Analyse af 
Jakob Nielsen

Det er slutspil om Støjberg – men for Venstre er krisen først lige begyndt

ANALYSE: Alt tyder nu på bredt flertal for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Det betyder også et farvel til udlændinge som magisk trumfkort for Venstre. Men hvad skal Ellemann sætte i stedet?

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jakob Nielsen

Næsten fem års debat om barnebrude i Danmark ser nu ud til at ende med en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Efter at to uvildige advokater onsdag vurderede, at Støjberg vil kunne blive dømt for sin rolle i sagen, er Folketinget fremme ved slutspillet.

Men for Venstre er sagen først lige begyndt. Fem års benægtelser og udenomssnak skal nu afløses af en klar linje om lov og orden – og den vil med tiden føre til helt grundlæggende overvejelser om, hvor Venstre skal placere sig i det parlamentariske spil, og hvordan partiet skal finde en vej tilbage til magten.

S og V skal finde fodslag om rigsret 
Slutspillet i Folketinget tegner sig nu ret enkelt. De fleste partier har meldt ud, at de er enten for eller imod en rigsretssag. Blot de tre gamle partier Socialdemokratiet, Venstre og Konservative mangler.

Vi ved allerede, at Venstre ”ultimativt” er parat til at stemme for en rigsretssag under de givne betingelser, og dermed er det reelt Socialdemokratiet, der sidder tilbage med nøglen.

Derfor er det ikke overraskende, at regeringspartiet onsdag valgte at træde vande og vinde lidt tid til at overveje situationen. Ganske vist er det meget svært at forestille sig, at partiet skulle ende med at afvise en rigsretssag, men det er ikke ligegyldigt, hvordan det kommer til at ske.

Først og fremmest vil det være meget afgørende for Socialdemokratiet, at anklagen bliver rejst af et så bredt flertal i Folketinget som muligt.

Man må formode, at der nu foregår tætte sonderinger mellem Socialdemokratiet og Venstre om betingelserne for en rigsretssag.

Det kan for eksempel være en forståelse om, at sagen alene skal rejses for det, man kan kalde ”hovedforholdet”, altså den ulovlige instruks om at adskille unge asylpar. Det kan betyde, at Støjberg ikke bliver tiltalt for at have løjet for Folketinget, selv om det faktisk også er strafbart – og selv om Instrukskommissionen er temmelig klar i sin vurdering af, at det er sket.

Det vil i givet fald være samme model, som blev valgt, da et flertal i 1993 rejste sagen mod Erik Ninn-Hansen (K).

Netop sådan en skelnen anbefales også af de to uvildige jurister, der har vurderet sagen for Folketinget.

Med den slags aftaler på plads tyder alt på, at et bredt flertal bestående af samtlige partier minus DF, Nye Borgerlige og måske enkelte fritstillede medlemmer af V og K vil stemme for en rigsretssag inden for få uger.

Udlændinge endte som ren taktik
Mens sagen vil markere afslutningen på et meget langt politisk forløb, vil den samtidig markere åbningen på en ny æra for Venstre. En æra, hvor værdipolitikken – og især udlændingepolitikken – efter to årtiers triumftog ikke længere kan bære Venstre.

Efter valgsejren i 2001 stod Venstre i spidsen for et opgør med dogmerne i udlændingepolitikken, som havde stor opbakning blandt vælgerne. Men partiet opdagede hurtigt, at det også havde en anden effekt: det splittede oppositionen og skabte intern ballade i Socialdemokratiet.

I takt med, at de mest oplagte stramninger blev vedtaget – og i takt med at Socialdemokratiet begyndte at flytte sig på spørgsmålet – begyndte det taktiske spor at fylde mere.

Til sidst handlede det bare om at finde på nogle stramninger, som Socialdemokratiet ikke ville være med til, så man kunne bruge det til at vinde et valg.

Paradigmeskiftet, der blev vedtaget lige før valget i 2019, var kulminationen på den proces, men inden da havde Venstre og dets allierede forsøgt sig med smykkelov, annoncer i udenlandske aviser, asylcenter på en øde ø og Inger Støjbergs famøse lagkage.

Hvis og når Venstre stemmer for at åbne en rigsretssag mod Inger Støjberg, vil det være første skridt på vej væk fra værdipolitik som et rent taktisk spor.

Det er også derfor, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige laver så meget larm over det i disse dage. De ved udmærket, at de risikerer at blive isoleret på højrefløjen langt fra den politiske indflydelse.

På den måde er Jakob Ellemann-Jensen paradoksalt nok i færd med at gøre det, som Lars Løkke Rasmussen netop er brudt ud af Venstre for at gøre – nemlig at skabe en midte, der er frigjort fra yderfløjene i eksempelvis udlændingespørgsmålet.

Løkke forsøgte, men forgæves
Det må smerte Lars Løkke at se – ikke mindst fordi han faktisk selv gjorde et forgæves forsøg på det samme.

Da han overtog ledelsen af Venstre fra Anders Fogh Rasmussen, forsøgte han at erklære værdikampen for overstået og at nedtone modsætningen mellem danskhed og det at komme fra et andet land. Danskhed bestod i at passe sit arbejde, så måtte man sådan set selv vælge madvaner og tv-kanaler.

Den kurs blev ilde modtaget af Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard reagerede ligefrem ved at kræve forbud mod parabolantenner. Og i længden holdt kursen heller ikke. Venstre og Dansk Folkeparti var for tæt vævet sammen, og da Løkke blev statsminister igen i 2015, gjorde han Inger Støjberg til udlændinge- og integrationsminister. Værdikampen var i dén grad tilbage.

Hvad er Venstres idé?
Ender værdikampen så for Venstre, når rigsretssagen kommer?

Det er Jakob Ellemann-Jensens afgørelse.

På Venstres sommermøde i 2019 afskrev han et parløb med De Radikale, netop med henvisning til udlændinge.

Men spørgsmålet er bare, hvad han så vil? Hvad er den troværdige strategi for at bringe Venstre tilbage til magten, hvis den ikke længere går via et flertal med partierne længere ude til højre?

Lige nu tyder det på, at formlen består af økonomisk ansvarlighed og skattestop.

Problemet er bare, at de to dogmer er svære at praktisere i en tid, hvor pandemi og klimakrise kombineret med lave renter kalder på massiv, finanspolitisk aktivisme og på reformer, hvor skatter og afgifter nødvendigvis skal sættes både op og ned.

Opgøret rækker vidt
Man må have Jakob Ellemann-Jensen undskyldt, hvis hans blik er lidt fjernt i de kommende dages diskussion om en rigsretssag.

For andre er den måske en kulmination, men for ham er den kun en begyndelse. Hans opgave er ikke et opgør med Inger Støjberg, men et opgør med hele Venstres politiske tænkning siden 2001.

I bedste fald kan han reformere partiet sådan, som Løkke gerne ville, men ikke kunne. Men spørgsmålet er, om han overlever som formand længe nok til at gennemføre det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

0:000:00