Trafikforsker: Lad os kvalificere debatten med et roadpricing-forsøg

DEBAT: Trængselskommissionens forslag om et forsøg med roadpricing var den rigtige vej at gå i 2013 – og det er det fortsat i 2018, skriver Harry Lahrmann, lektor, Aalborg Universitet. 

Af Harry Lahrmann
Lektor, Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet

Trængselskommissionens rapport fra 2013 viste, at selv om man investerer 45 milliarder kroner i udbygning af veje og kollektiv trafik i hovedstadsområdet, vil trængslen stort set ikke blive påvirket, og kun hvis en udbygning af infrastrukturen bliver kombineret med roadpricing, vil trængslen kunne begrænses.

Derfor foreslog Trængselskommissionen et forsøg med roadpricing for at kunne give et kvalificeret beslutningsgrundlag for en eventuel indførelse.

Desværre afviste SR-regeringen forsøget med henvisning til, at teknologien ikke var klar.

Teknologien var klar i 2013, og det er den med endnu større sikkerhed i dag – der er vel næppe en bilist i Danmark, der ikke har prøvet at køre med et navigationsanlæg og har konstateret, at anlægget har helt styr på, hvor bilen er – og det er helt enkelt, hvad vi har brug for i et roadpricingsystem, hvor prisen for at køre én kilometer afhænger af, hvor og hvornår man kører.

Roadpricing bliver aldrig en hyldevare
Til gengæld skal man tænke sig grundigt om, når man planlægger præcist, hvordan et roadpricing system skal udformes og implementeres – denne proces må ikke forceres.

Det bliver aldrig således, at et roadpricingsystem bliver en hyldevare, man blot bestiller - det skal altid tilpasses lokale forhold.

Sådan er det med alle komplicerede IT systemer – at tage sig god tid til implementeringen er den bedste garanti mod fiasko.

Derfor var Trængselskommissionens forslag om et forsøg den rigtige vej at gå – også i 2018. Med et forsøg kan teknologiens evne til at beregne en korrekt pris dokumenteres, samtidig med at forskellige takststrukturers påvirkning af bilisterne adfærd testes.

En skitse til et sådan forsøg kunne være:

1000 frivillige bilister kører med en hyldevare GPS-loggerboks, og med data fra denne boks udregnes prisen for deres kørsel efter en valgt takststruktur.

I den første måned betaler deltagerne ikke, men beløbet, som deltagerne har kørt for i den første måned, udbetales i hver af de efterfølgende tre måneder til deltageren.

I denne periode skal deltagerne til gengæld betale for kørslen i helhold til takststrukturen. Der afsluttes med en måneds efterperiode, hvor deltagerne hverken får penge eller skal betale, men hvor deres kørsel stadig logges.

Forsøg vil give tiltrængt viden 
Deltagerne bør komme fra hele landet fra byer af forskellig størrelse og fra byernes opland.

Før forsøgsstart afholdes i hver by et opstartsmøde, hvor deltagernes viden om og holdning til roadpricing bestemmes efter en kort introduktion.

Derefter bibringes deltagerne en faktuel viden om roadpricing, og endelig får deltagerne installeret teknologien. Herefter forløber forsøget, og ved forsøgets afslutning samles deltagerne igen til en efterevaluering.

Et sådan projekt vil koste 10-20 millioner kroner, vil kunne gennemføres på 18 måneder og vil kunne:

  • Dokumentere om teknologien er klar
  • Vise effekten af roadpricing på deltagernes transportadfærd
  • Klarlægge om brugerne opfatter systemet som fair og gennemskueligt.
  • Klarlægge brugernes holdning til og accept af roadpricing før og efter deltagelse i et forsøg, hvor de dels får faktuel viden om roadpricing og dels deltager i et forsøg, hvor de prøver roadpricing i praksis.

Jeg tror, et sådan forsøg på den ene side vil vise, at bilisterne er langt mere positive overfor roadpricing, end politikerne tror, og på den anden side bliver mere positive, når de selv har prøvet det og forstår, at roadpricing er et effektivt redskab til bekæmpelse af trængsel, og at det er et effektivt redskab til implementering af både en blå og en rød transportpolitik – det afhænger alene af den valgte takststruktur i sammenhæng med de øvrige bilskatter.

Forrige artikel DF: Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere DF: Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere Næste artikel Juraprofessor: Giv mig dine målerdata, og jeg skal fortælle dig, hvem du er Juraprofessor: Giv mig dine målerdata, og jeg skal fortælle dig, hvem du er
Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

AFTALE: Efter intense forhandlinger er EU og Storbritannien nået til enighed om en ændring af briternes skilsmisseaftale, som justerer reglerne for Nordirland efter Brexit. Hvis EU's stats- og regeringsledere godkender den nye aftale i dag, så vender alles blikke sig mod det britiske parlament. Har Johnson flertal i London?