”Europas Trump” overtager tøjlerne: EU’s næste formand er på farlig hjemlig kurs

Slovenien overtager nu formandskabet for EU med en premierminister, der allerede er på kollisionskurs med Europa-Parlamentet og har fået tilnavnet Europas Trump.

Den slovenske premierminister har fået tilnavnet "mini-Trump" både for sine holdninger og for sin store aktivitet på Twitter.
Den slovenske premierminister har fået tilnavnet "mini-Trump" både for sine holdninger og for sin store aktivitet på Twitter. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES:

”Du skal bare vide, at hvis du taler med mig, risikerer du at blive anklaget for at være en forudindtaget journalist, der tjener sine penge ved at lyve.”

Advarslen til Altinget kommer fra Sandra Bašić-Hrvatin. Hun er en af de aktivister, der i nu over et år hver fredag er troppet op i centrum af Ljubljana for at protestere mod den siddende slovenske regering og kræve nyvalg.

Selv juledag stod hun sammen med fire andre demonstranter i øsende regnvejr foran det slovenske parlament. Det fik hun en bøde for. Det var i strid med coronarestriktionerne.

Sandra Bašić-Hrvatin er én af dem, der synes, EU burde have meget mere fokus på det land, som nu fra 1. juli har overtaget roret i EU’s Ministerråd.

Hun klager over ”massive angreb” på ytrings- og mediefriheden, over pres på civile organisationer, og så over det ekstremt giftige debatklima, som regerer i Slovenien lige nu, og som personificeres ved én mand især; premierminister Janez Janša.

Det har været en brutal smædekampagne. Jeg har personligt været udsat for propaganda, der har været angreb gennem mail og telefon og trusler.

Sandra Bašić-Hrvatin, Aktivist

Det er ham, hun mener vil komme efter journalister, der lægger sig ud med regeringens version af, hvordan den politiske og demokratiske situation er i Slovenien.

Et omvandrende mål

Hendes ønske er, at omverdenen får øjnene op for, hvad der foregår i det lille land med to millioner indbyggere, der det næste halve år skal have EU-formandskabet, og ikke mindst hvordan manden i spidsen for regeringen opfører sig.

”På topposten får du en person, som ikke respekterer basale demokratiske regler i sit eget hjemland,” siger hun.

Sandra Bašić-Hrvatin protesterede juledag foran det slovenske parlament. Det fik hun og de øvrige fem demonstranter en bøde på 3.000 kroner for hver for at bryde coronarestriktioner.
Sandra Bašić-Hrvatin protesterede juledag foran det slovenske parlament. Det fik hun og de øvrige fem demonstranter en bøde på 3.000 kroner for hver for at bryde coronarestriktioner. Foto: Borut Krajnc

Professoren i mediestudier og kommunikation ved Primorska Universitet lægger ikke selv skjul på, at hun er en person, der deler vandene med sin aktivisme. Hun er et ”omvandrende mål” for nogle, og et ”æresemblem” for andre, som hun formulerer det.

Det er ikke altid en rar tilværelse at føre.

”Det har været en brutal smædekampagne. Jeg har personligt været udsat for propaganda, der har været angreb gennem mail og telefon og trusler,” siger Sandra Bašić-Hrvatin.

”Vi bliver nødt til at kunne have en politisk debat uden at slå hinanden ihjel med ord.”

Trumps drejebog

Den slovenske regering har ikke ønsket at bidrage med deres version af sagernes tilstand til denne artikel. En talsmand begrunder det med, at de har på fornemmelsen, at artiklens konklusion er skrevet på forhånd. Det flugter meget fint med den fortælling, som Janša ifølge flere kilder forsøger at skabe om sig selv. At han er uretfærdigt forfulgt og kritiseret af mainstream-medier og politiske modstandere.

Det flugter også med den mistillid, Janša omtaler mainstreammedierne med – eller MSM, som han bare kalder dem, når han harcelerer over dem på Twitter i det, der kan føles som at læse en side i en trumpiansk drejebog, hvor mistænkeliggørelse af medierne og udfald mod journalister spiller en central rolle i historiefortællingen.

Hvem er Janez Janša?

Den 62-årige slovenske premierminister har været ved magten i lidt over et år, efter den tidligere regering gik af i marts 2020.

Det er hans tredje omgang i spidsen for det lille Balkan-land med to millioner indbyggere, efter han først bestred embedet i 2004-2008 og igen fra 2012-2013. I 2013 blev han idømt to års fængsel for korruption, men dommen blev annulleret af landets forfatningsdomstol.

