Esben Lunde til S: Vilde plastpåstande skaber unødvendig frygt

Af Esben Lunde Larsen (V)
miljø- og fødevareminister

Christian Rabjerg Madsen (S) må have fået hukommelsestab, når det kommer til regeringens indsats for at forbyde mikroplast i kosmetik.

Hans indlæg i Altinget den 16. januar 2018 flyder i hvert fald over med vilde påstande. Lad mig hjælpe hans hukommelse på vej. 

Danmark presser EU
Regeringen har lagt pres på EU for at få et forbud mod mikroplast i kosmetik igennem. Rabjerg Madsen har endda selv været medunderskriver på et brev til EU, hvor vi opfordrer til, at forbuddet bliver en del af EU’s plasthandlingsplan.

Jeg har desuden sammen med de øvrige nordiske miljøministre to gange opfordret EU til at forbyde mikroplast i kosmetik.

Og Danmark har gennem den regionale havkonvention bedt om et forbud mod mikroplast i kosmetik. Det, vil jeg vove at påstå, er et ganske reelt pres.  

Rabjerg Madsen glemmer – meget belejligt – at nævne, at kosmetikindustrien i høj grad har opfanget signalerne og allerede er ved at udfase brugen af mikroplast i deres produkter. 

Esben Lunde Larsen (V)
Miljø- og Fødevareminister

Hvis et forbud skal batte noget, skal det være på EU-plan. Det er et kæmpe marked, som producenterne vil tilpasse sig med det samme, og det sikrer samtidig lige markedsvilkår.

Ingen mening i enegang
Det giver ikke mening at gennemføre særlovgivning med alt det bureaukrati, det medfører, i alle de nordiske lande, hvis det alligevel bliver gjort overflødigt af et EU-tiltag, der er langt mere effektivt i forhold til at beskytte miljø og sundhed.

Det er også gennem et EU-forbud, at vi bedst beskytter forbrugerne. For danskerne køber ikke kun kosmetik i Danmark. Det kommer med hjem fra ferier og bestilles over nettet.

Det er altid lettere at råbe fra sidelinjen end at tage ansvaret. Jeg tager ansvaret. Men plastforurening kræver en fælles og koordineret indsats på tværs af landegrænser.

Belejlig glemsomhed
EU har netop fremlagt deres plaststrategi, hvor de vil undersøge muligheden for et forbud. Og nu tager vi også fat på arbejdet med en ambitiøs national plasthandlingsplan.

Rabjerg Madsen glemmer – meget belejligt – at nævne, at kosmetikindustrien i høj grad har opfanget signalerne og allerede er ved at udfase brugen af mikroplast i deres produkter. Og Rabjerg Madsen glemmer – også belejligt – at nævne en kilde på sit vilde udsagn om, at kosmetik og plejeprodukter gennemsnitligt indeholder 10 procent mikroplast.

Et tal, som hverken Miljøstyrelsen, den europæiske brancheorganisation eller en række grønne NGO’ere kan genkende. Hvad vi ved, er, at mikroplast i kosmetik udgør 0,1 procent af den samlede udledning af mikroplast. Det vil jeg kalde en væsentlig forskel.

Arbejdet er i gang
Fordi mikroplast er en relativ ny udfordring, er der et kæmpe vidensgab. Forskere er ikke engang sikre på, hvordan vi pålideligt kan måle mikroplast i drikkevand. Derfor er vi også i gang med at udvikle en målemetode til at undersøge, om der er mikroplast i drikkevandet.

Med mindre Rabjerg Madsen har fået ny titel som forsker, tvivler jeg på, at han har viden eller kompetencer til så skråsikkert at postulere, at der er mikroplast i grundvandet. Det ved vi ganske simpelt ikke endnu. Men vi er i fuld gang med at undersøge det.

Rabjerg Madsen og jeg er enige i, at der ingen grund er til bevidst at proppe små stykker plast i kosmetiske produkter. Men lad os få en dialog ud fra den faglige viden, som vi har, og hvor nuancerne er med.

Usande og vilde påstande er kun med til at skabe frygt.