Eksperter om notat: Regeringens planer mindsker uligheden

FINANSLOV: De fleste af finansieringsforslagene fra et internt notat om S-regeringens finanslovsudspil for 2020 vil mindske den økonomiske ulighed, vurderer tre professorer.

Flere af regeringens foreløbige planer for finansloven vil mindske afstanden mellem rig og fattig, vurderer tre professorer. 
Flere af regeringens foreløbige planer for finansloven vil mindske afstanden mellem rig og fattig, vurderer tre professorer. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Martin Mauricio

”Det er mange år siden, at John Mogensen sang 'bare tegnedrengen er i orden, kan man få det som man vil'. Det er, som om det er mere aktuelt end nogensinde før.”

Sådan skrev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), i et indlæg i Information tilbage i december 2018, hvor hun blæste til kamp mod ”den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft”.

Nu sidder Mette Frederiksen på statsministerposten, og hendes regering skal inden længe forhandle finansloven for 2020.

Og ifølge et internt notat fra Finansministeriet, som Altinget er i besiddelse af, planlægger S-regeringen at præsentere en række forslag, der tilbageruller nogle af de skatte- og afgiftslettelser, som de borgerlige partier vedtog under Lars Løkke Rasmussen (V).

Hvis du er en person med en lille indkomst, har du stadig muligheden for at bære dine varer hjem i andet end den afgiftsbelagte plastikpose.

Svend Erik Hougaard Jensen
Professor ved Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School

Det indebærer blandt andet lempelserne af arveafgiften ved overdragelse af virksomheder og den planlagte skattefritagelse af firmatelefoner.

”Især forslaget om at tilbagerulle lempelsen af arveafgiften vil have en effekt. De andre forslag er forholdsvis små, men i forhold til den samlede retning må det her antages at påvirke den økonomiske fordeling i Danmark i en mere lige retning. Især hvis man ser det i sammenhæng med, at regeringen har øget tilskuddet til udsatte børnefamilier,” vurderer Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

Altinget har bedt ham og to andre professorer om at give deres umiddelbare vurdering af de forslag, der fremgår af det interne regeringsnotat.

Lempelser af arveafgift rulles tilbage
Regeringen lægger i det interne notat fra Finansministeriet op til at tilbagerulle den afgiftslempelse ved overdragelse af virksomheder, som VLAK-regeringen vedtog i 2017.

”Man må formode, at den lempelse er kommet dem med relativt høje indkomster til gode, og derfor vil jeg også umiddelbart forvente, at en tilbagerulning vil formindske den økonomiske ulighed,” siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Konkret planlægger S-regeringen at hæve afgiften på overdragelse af virksomheder fra 5 til 15 procent af virksomhedernes værdi. Ifølge notatet vil det give en årlig merindtægt i statskassen på én milliard kroner allerede i 2020.

”Det er folk med de høje formuer, der har fået gavn af den skattelettelse. Det er der sådan set heller ikke blevet lagt skjul på i Finansministeriets svar til Finansudvalget. Argumentet, for at man har gjort det, har været, at det skulle skabe vækst og øge beskæftigelsen,” siger Bent Greve.

Svend Erik Hougaard Jensen, der er professor ved Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School, er enig i, at forslaget ”kan hakkes af på den rigtige side af stregen”, når det handler om at mindske den økonomiske ulighed.

”Men spørgsmålet er, om der er nogle incitamentsvirkninger i forslaget, som får erhvervslivet til at gå ned i gear – men det vil være meget, meget lidt i det her tilfælde. Det handler ikke kun om fordeling af kagen, det handler også om kagens størrelse,” siger han.

Skatten på firmatelefoner fortsætter
Ifølge notatet planlægger regeringen at sløjfe skattelettelserne på arbejdsgiverbetalte telefoner, som blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti.

”Ud fra en fordelingspolitisk betragtning vil det umiddelbart mindske uligheden, fordi der i dag er en skæv fordeling i, hvem der har adgang til den slags personalegoder. Men jeg vil understrege, at betydningen er meget lille og svær at måle,” lyder det fra Bent Greve.

Planerne var, at arbejdstelefoner skulle gøres skattefrie fra 2020.

”Der er jo ingen folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere, der ville få gavn af den skattelettelse, og det er dem, der typisk ligger i bunden af indkomstfordelingen. Derfor vil det også skabe mindre ulighed, at man beholder den beskatning,” lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge Svend Erik Hougaard Jensen kan regeringens planer om at bevare beskatningen af arbejdstelefoner have en ”helt usynlig” effekt på den økonomiske vækst.

”Det forslag vil jeg også umiddelbart vurdere peger i den retning, regeringen ønsker. Det er jo ikke medlemmerne af 3F, der i dag har gavn af arbejdsgiverbetalte telefoner,” siger han.

