EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

ANALYSE: Den coronarelaterede stigende arbejdsløshed og økonomiske krise i Europa vil give mere – ikke mindre – social- og beskæftigelsespolitik fra EU, tegner det til.

BRUXELLES: Coronavirussen har ikke lagt nogen dæmper på EU-Kommissionens iver efter at få indført det i Danmark så upopulære koncept om en europæisk mindsteløn – tværtimod.

Mens arbejdsmarkedets parter i Danmark hev sig i håret, kom EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, onsdag til den konklusion, at mindsteløn har ”en vigtig rolle at spille” i svaret på den økonomiske krise, som kontinentet er kastet ud i i kølvandet på covid-19.

I et oplæg til den anden høringsrunde, som skal til, inden et eventuelt lovforslag kan se dagens lys, gør Kommissionen et stort nummer ud af, at lavtlønnede arbejdsgrupper som unge, lavtuddannede og dem i usikre ansættelsesformer er særlig hårdt ramt af krisen.

Der er – konkluderer Kommissionen – ”behov for mere EU-handling”.

”Én ud af seks ansatte kan klassificeres som lavtlønnede i EU, og de fleste af dem er kvinder. Disse medarbejdere holdt vores samfund og økonomier i live, da alt andet blev nødt til at stoppe. Men paradoksalt nok er det dem, der vil blive ramt hårdest af krisen. Arbejdet hen imod et mindstelønsinitiativ i EU er et essentielt element i vores genopretningsstrategi. Alle fortjener en ordentlig levestandard,” lød det fra beskæftigelseskommissæren onsdag.

Frygter for den danske model
I den nye høringsrunde skal arbejdsmarkedets parter svare på, om de helst vil have et direktiv eller en såkaldt rådshenstilling, der ikke er bindende.

Mens både den danske regering og arbejdsmarkedets parter vil gøre alt, hvad de kan, for at det bliver det sidste, fordi de frygter for den nordiske arbejdsmarkedsmodel, bliver det mere og mere tydeligt, at Nicolas Schmit vil gå forholdsvist langt for at adressere de socioøkonomiske uligheder i Europa, og at han ikke er blevet mindre varm på ideen om, at mindsteløn er en vigtig brik i det spil.

Schmit har ved efterhånden utallige lejligheder forsøgt at berolige nervøse danske og svenske interessenter med, at han ingen intentioner har om at ødelægge de nordiske overenskomstbaserede modeller, som han netop fremhæver som et forbillede for andre.

De 20 procent
Gennem hele EU-Kommissionens oplæg til den nye høring er samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter den røde tråd og kollektivaftalerne det, der skal fremmes. Der står også klart, at en mindsteløn skal fremkomme ”i henhold til traditionerne og særprægene i hvert enkelt land og i fuld respekt for nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters kontraktuelle frihed”.

Der står bare også, at alle på arbejdsmarkedet skal være dækket, hvilket jo ikke er tilfældet i for eksempel Danmark, hvor Kommissionen anslår, at 20 procent af arbejdsstyrken står uden for overenskomsterne.

Kommissionen gør også klart, at de vil have et nyt forslag til at gælde alle lande. Så de, der håbede på, at Danmark specifikt kunne blive undtaget for god opførsel, får deres sag for.

Kun begyndelsen
Parterne har nu frem til 8. september til at forsøge at påvirke Kommissionen, før det endelige forslag skal skrives, et forslag, der efter planen skal se dagens lys i årets sidste kvartal.

Og det ser ud til, at der er meget mere i vente. På en videoforbindelse til medlemmerne af Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg i sidste uge lovede Schmit, at Kommissionens fokus er, at genopretningen af Europa ”skal bygges på en stærk social og beskæftigelsesmæssig dimension”, og at den i dansk optik så uglesete såkaldte sociale søjle af rettigheder om alt fra netop ret til rimelige lønninger til adgang til sundhedsydelser forbliver Kommissionens ”kompas” i udviklingen af politikker på området.

En mere ivrig EU-Kommission på beskæftigelses- og socialområdet er særligt akavet for en socialdemokratisk regering som den danske. Den skal manøvrere i det evige dilemma mellem et hjemligt fokus på det sociale og på arbejdstageres vilkår og sit lige så store fokus på, at EU holder nallerne fra netop det.

Forrige artikel Danske unge er europamestre i druk. Men under coronakrisen skete der noget Danske unge er europamestre i druk. Men under coronakrisen skete der noget Næste artikel Ugen i dansk politik: Tredje genåbningsfase indledes, og Altinget Sommermøde går løs Ugen i dansk politik: Tredje genåbningsfase indledes, og Altinget Sommermøde går løs
Tidligere kontorchef får deja-vu, når hun overværer Støjberg-afhøringerne

Tidligere kontorchef får deja-vu, når hun overværer Støjberg-afhøringerne

INTERVIEW: En tidligere kontorchef er fast tilhører, når Instrukskommissionen undersøger sagen om Inger Støjberg og den ulovlige adskillelse af asylpar. Engang sad hun selv i vidneskranken. Anger over hendes egne handlinger dengang og frustration over manglende klarhed, når ministre beder embedsfolk krydse lovens grænser, blander sig for Dorit Hørlyck.