Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Dramatisk regeringsdannelse er nyt kapitel i det stormfulde forhold mellem S og R
Opløbet om dannelsen af en ny regering handler især om, hvorvidt den skal have tre eller fire partier. Altså: om de Radikale skal være med. Hvis det sker, er det, fordi S og R er bundet sammen af mandaternes magt.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørNæppe nogen partier i Folketinget har så stormfuld en relation som Socialdemokratiet og Radikale.
De to partier er som det kuldsejlede ægtepar, der går fra hinanden igen og igen, men hver gang vender hjem.
Besværligt sammen. Umuligt hver for sig.
Og inden mandagens natteforhandlinger var netop de Radikales position den store spørgsmål i den stormfulde regeringsdannelse. Skal Radikale være med i en ny regering eller ej?
Mandaternes magt betyder, at hvis Mette Frederiksen og Martin Lidegaard vil sig selv det godt, må de også ville hinanden det godt
Svaret kendes muligvis, når denne artikel publiceres, men det er alligevel værd at kigge på, hvordan de Radikale nok engang er endt i en helt central position, selv om ledende socialdemokrater både før, under og efter valgkampen har svoret, at det ikke kunne ske.
Forklaringen på, at de to partier som regel ender med at finde sammen, er enkel. Og det er ikke den sentimentale forklaring om 100 års samarbejde eller deres fælles projekt om at bygge det moderne Danmark. Forklaringen er helt banalt mandaternes magiske kraft.
Selv om mange – ikke mindst mange socialdemokrater – har hævdet det modsatte, så er realiteten, at Socialdemokratiet i årtier ikke har været i stand til at regere uden at tage De Radikale med på råd.
Da Helle Thorning-Schmidt vandt regeringsmagten i 2011, skete det i en tæt alliance med SF, som i høj grad var bygget for at sætte R uden for indflydelse.