
Lockheed Martin forventer på nuværende tidspunkt, at de første 10 danske fly skal have Blok 4-opgraderingen installeret efter at de er leveret til Danmark, mens de øvrige 17 fly vil have Blok 4-opgraderingen, når de bliver leveret.

Flyproducenten har noteret sig GAO's bekymring. Men Lockheed Martin har ikke planer om at ændre på tidsplanen for Blok 4-udrulningen.

”Vi er fokuseret på at levere det (Blok 4-opgraderingen, red.) til tiden. Vi har sat de rigtige folk på opgaven og er gået sammen med programkontoret for at fokusere på at nå det til tiden,” siger Steve Callaghan, der er chef for F-35 forretningsudvikling hos Lockheed Martin til Altinget.

Har I justeret jeres tidsplan eller holder I fast i den tidsplan, som I havde før GAO kom med deres rapport?

”Vi har ikke justeret vores tidsplan,” siger Steve Callaghan.

Trak i bremsen
Lockheed Martin og partnerlandenes programkontor afsluttede i 2018 udviklingen af de kapaciteter, som man ved starten i 2001 besluttede, at flyet skulle udstyres med. Siden da har man gennemført operationelle tests for at verificere, at flyet tilstrækkeligt leverer disse basisfunktioner.

Oprindeligt forventede programmet at afslutte disse tests i januar i år og i marts i år beslutte at sætte flyet i fuld produktion. Det ville betyde en produktion på omkring 200 fly om året.

I december sidste år trak det amerikanske forsvarsministeriums særlige tsar for anskaffelser og vedligeholdelsesprojekter imidlertid i bremsen og udsatte beslutningen om at gå i fuld produktion på ubestemt tid. Det skyldtes en kombination af tekniske udfordringer og coronaepidemiens indvirkning på testarbejdet.

Læs også

Det er nu op til partnerlandenes fælles programkontor sammen med Lockheed Martin at finde ud af hvornår det så er realistisk at skrue op for produktionen på fabrikken i Fort Worth, Texas.

I november 2020 havde F-35-programmet 872 uløste fejl eller mangler, hvor våbensystemet enten ikke opfylder kravene, eller hvor sikkerhed, egnethed eller effektivitet af våbensystemet kunne blive påvirket af fejlene og manglerne.

Ikke brugervenligt
Det er ikke kun selve flyet og dets indmad, som volder problemer. Det er også tilfældet med det såkaldte ”Automated Logistics Information System” (ALIS). Det består af flere softwareapplikationer designet til at understøtte forskellige aktiviteter, såsom supply chain management, vedligeholdelse, træningsstyring og missionsplanlægning.

ALIS har dog indtil nu ikke levet op til forventningerne. Systemet er ikke brugervenligt og leverer ikke de lovede kapaciteter til brug for vedligeholdelsen af flyet, påpeger GAO.

Den amerikanske rigsrevision vurderede i marts 2020, at problemerne med ALIS gav væsentlige udfordringer for den daglige operation af flyene.

Det er planen at erstatte ALIS med et nyt system med forkortelsen ODIN. Det står for Operational Data Integrated Network. I modsætning til ALIS, så udvikles ODIN ved hjælp af en såkaldt agil udviklingsproces, hvor man trinvist udruller systemets kapaciteter.

Erstatte fire flytyper
Udviklingen af F-35-flyet startede i 2001 efter at det amerikanske forsvarsministerium havde valgt Lockheed Martins prototype på et nyt kampfly, som kunne bruges af alle de tre flyvende værn i det amerikanske forsvar (US Air Force, US Navy og US Marine Corps, red.) og erstatte fire forskellige flytyper; F-16, F-18, Harrier og A-10.

Ifølge den amerikanske rigsrevision, så blev udviklingen af denne ”joint strike fighter” skudt i gang uden tilstrækkelig viden om dets kritiske teknologier eller et solidt design. Desuden udviklede man flyet samtidig med at man producerede de første eksemplarer.

Og endelig så har det kompliceret processen, at man har skulle udvikle tre forskellige versioner af flyet. En konventionel version til brug fra flyvestationer på land, en version til brug på hangarskibe og en version, der kan lande og lette lodret. Det har blandt andre US Marine Corps brug for. Og netop udviklingen af denne F-35B-version har især trukket tænder ud.

66-års livscyklus
I 2001 var forventningen, at det ville koste 233 milliarder dollars i 2001-priser at udvikle flyet og producere knap 2.500 eksemplarer til det amerikanske forsvar. Det tal var i 2019 steget til 397,8 milliarder dollars i 2019-priser.

Det amerikanske forsvarsministerium forventer desuden, at omkostningerne til drift og vedligeholdelse af F-35-flåden i den planlagte 66-årige livscyklus vil løbe op i 1,2 billioner dollars, hvilket bringer de samlede amerikanske omkostninger ved F-35-programmet op på næsten 1,6 billioner dollars.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00