Debat

DIIS-forsker: Udenrigsministeriet har ikke råd til at vente på flere penge

DEBAT: Udenrigsministeriet kan ikke afvente, at virkeligheden går op for danske politikere, og investeringerne i ministeriet kickstartes. Måske sker det, måske ikke. I stedet må man definere fremtidens udenrigstjeneste allerede nu, skriver Adam Moe Fejerskov.

Det er vigtigt at vise, at Udenrigsministeriet er et levenede et af slagsen, mener DIIS-forsker. Det kommunikerer man ikke ved at hænge bannere op på Asiatisk Plads, understreger han.
Det er vigtigt at vise, at Udenrigsministeriet er et levenede et af slagsen, mener DIIS-forsker. Det kommunikerer man ikke ved at hænge bannere op på Asiatisk Plads, understreger han.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Det er i virkeligheden ikke megen debat, der har været her på Altingets sider, når det gælder Udenrigsministeriets rolle. Alle de kloge hoveder, der er blevet bedt om at forholde sig til ministeriets situation, mig selv inklusiv, har været nærmest rørende enige. Et stærkt Udenrigsministerie er så absolut afgørende for, at Danmark kan gøre sig gældende på den lange bane.

Men der er også enighed om to andre mere bekymrende sammenhængende forhold. At Udenrigsministeriet ikke skal forvente at blive forgyldt over det næste stykke tid, og at grunden til dette desværre ikke mindst skal findes i, at der ingen stemmer er i udenrigspolitik.

Danske politikere går op i "dansk" politik, og for den almene dansker fremstår Udenrigsministeriet og vores diplomati ikke just som noget hverken interessant eller nødvendigt. Bortset fra når huset pludselig brænder, og de skal hjælpes hjem fra det store udland.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ugunstig udvikling
Det er triste forhold, men hvad gør vi så?

Uagtet hvilken situation vi ender med, også selvom det skulle vise sig, at politikerne vælger at tilføje midler, så er Udenrigsministeriets nuværende retning og udvikling ikke gunstig. Og nye midler er ingen garanti for nye stærke ambitioner eller strategiske evner. Der brug for tydelige justeringer inden for de givne rammer, som ministeriet opererer under for tiden.

Har man kun råd til én til to medarbejdere på 35 af sine ambassader, så må man vælge de tyve lande, man ikke kan være til stede i. Længere er den ikke. 

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Ikke for at vise at det nuværende økonomiske niveau er tilstrækkeligt, men snarere for at vise at investeringer i dansk udenrigspolitik og i Udenrigsministeriet i den grad giver mening.

Hvilke værdier og principper skal fremtidens Udenrigsministerie så bygges op omkring? Lad mig foreslå et par stykker.

Åbenhed og kommunikation
Første værdi er åbenhed og kommunikation. Udenrigspolitik og Udenrigsministeriet er begge dele uinteressante for befolkningen og derfor åbenbart også for danske politikere, der kun kan løbe efter de populære sager, hører vi fra flere sider.

Den mest åbenlyse måde at ændre det på er ved at gribe kommunikationsfaklen og få budskaberne ud til folket, om den forskel ministeriet gør.

Vise at ministeriet er et levende et af slagsen, der følger med tiden og som gør langt mere for danskerne, end hvad de aner.

Den slags kommunikerer man ikke ved at hænge bannere op på Asiatisk Plads – man skal helt ud til folket. Og den nuværende situation, hvor det internationale og det hjemlige forbindes på voldsom vis, er måske ikke så dårlig en mulighed.

Mod og ambition
Den anden værdi er mod og ambition. Udenrigsministeriet har over de senere år fået karakter af mest af alt at være et sagsbehandlende bureaukrati, der skal tilfredsstille skiftende ministre og ellers leve et liv, hvor hjulene bare drejer rundt. Det skal der laves om på.

Begrænsede midler kræver skarpe prioriteringer og mod til at fortælle politikerne sandheden om, hvorfor man ikke lige gør det, eller hvorfor man ikke er til stede der. Fordi man under de givne rammer har valgt det anderledes, og sådan er det.

