Kommentar af 
Jakob Nielsen

Jakob Nielsen: Den rebelske radio skulle have tjent sine egne penge

KOMMENTAR: Forløbet om 24Syv har været en politisk farce, der udstiller, hvor uegnet staten er til at drive medier. Men netop derfor har radioen også selv svigtet ved at satse på evig statsstøtte, skriver chefredaktør Jakob Nielsen.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.

Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.

Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alting larmer lidt mere på Radio24syv, som torsdag sender for sidste gang.

Derfor er det helt i radioens ånd, at larmen vil fortsætte længe efter, at den er holdt op med at sende. Først fredag skal Radio- og tv-nævnet besvare en stribe spørgsmål om den på mange måder besynderlige afgørelse om at tildele en dab-licens til Radio Loud ud fra et mildest talt uigennemskueligt pointsystem.

Men set i et lidt større perspektiv er det ikke selve udbuddet, der vil stå tilbage fra den kaotiske proces. Det er derimod det politiske forløb, som brutalt har udstillet, at der ikke findes noget armslængdeprincip, når folkevalgte finansierer medier.

Statens monopol på radio
Sagen om Radio24syv er blevet en illustration af, hvor uegnet staten er til at drive medier.

Fakta
Jakob Nielsen (født 1971) er chefredaktør på Altinget. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har studeret international økonomi ved CBS. I en årrække har han været ansat på Politiken som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke desto mindre er det netop staten, der via DR og et par andre store millionbevillinger står for stort set al landsdækkende radioproduktion i Danmark, i hvert fald når man taler om FM-båndet og det snart forældede dab-system.

Om nogle årtier, når podcast og internetradio har overtaget det meste af lytningen, vil man se tilbage på 2019 med samme undren, som når vi i dag tænker på, at det helt indtil 1987 var forbudt for danskerne at hente udenlandske tv-signaler hjem via en parabolantenne.

I mellemtiden kan man undre sig over, at folkene bag Radio24syv ikke gjorde mere for at bryde ud af statens favntag og bringe sig selv i en position, hvor de ikke var afhængige af det seneste lunkne forlig i Folketinget. Eller af ”lineær interpolation” i et bureaukratisk nævn.

24syv var den moderne tabloidavis
Radio24syv kom til verden i et samarbejde mellem to kommercielle aktører, kommunikationshuset People Group og Berlingske. Og i begyndelsen var den ret dårlig. Ikke fordi folkene bag var dårlige, men stationen insisterede på at være noget andet end Danmarks Radio, og derfor var udbuddet af erfarne radiofolk begrænset. Der blev eksperimenteret, fundet nye formater og en ny tone, som fandt sit eget publikum.

I sine sidste år har Radio24syv været et toneangivende medie i Danmark. Ikke på grund af sin størrelse, for radioen nåede aldrig rigtig op over de 550.000 ugentlige lyttere og forblev markant mindre end P1.

Nej, Radio24syv blev toneangivende på grund af sit indhold. Den var nemlig til sidst Danmarks førende tabloidmedie.

Det moderne Ekstra Bladet
På mange måder var radioen alt det, som Ekstra Bladet var i gamle dage: stærk på afsløringer, aggressiv og med en forkærlighed for at se enhver sag fra den lille mands perspektiv frem for systemets. Dertil kommer en meget stærk dækning af de kendte og en udtalt vilje til at blæse højt og flot på traditionelle publicistiske dyder og teste de yderste grænser af de presseetiske regler.

Det første kom til udtryk ved, at flere politikere havde deres egne programmer på Radio24syv, hvor de kunne sige, hvad der passede dem uden nogen form for redaktionel indblanding eller kontrol.

Læs også

Det andet kom især til udtryk i Den Korte Radioavis, hvor satire blev brugt som figenblad for at bringe slibrige rygter om politikeres og kendtes privatliv.

Det var ikke tilfældigt, at radioens mediekritiske program blev bestyret af Henrik Qvortrup – den eneste chefredaktør i nyere dansk pressehistorie, der har måttet afsone en fængselsstraf for sit professionelle virke. Det var kontroversielt, men også mere interessant end DR’s tilsvarende mediemagasin, der fremstår langt mere støvet og elitært.

En rebelsk fuck you-attitude
Men det, der især gjorde Radio24syv til det moderne Danmarks førende tabloidmedie, var dets attitude. Radioen gik til verden med en rebelsk, frygtløs og anti-autoritær fuck you-attitude, som man kunne slå sig på.

