Debat: Det overuddannede samfund

DEBAT: Opprioriteringen af de boglige uddannelser har ikke alene undermineret erhvervsskolerne, men ligeledes undergravet den faglige integritet på landets gymnasier. 

Af Filip Steffensen
Bestyrelsesmedlem, Borgerlige Studerende, Aarhus

Siden årtusindeskiftet har det sejrende uddannelsespolitiske paradigme med dogmet om mere og mere uddannelse været konventionel visdom for alle. Skolelærere, gymnasielærere, embedsmænd, politikere og forældre.

Alle siger det i den gode tro, at en boglig uddannelse er den sikre vej til beskæftigelse og en høj indkomst. Det sker nemlig desværre med en indforstået præmis om, at uddannelse refererer til det boglige og akademiske. Dette har bidraget til en ugunstig udvikling, som gradvist har undermineret erhvervsskolerne.

En nærliggende årsag dertil er tendensen til at opfatte gymnasiet og det boglige som det eneste rigtige valg. Der eksisterer en fremherskende og direkte fejlagtig opfattelse af, at gymnasiet skulle være bedre end andre alternativer.

Denne holdning gennemsyrer hele uddannelsessystemet, hvor eleverne allerede i folkeskolen mødes af opfordringer til at søge ind på gymnasiet, hvis blot de er det mindste i tvivl om, hvad deres fremtid skal bringe. På den måde ”holder de alle muligheder åbne”, fremføres det.

Men det er en fuldstændig forfejlet tilgang og besynderlig tankegang, at der ikke er noget fremtidsperspektiv i en erhvervsuddannelse. Faktisk efterspørger erhvervslivet i stigende grad faglærte, og en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi i 2025 vil mangle 70.000 faglærte.

På den baggrund forekommer det uforståeligt, at det er opstået en kultur, hvor unge tilskyndes at tage en boglig uddannelse, uanfægtet deres individuelle præferencer og egenskaber.

Opprioriteringen af de boglige uddannelser har ikke alene undermineret erhvervsskolerne, men ligeledes undergravet den faglige integritet på landets gymnasier. Her medvirker taxametersystemet i en uhensigtsmæssig vekselvirkning, hvor gymnasierne ukritisk har optaget alle ansøgere, uanset elevens boglige kompetencer eller mangel herpå.

Dette skaber en proces mod, hvad sociologen Erik Jørgen Hansen kaldte ”uddannelsesinflation”, som er udviklingen mod, at alle funktioner i samfundet akademiseres. Deraf følger en uheldig situation, hvor varetagelsen af enhver arbejdsfunktion kræver flere års uddannelse. Eller som den amerikanske sociolog Randall Collins formulerede det: En situation, hvor selv håndteringen af affald kræver en ph.d.-grad! Dette er naturligvis ikke ønskværdigt, og derfor bør erhvervslivets nuværende behov for faglært arbejdskraft give anledning til eftertanke.

Akademiseringen af samfundet er derfor yderst beklagelig, og det er vigtigt, at vi som samfund tilstræber en udvikling, der tilgodeser erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft. Det er direkte uholdbart, når vi som samfund opprioriterer de boglige uddannelser. Det er nemlig en decideret løgn, når politikere siger, at det eneste, vi skal leve af, er viden. Viden er godt, men desværre uanvendelig, hvis den ikke kan kombineres med praktisk erfaring.

Forrige artikel Dansk Metal-formand: Vi presser de unge ind på gymnasiet Dansk Metal-formand: Vi presser de unge ind på gymnasiet Næste artikel Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring
LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

SOMMERGRUPPEMØDE: De borgerlige partier skal unde hinanden, at det går godt, og finde sammen i et fælles projekt. Det siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, som opfordrer Venstre til at droppe det "pjat" med et SV-samarbejde. Og så lover han, at LA-gruppen vil stemme for at ophæve burkaforbuddet.