Analyse af 
Christina Houlind

Den perfekte storm rammer dansk ulandsbistand og kan skabe sprækker i rød blok

Bistanden til verdens fattigste lande kører i bogstavelig forstand kortere på literen. Samtidig bliver en stor del af pengene kanaliseret til Ukraine, og derudover skal ulandsmidler betale for ukrainske flygtninge i Europa. Det tvinger danske politikere til at forholde sig til et ubehageligt dilemma.

Hvad skal der ske med det store udviklingspolitiske Afrika-fokus, når regeringen lægger op til, at udlandsbistanden skal levere over to milliarder kroner til udgifterne for ukrainske flygtninge i Danmark?
Hvad skal der ske med det store udviklingspolitiske Afrika-fokus, når regeringen lægger op til, at udlandsbistanden skal levere over to milliarder kroner til udgifterne for ukrainske flygtninge i Danmark? Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Dansk udviklingsbistand var i forvejen under pres.  

Pengenes værdi var truet af inflation og et rekord højt antal mennesker på flugt – og nu giver krigen i Ukraine to hårde nyrestød til udviklingsbistanden.  

Fødevarepriserne forventes at stige eksplosivt og dermed skabe både fattigdom og hungersnød, og samtidig kanaliserer Vesten i øjeblikket enorme summer til indsatsen i og omkring Ukraine.

Penge, man ellers kunne have brugt på både humanitær bistand og udvikling i det globale syd. 

Støttepartier slår sig i tøjret 

Mandag stod det klart, at regeringen vil tage over to milliarder kroner fra ulandsbistanden for at finansiere udgifterne til ukrainske flygtninge i Danmark.

Og det skurrer i ørerne på støttepartierne, der har kæmpet for at øge både udviklings- og klimabistand, siden regeringen trådte til for snart tre år siden.

Hvert år er det lykkedes partierne at skaffe nogle ekstra millioner til klimabistand, men regeringen har indtil nu stået stejlt på, at ulandsbistanden ikke skal hæves yderligere.

Så sent som tirsdag skrev udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) på Instagram, at Danmark er et af de få lande, som lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i udviklingsbistand. Det svarer til godt 17,4 milliarder kroner dette år.  

“Og det bliver vi ved med,” skriver ministeren.  

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Flemming Møller Mortensen (@flemmingmoellermortensen)

Spørgsmålet er, om støttepartierne vil acceptere, at over to milliarder kroner bliver taget fra klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse for at håndtere flygtninge i Danmark. 

Radikale har allerede meldt ud, at partiet vil lægge pres på regeringen for at øge udviklingsbistanden enten ved den næste finanslov eller gennem det såkaldte nationale kompromis for dansk sikkerhedspolitik for at forhindre, at de fattige lande skal betale prisen for at Danmark skal modtage flygtninge fra Ukraine. 

Hvis pengene skal findes via pengene fra det nationale kompromis, får Enhedslisten ikke mulighed for at påvirke fordelingen, da de står uden for aftalen. I stedet bliver det Radikale, Venstre, Konservative og SF, der skal fordele pengene.

Og Venstre og Konservative har ligesom regeringen stået fast på, at ulandsbistanden ikke skal være højere end 0,7 procent af bni. Derfor kan det blive svært for SF og Radikale at forhandle det hjem.

Redningskrans i 2014, men ikke i 2015 

Tilbage i 2014, da Danmark også havde ekstraordinært store udgifter til flygtningemodtagelse, indgik den daværende SR-regering en politisk aftale med SF og Enhedslisten om omlægning af udviklingsbistanden.  

Her lykkedes det Enhedslisten og SF at afbøde en 2,5 milliarder kroner stor besparelse af ulandsbistanden. I stedet omlagde man for én milliard kroner og fandt de resterende 1,5 milliarder kroner et andet sted.

Da det politiske flertal skiftede i 2015, og Venstre overtog regeringsmagten, gennemførte partiet massive besparelser på ulandsbistanden og brugte samtidig bistanden til at betale for store dele af udgifterne til asylansøgere i Danmark.

Det blev dengang kritiseret af både opposition, ngo'er og OECD, der sammen med medlemslande som Danmark fastsætter, hvilke offentlige udgifter der kan tælles med som ulandsbistand.

Utroligt dårligt tidspunkt

Også denne gang får regeringens finansieringsplan en hård medfart af samtlige udviklingsorganisationer.  

Men det er ikke kun støttepartierne og ngo’er, der kæmper med at sluge den bitre pille, som udgifterne til krigen i Ukraine medfører til både flygtninge i Danmark og humanitær bistand i landet. 

Heller ikke for regeringen kunne krigen i Ukraine ikke komme på et dårligere tidspunkt.  

Socialdemokratiet har slået sig stort op på, at Danmark skal hjælpe mere og bedre i nærområderne. Det er også en central del af den knap et år gamle udviklingspolitiske strategi, som et flertal af Folketingets partier står bag.

De andre nærområder 

Da ordene blev skrevet, var det Afrika og ikke Ukraine, man mente, da ordet “nærområder” blev brugt. Og det gør ondt, når udviklingsminister Flemming Møller Mortensen nu skal finde over to milliarder kroner i udviklingsbudgettet.  

Ikke kun fordi regeringen er nødt til at ændre de oprindelige planer – men fordi Socialdemokratiet længe har set en øget indsats i Afrika som nøglen til at fremtidssikre Europa mod store strømme af flygtninge og migranter.  

Læs også

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at regeringen er villig til at forsøge at finde ekstra penge til ulandsbistand – noget, som en straksbevilling på syv milliarder kroner over to år fra den nyligt indgåede sikkerheds- og forsvarspolitiske aftale er et bevis på. Her er oplægget, at to milliarder kroner skal fordeles mellem humanitær bistand og diplomati.  

Men selv hvis regeringen finder pengene et andet sted, og det lykkes støttepartierne at få hævet bistanden, vil det med stor sandsynlighed ikke kunne mætte det store behov, krigen i Ukraine har medført.  

Derfor slipper hverken støttepartier eller regeringen for det ubehagelige dilemma:

Hvilke indsatser må betale prisen for den perfekte storm, som nu rammer udviklingsbistanden?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)