Esbjerg-borgmester: Kritik af forvaltningen er aldeles urimelig

DEBAT: Byrådsmedlem i Esbjerg kritiserer forvaltningen og mener, at hverken borgmester eller udvalgsformænd lytter. Det er urimeligt og forkert, skriver borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) forsøger at skabe en højere grad af tillidsbaseret kultur i Esbjergs organisation, skriver borgmesteren.Foto: Pressefoto/Esbjerg Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester, Esbjerg Kommune

Et byrådsmedlem fra Esbjerg Kommune har i en kronik i Altinget givet udtryk for, at der er brug for en anden politisk kultur, hvor politikerne i højere grad bør sætte sig for bordenden og sætte retningen.

Derudover kritiserer hun samtidig forvaltningen på en række områder og mener, at hverken borgmester, udvalgsformænd eller kommunaldirektør lytter til hende.

Det første med at forbedre den politiske kultur er jeg helt enig i, og den proces blev igangsat, da jeg trådte ind på borgmesterkontoret for to år siden – det skal jeg vende tilbage til.

Forvaltningen har præcis den magt, som politikerne ønsker.
Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester, Esbjerg Kommune

Kritik af forvaltningen i en kronik og i artikler, mener jeg, er aldeles urimeligt. Vi er som byråd den øverste ledelse i kommunen og skal derfor ikke kritisere vores egne medarbejdere offentligt, hvor de ikke på rimelig vis har mulighed for at komme til orde eller tage til genmæle. Det må tages internt.

Og udsagnet om, at der ikke bliver lyttet, er direkte forkert. Der er blevet lyttet hver eneste gang, men den seneste temadrøftelse, som vi tog i Esbjerg Byråd ovenpå kronikken og artiklerne om dette emne, viste også, at det i mange tilfælde var en politisk uenighed om, hvordan en sag skal håndteres.

Emnet har også været drøftet på gruppeformandsmøder flere gange. Så der er lyttet hver gang – men det betyder nødvendigvis ikke, at der er opnået enighed.

Men måske er det også et udtryk for den politiske kultur og tilgangen til arbejdet, at man jo også har en interesse i at lægge afstand til borgmesteren og komme til orde med kontante meldinger.

Vil sikre det politiske handlerum
I Esbjerg Kommune har vi i 24 år før min tiltræden haft den samme borgmester ved roret og i de sidste 22 år af den periode også den samme kommunaldirektør.

De udgjorde et godt makkerpar og har begge gjort det godt. Nu sidder jeg så ved roret, samtidig med at et nyt og yngre byråd er tiltrådt. Kommunaldirektøren gik på pension kort efter min tiltræden, så der er også kommet nye friske kræfter på den post.

Jeg satte mig fra første dag i spidsen for at få ændret den politiske kultur og igangsatte et arbejde, så byrådsmedlemmerne kunne blive involveret mere og blive involveret tidligere i processerne.

Desuden satte jeg sammen med den nye kommunaldirektør også en proces i gang for at skabe en højere grad af tillidsbaseret kultur i organisationen. Ikke sådan at forstå, at der var ting, der ikke blev løst godt i den gamle arbejdsform. Det nye byråd – den nye generation – vil det blot anderledes.

Vi vil gerne sikre det politiske handlerum, så forvaltningen tidligt i processen får de politiske input til retning og indhold, når der udvikles politikker. Det er vi blevet langt bedre til, end vi har været – men der er stadig plads til forbedring.

Og sådan er det ofte. Vi kan altid gøre tingene lidt bedre i morgen, end vi gjorde i går. Sejlene kan altid trimmes lige lidt mere, så de tilpasses de nuværende vindforhold. Det arbejder vi på hver eneste dag.

Tilbagefald sker ved forandring af kultur
Men når man skal forandre en kultur, er der skrevet tykke bøger om, hvor langstrakt og omfattende en proces det er.

Man kan ændre en organisation, udskifte medarbejdere, lave politikker og handlingsplaner, men kulturen overlever alligevel. Kultur spiser strategi til morgenmad.

Når en kultur forandres, kommer der tilbagefald, og der kan derfor fint findes eksempler på, at direktionen ikke fik involveret politikerne tidligt nok i en proces. Det bliver så påpeget, når det sker, processen justeret, og der må læres af det til næste gang.

Føler alle så, at de har indflydelse? Det er målet at nå dertil. Men det betyder jo ikke, at man får alle sine ønsker opfyldt. Politik bygger jo på forskellige tilgange. Og grenene må bøjes mod hinanden for at opnå et kompromis.

Som kommunalbestyrelse må den vigtigste opgave være at agere som bestyrelse for kommunen og dermed sætte retningen og påse, at ledelsen efterlever den. Det betyder for mig, at byrådsmedlemmerne ikke skal kende alle detaljer og være helt nede i alle sager.

Det har vi derimod de dygtige kommunale medarbejdere til på hver deres felt. Borgernes forventning er ofte anderledes, men med så stor og kompleks en organisation, som en kommune er, kan det ikke være anderledes. Og man behøver altså ikke kende alle detaljer for at tage strategiske beslutninger, som byrådet primært bør gøre.

Har forvaltningen for meget magt?
Forvaltningen har præcis den magt, som politikerne ønsker. I Esbjerg Kommune kommer direktionen altid med en anbefaling til de politiske sager, men det er suverænt en politisk afgørelse, om den skal følges, eller om sagen skal belyses yderligere.

Heldigvis kommer forvaltningen også med sager af egen drift – de må nemlig godt tænke selv i Esbjerg Kommune. Det forventer jeg faktisk, at de gør. Og så er det naturligvis igen en politisk afgørelse, hvordan en sag skal håndteres.

Laves der fejl? Ja. Hver eneste dag. Vi har jo med mennesker at gøre. Og når man ønsker en kultur, der bygger på tillid fremfor kontrol, vil der ske fejl. Og fejl skal man lære af og undgå, at de gentages.

Jeg har i øvrigt også hørt om politikere, der laver fejl. Men det er nok en helt anden sag.

Dokumentation

Temadebat: Hvem bestemmer i kommunerne – forvaltningen eller politikerne?

Nye byrådspolitikere oplever, at de stort set blåstempler forvaltningers politik.

En af politikerne, Anne Marie Geisler Andersen (R) fra Esbjerg Byråd, har i en kronik i Altinget beskrevet, at forvaltningen i høj grad sætter dagsordenen i kommunen. "Vi politikere er groft sagt reduceret til en bestyrelse, der påser, at tingene går rimeligt for sig inden for rammerne. Det er ikke os, der sætter retningen".

Problemstillingen med klemte lokalpolitikere har flere rundspørger belyst. Et forskningsprojekt viste i 2009, at embedsmændene i kommunerne havde fået mere indflydelse på bekostning af de folkevalgte, mens en undersøgelse om 12 kommuner i 2019 viste, at langt de fleste politikere og kommunaldirektører oplever et godt samarbejde mellem politikere og forvaltning, men også, at "der er politikere, som oplever, at forvaltningen enten fungerer som bremse på politiske beslutninger eller har for stor indflydelse på de politiske beslutninger".

Nu giver Altinget ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt forvaltningen eller politikerne bestemmer i kommunerne.