Det gjaldt i æteren, hvor værterne turde stille de farlige spørgsmål og holde fast i dem, selv om det blev pinligt. Og det gjaldt uden for æteren, hvor især Mads Brügger gerne besvarede enhver kritik af radioen med et personligt angreb på afsenderen.

Sådan et medie har ethvert land brug for, og efter Radio24syv kan enhver se, at de traditionelle tabloidaviser Ekstra Bladet og i særklasse B.T. slet ikke spiller den rolle længere.

Satsede for snævert på statspenge
Der er ingen tvivl om, at Radio24syv med den attitude skabte sig nogle fjender – og at stationen i hvert fald endte uden venner, da de afgørende beslutninger blev truffet i nogle baglokaler på Christiansborg.

Og derfor er det også så underligt, at radioens ledelse ikke benyttede de otte år med solid statsfinansiering til at opfinde nogle modeller, der kunne sikre stationens overlevelse, når eller hvis pengene fra staten en dag forsvandt.

For selv om det er sundt for ethvert land at have rebelske medier, er det ikke indlysende, at de skal være finansieret af staten. Måske snarere tværtimod.

Her blev Radio24syv måske ramt af, at dens øverste ledelse faktisk mest bestod af folk, der selv har tilbragt deres professionelle liv i Danmarks Radio, hvor pengene kommer fra statskassen. Der var ingen med solid kommerciel erfaring, ingen med erfaring i at tjene pengene selv via enten abonnementer eller annoncer.

Tværtimod fandt de to kanalchefer, Mads Brügger og Mikael Bertelsen, begge tid til at producere omfattende dokumentarfilm og -serier for netop Danmarks Radio, samtidig med at de styrede den konkurrerende radiokanal. Den slags var næppe gået på et privat medie, hvor fokus som regel er på at tjene penge til sig selv – ikke på at hjælpe konkurrenten.

Kunne have været podcast-pionér
Kunne Radio24syv have overlevet som kommerciel kanal? Det får vi aldrig at vide, men radioen havde fantastiske forudsætninger. Den havde fået otte år med gavmilde bevillinger til at bygge sin infrastruktur og sit navn op, og den havde en stribe af Danmarks mest aflyttede radio- og podcastkoncepter.

Det kommercielle potentiale blev understreget, da Berlingske – som ellers netop havde trukket sig fra radioens ejerkreds – i denne uge valgte at overtage otte programmer fra Radio24syv og køre dem videre som liveudsendelser og podcast i B.T., Berlingske og Weekendavisen.

Det havde været virkelig interessant at se, om disse og andre programmer kunne have overlevet i en nyskabende og eksperimenterede abonnementsmodel, der ikke var bundet op på det tunge dab-format, men derimod på moderne menneskers brug af lyd, når det passer dem. En model, der selvfølgelig skulle suppleres af sponsorater og annoncer. Hvis man var gået den vej, kunne Radio24syv have vist og banet vejen for en hel branche, der lige nu søger efter en forretningsmodel for lyd, der ikke baserer sig på statsstøtte.

Det næste rebelske medie ...
Det er måske det største paradoks her på Radio24syvs sidste sendedag: at fordi radioen satsede alt på uendelig statsstøtte – og tabte – har den indirekte været med til at forlænge den uholdbare situation, hvor kun staten driver landsdækkende taleradio i Danmark.

Radioens ophør har som alt andet ved 24syv været fuld af larm. I forståelig frustration, skuffelse og vrede erklærede medarbejdere og chefer på kanalen både demokratiets og journalistikkens død i Danmark. Det sidste skete blandt andet i et facebookopslag fra en radiovært, hvis eget bidrag til journalistikken har været et program med sladder om de kendte.

Folkestyret og journalistikken overlever nok endda, men Danmark kommer til at savne et rebelsk medie. Og vi har lært, at det næste rebelske medie ikke skal ejes af politikerne.

-----

Jakob Nielsen (født 1971) er chefredaktør på Altinget. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har studeret international økonomi ved CBS. I en årrække har han været ansat på Politiken som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Brügger

Direktør og ansv. chefredaktør, Frihedsbrevet, medstifter, Mediehuset Friheden, medejer, R8dio ApS
ba.mag. i film- og medievidenskab (Københavns Uni. 2001)

Mikael Bertelsen

Tv-vært, moderater, medejer, R8dio, fhv. programchef på radio24syv
Autodidakt

0:000:00