EL-borgmester om roadpricing: Mindre snak og mere handling, tak

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Alle kan tilsyneladende blive enige om, at roadpricing er den bedste løsning på trængselsproblemerne.

Det Økonomiske Råd har sagt det. Trængselskommissionen har gentaget det. Produktivitetskommissionen har bakket op.

Store dele af fagbevægelsen er enige, og det samme gælder arbejdsgiverorganisationerne. Spørger man trafikeksperterne og de grønne organisationer, er de fleste stemmer også rørende enige.

Selv Foreningen af Danske Motorejere ser en fremtid i teknologien, kan man forstå på deres debatindlæg i Altinget i sidste uge.

Sjældent har man set så stor enighed. Og alligevel bliver det ved snakken.

Så er det helt store spørgsmål jo, hvorfor regeringen ikke bare kommer til lommerne og finder de 100 mio. kroner, et sådant storskalaforsøg vurderes at koste.

Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Den forblændede materialismes logik
Forklaringerne herpå er lige så mange, som enigheden er stor.

Teknologien er ikke moden. Indførelsen af roadpricing skal modsvares af lettelser af andre omkostninger ved at være bilejer. Nogle andre end os skal være firstmovers. Modet svigter.

I København har vi nu erklæret os parate til at lægge gader til et forsøg.

Det mødte straks modstand fra omegnskommunerne, der så det som endnu et eksempel på, at hovedstaden vendte resten af regionen ryggen. Men mig bekendt har ingen københavnske politikere sagt, at et forsøg med roadpricing skulle være en lukket klub.

Omegnsborgmestrene er velkomne til at byde sig til. Det kunne jo være, at deres indbyggere også gerne ville have muligheden for at sove lidt længere om morgenen, komme lidt tidligere hjem til familien og måske oven i købet have tid til at arbejde lidt længere frem for at bruge en stor del af de vågne timer på at sidde i kø på en trøstesløs motorvej.

Også vores nuværende transportminister, Ole Birk Olesen, (LA) erklærer sig som principiel tilhænger af roadpricing her på Altinget.

Men vel at mærke kun udgifterne til kørselsafgifter modsvares af andre afgiftslettelser for bilejerne. Med andre ord skal det blive billigere at anskaffe sig en bil, som man så kan blive mere tilbageholdende med at bruge end tilfældet er i dag.

Den logik skal man vist være forblændet materialist for at forstå.

Hellere byliv end parkeringspladser
Men hvad værre er, så flytter man jo blot problemet med uhensigtsmæssig brug af pladsen fra motorvejene til de kommunale parkeringspladser i København.

Det vil københavnerne ikke acceptere, skulle jeg hilse og sige.

Allerede i dag står 25 procent af de københavnske biler ubrugte hen op imod en uge af gangen. Og samtidig bruger vi 12 procent af vores gadearealer på parkeringspladser. Og får ministeren magt, som han har agt, så vil vi fremover skulle bruge endnu mere plads på parkering.

Plads, vi kun ville kunne tage fra cyklister, fodgængere og byliv. Det er selvsagt fuldstændigt uacceptabelt.

Også hos FDM har man bemærket, at et flertal på Københavns Rådhus er parat til at løse trængselsudfordringerne ved hjælp af de intelligente kørselsafgifter.

Men FDM advarer imod, at roadpricing ikke får flere mennesker til at bruge den kollektive trafik, medmindre der investeres massivt i forbedringer. Må jeg minde om, at det er vi allerede i gang med.

Men jeg er da så enig med FDM i, at der skal yderligere investeringer til blandt andet supercykelstier og letbaner på tværs af regionen.

Og så ville det være rart, hvis FDM så ville genlæse Trængselskommissionens konklusioner, hvoraf det klart fremgår, at først når roadpricing indføres, får vi pendlerne til at vælge alternativerne til bilen.

Også vores argumenter om, at roadpricing skal hjælpe til at forbedre luftkvaliteten i København, angriber FDM med henvisning til vores egen rapport. Men som sædvanligt gør de forenede motorejere sig blinde for det faktum, at kommunens rapport kun vedrører den del af forureningen, der er fastsat grænseværdier for.

Kinder-ægget venter
Ser man på de ultrafine partikler, har førende forskere peget på, at alene dieselbilerne kan være skyld i op mod 500 for tidlige dødsfald hvert år.

Hertil kommer, at roadpricing er et effektivt redskab til at nedbringe udledningen af CO₂ fra transportområdet.

Når vi på den baggrund kan konstatere, at roadpricing er et Kinder-æg, der kan løse hele tre ting på en gang: trængsels-, miljø- og klimaproblemer, og at ingen af de ovenstående undskyldninger giver svar på spørgsmålet om, hvorfor man ikke starter med et storskalaforsøg, som trængselskommissionen anbefalede.

Så er det helt store spørgsmål jo, hvorfor regeringen ikke bare kommer til lommerne og finder de 100 millioner kroner, et sådant storskalaforsøg vurderes at koste.