Har man kun råd til én til to medarbejdere på 35 af sine ambassader, så må man vælge de tyve lande, man ikke kan være til stede i. Længere er den ikke. Ordet ambition kombinerer i virkeligheden både vision og mission, og de ting trænger til at blive hevet frem og blive pudset – hvorfor er det, man er sat i verden, og hvad er det i virkeligheden man gerne vil opnå?

Behovet for ydmyghed
Den tredje værdi er ydmyghed. Den bedste form for ambition er den, der følges af en grad af ydmyghed. Man må hjertens gerne sige, at man vil være verdensmester, men man skal ikke sige, at man er det.

Ydmyghed i processen mod verdensmesterskabet er der brug for, ikke mindst når man i virkeligheden ikke ligefrem befinder sig på toppen.

Det betyder også, at kritik ikke er noget, der "rammer ved siden af", som Jeppe Kofod har udtrykt det. Kritik er noget, man tager imod og måske endda glæder sig over, fordi det hjælper én til potentielt set at blive stærkere. Udefrakommende stemmer er hverken irriterende eller irrelevante – de er et spejl, man bliver nødt til at forholde sig konstruktivt til.

Læs også

Dynamik og faglighed
Den fjerde værdi er dynamik og faglighed. Udenrigsministeriet skal have et crash course i, hvordan en moderne organisation ser ud og gebærder sig – det skrev jeg allerede i forrige uge.

De udfordringer, vi står over for internationalt og nationalt i dag, kræver dynamik og en agil organisation, der kan agere hurtigt, omstille sig, og ikke mindst gøre det uden at det hele sker på bekostning af faglig dybde og stærk kompetence.

Man kan sagtens være en agil organisation, der både er impulsiv og eksperimenterende, uden at det koster på fagligheden. Men det kræver mere end de forandringsprocesser, vi typisk har set forsøgt i ministeriet over de senere år. Hvert et blad må vendes og beskues med klare øjne – "behøver vi virkelig denne her proces?" eller "kan det her gøres mere simpelt?"

Det var fire sæt værdier, men der er med garanti mange flere relevante. Udenrigsministeriet har ikke råd til at afvente, at virkeligheden går op for danske politikere, og investeringerne i ministeriet kickstartes. Måske det sker, måske det ikke sker. I stedet må man gribe til handling og i stedet selv definere og udforme fremtidens udenrigstjeneste allerede nu.

Dokumentation

Temadebat: Er Udenrigsministeriet blevet discount?

Udenrigsministeriet kan i år fejre sit 250-års jubilæum. Men spørgsmålet er, hvor meget der reelt er at fejre for det engang så magtfulde ministerium på Asiatisk Plads.

Ministeriet har siden 00’erne været ramt af så massive besparelser, at det ifølge flere kritikere truer selve udenrigstjenesten og ministeriets indflydelse. Ikke bare i udlandet men også herhjemme, hvor specielt Finansministeriet har cementeret sin position som det stærkeste ministerium næstefter Statsministeriet.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører:

Hvilke konsekvenser har besparelserne i Udenrigsministeriet haft internationalt og nationalt? Er det danske diplomati på vej mod sammenbrud? Har Danmark mistet anseelse i EU og andre internationale fora? Har Udenrigsministeriet mistet sin relative magt og prestige i forhold til andre ministerier? Og hvad er i så fald årsagen? Er der behov for en genopretningsplan – og hvordan skal den i så fald se ud? Og giver coronakrisen anledning til at tilføje det internationale samarbejde og dermed også Udenrigsministeriet ekstra muskler i fremtiden?

Mød panelet her:

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet og formand for Folketinget
  • Holger K. Nielsen (SF), tidligere udenrigsminister og formand for SF
  • Michael Aastrup (V), udenrigsordfører
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa
  • Martin Marcussen, professor i statskundskab, KU
  • Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS
  • Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig
  • Niels Pultz, fhv. ambassadør i blandt andet Spanien og Irland, fhv. seniorrådgiver Tænketanken Europa
  • Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet
  • Niels Ersbøll, tidligere ambassadør og generalsekretær for EU's Ministerråd

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00