Loftet i aktiesparekontoen fastholdes
Et andet forslag fra det interne regeringsnotat er at fastholde loftet i aktiesparekontoen. Det vurderer Finansministeriet vil give 100 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023

”Her er vi igen inde i noget, der berører folk, der har penge. Man øger beløbet i fælleskassen uden at tage pengene fra dem, der i forvejen har mindst. Den kan også hakkes af på den rigtige side af stregen i forhold til regeringens mål om at skabe et mere lige samfund,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Den vurdering bakker Bo Sandemann Rasmussen op.

Ifølge Finansministeriets tal vil en fastholdelse af loftet give 100 millioner kroner i statskassen.

”Det er så lidt, at jeg ikke tror, det vil påvirke noget. Der er i forvejen ikke ret mange, der har brugt aktiesparekontoen. Jeg mener, det er så lille et beløb, at man ikke med fornuft kan sige noget i forhold til fordelingen af økonomiske ressourcer i Danmark,” siger Bent Greve.

Højere afgifter på plastik
I det interne regeringsnotat lyder det, at regeringen planlægger en ”forhøjelse af afgift på plastik”. Det forventes at give 200 millioner kroner mere i statskassen allerede fra 2020.

”Plastikafgiften er sværere at vurdere. Det kan både være en afgift i virksomhedernes produktion eller hos forbrugerne. Effekten afhænger af, hvor de vælger at lægge den,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Mette Frederiksen har tidligere sagt, at regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre en forhøjet afgift på plastikposer.

”Her vil jeg umiddelbart mene, det er noget, man kan løsrive sig fra. Hvis du er en person med en lille indkomst, har du stadig muligheden for at bære dine varer hjem i andet end den afgiftsbelagte plastikpose. Så den afgift behøver ikke at ramme socialt skævt,” lyder det fra Svend Erik Hougaard Jensen.

Cigaretter skal være dyrere
Et stort flertal i Folketinget lagde allerede inden valget op til at hæve afgifterne på tobak. Og skal man tro regeringsnotatet, lægger S-regeringen op til at hæve cigaretpriserne med cirka 10 kroner per pakke.

”Vi ved, at det er folk med mindre indkomster, der ryger mest, og derfor vil effekten ramme fordelingspolitisk negativt i forhold til at skabe mere lighed,” vurderer Bent Greve.

Svend Erik Hougaard Jensen og Bo Sandemann Rasmussen er enige i, at højere afgifter på tobak vil ramme økonomisk skævt.

”Men afgiften vil samtidig gavne dem mest set fra et sundhedsfagligt perspektiv, for vi ved, at det er den gruppe, der døjer mest med forskellige livsstilssygdomme som konsekvens af tobaksforbrug. Så det er et dilemma, hvor man må beslutte sig for, hvad man mener er vigtigst,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

De højere tobaksafgifter forventes ifølge Finansministeriets tal at give cirka 500 millioner mere i statskassen årligt fra 2020-2023.

Det endelige finanslovsudspil fra regeringen forventes at blive præsenteret i slutningen af september.

Dokumentation

Her er hovedpunkterne i notatet

Det interne regeringsnotat, som Altinget er i besiddelse af, er udarbejdet i Finansministeriet og er en "foreløbig prioriteringsskitse" for finansloven i 2020. Det er udarbejdet på baggrund af et møde i regeringens koordinationsudvalg i slutningen af august og er dateret 5. september.

Regeringen lægger op til at finde 2,3 milliarder kroner ved at forhøje en række skatter og afgifter:

  • En tilbagerulning af lempelser af bo- og arveafgiften for virksomheder skal give én milliard kroner årligt i perioden 2020-2023
  • En fastholdelse af skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner skal give 600 millioner kroner allerede fra 2020
  • En fastholdelse af loftet i aktiesparekontoen skal give 100 millioner kroner årligt fra 2020-2023
  • En forhøjelse af afgiften på plastik skal give 200 millioner kroner årligt fra 2020-2023
  • En forhøjelse af tobaksafgiften skal give cirka 500 millioner fra 2020-2023. 

Her er hovedpunkterne i aftalen om øget tilskud til børnefamilier

S-regeringen og dens støttepartier har allerede vedtaget den første aftale, der skal mindske den økonomiske ulighed. Her besluttede partierne at afsætte en kvart milliard årligt, der skal udbetales som et ekstra tilskud til de fattigste børnefamilier.

Tiltaget er midlertidigt og skal fungere, mens regeringen venter på resultatet af en ydelseskommission, som senest i slutningen af juni 2020 skal anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet.

Som del af aftalen er partierne også enige om at annullere den planlagte reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere, som skulle være trådt i kraft 1. januar 2020, hvilket forventes at koste cirka 20-30 millioner kroner årligt.

Det forventes, at børnetilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019.

Et nyt ydelsessystem forventes at kunne træde i kraft medio 2021.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Greve

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1977), ph.d. i offentlig administration (Roskilde Uni. 1992), dr.scient.adm. (Roskilde Uni. 2002)

Bo Sandemann Rasmussen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
MSc (London School of Economics, 1985), ph.d. i økonomi (Aarhus Uni. 1990)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00