Knud Brix
Henrik QvortrupEkstra Bladet finder ny chefredaktør hos DR

Knud Brix bliver ny journalistisk chefredaktør på Ekstra Bladet.
Det skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.
"Det er intet mindre end et scoop. Det er vanskeligt at forestille sig nogen bedre journalistisk chefredaktør til Ekstra Bladet – og til at understøtte vores ambitioner om at udbygge positionen som Danmarks stærkeste tabloidmedie,” lyder det fra Henrik Qvortrup i pressemeddelelsen.
Knud Brix kommer fra en stilling som journalist på DR, hvor han har været vært på nyhedspodcasten Genstart siden februar 2020. Han har tidligere været ansat på Nyhedsavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, TV 2 og Radio 24syv.
Knud Brix kalder det selv en "drømmestilling".
"Jeg anser Ekstra Bladet for Danmarks absolut vigtigste avis og ser frem til at sætte mit præg på den. I min optik skal Ekstra Bladet fortsat være garant for magtkritik og klassisk tabloid – og ubestikkelig – journalistik," udtaler han i pressemeddelelsen.
I maj forlod Henrik Qvortrup B.T. for at blive ny ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Dermed er to ud af tre medlemmer af chefredaktionen skiftet ud, da Kristoffer Eriksen sagde op i samme ombæring.
Knud Brix var indtil 2018 ansat som politisk reporter på TV 2, men stoppede for at blive vært på Radio24syv Morgen. Udover hvervet som politisk journalist har Brix udgivet digtsamlingen Natfolden i 2017.
Knud Brix er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Han tiltræder som chefredaktør senest 1. december.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang




















