Han står i spidsen for landets største parti, SDS, der samler 25-30 procent af stemmerne i landet og er affilierede med den store kristendemokratiske partifamilie på EU-plan, der går under navnet EPP, og hvor Konservative også sidder.

Han var kendt som en liberal demokratiforkæmper og dissident under det kommunistiske styre i Jugoslavien, hvor han også endte i fængsel anklaget for at lække militærhemmeligheder og blev lidt af en folkehelt for demokratibevægelsen.

Siden har han taget en holdningsmæssig drejning i det poliske spektrum og er endt solidt ude på højrefløjen.

Han er kendt for at være ualmindelig aktiv på Twitter, og også at gå hårdt efter dem, han vurderer til at være sine politiske modstandere.

Han er også en stor støtte af både den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.

Altinget har talt med flere slovenske journalister, som har været mål for personlige angreb fra den nationalkonservative politiker, men som ikke vil stå frem, fordi de ikke orker at blive skydeskive for hans vrede på sociale medier.

Her er han aktiv. Ekstremt aktiv. På en vilkårlig dag i juni fyrede Janša over 100 tweets og retweets af sted fra sin konto. Da Altinget igen tjekkede hans twitteraktivitet to uger senere, havde han tweetet yderligere mere end 1500 gange.

Det var også på Twitter, at mange i EU-kredse begyndte at løfte øjenbrynene og spørge sig selv, hvem det er, de snart sætter til at passe EU-biksen, da han lidt for hurtigt fik lykønsket Donald Trump med sejren ved sidste novembers amerikanske præsidentvalg. Da de øvrige EU-ledere et par dage senere lykønskede Biden, var Janšas reaktion at minde om, at der stadig var verserende retssager i stater med tæt løb, og – uden et gran af ironi - kritisere massemedierne for at være for hurtige på aftrækkeren.

Et broget billede

”Hvis Janša bare ville lukke sin Twitter-konto i det halve år, formandskabet varede, så er jeg sikker på, at alle ville blive lettede, og ingen ville forvente nogen særlige ulykker,” siger Marko Lovec, der er lektor i EU-politik ved Ljubljana Universitet.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er noget at være nervøs for, gør han klart, at situationen i Slovenien ikke er sort-hvid.

”Det er selvfølgelig ikke rart at få direkte aggressive tweets og beskyldninger fra sin egen premierminister. Og det er ikke kun noget, der rammer journalister. Det sker også for akademikere. På den anden side er de fleste institutioner stadig uafhængige, og vi har en minoritetsregering, så selv hvis regeringen ville, så kunne den ikke ændre de vigtigste ting, for det har de ikke flertal til,” siger Marko Lovec.

Hvis Janša bare ville lukke sin Twitter-konto i det halve år, formandskabet varede, så er jeg sikker på, at alle ville blive lettede, og ingen ville forvente nogen særlige ulykker.

Marko Lovec, Lektor i EU-studier, Ljubljana Universitet

Janšas nationalkonservative SPS-parti er godt nok det største parti i Slovenien, men tegner sig ikke for mere end omkring 25-30 procent af vælgerne. Derfor er han afhængig af en ustabil og vaklende koalition, der har holdt ham ved magten siden marts sidste år, hvor den tidligere regering gik af.

Derfor understreger Lovec også, at man ikke kan sammenligne det, der sker i Slovenien, med udviklingen i lande som Ungarn og Polen, som Janša ellers bejler til politisk, og hvor demokratiske grundprincipper er under alvorligt pres.

”Retssystemet er stadig uafhængigt. Du har stadig en bred vifte af medier med forskellige synspunkter. Der er stadig stærk politisk konkurrence,” siger lektoren.

Den slovenske premierminister er stor tilhænger af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som ellers er under stærk kritik for sine autokratiske tendenser.
Den slovenske premierminister er stor tilhænger af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som ellers er under stærk kritik for sine autokratiske tendenser. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Hos Freedom House, en ngo der overvåger borgerrettigheder, scorer Slovenien 95 ud af 100 mulige point og får rubriceringen ”frit demokrati”. Til sammenligning får Danmark 97 point. Lavest i EU-klubben ligger Ungarn med 69 point og beskrivelsen ”delvist frit”.

Freedom House noterer sig, at Janša-regeringen har angrebet demokratiske institutioner, men gør også klart, at ”retsstatsprincipperne bliver generelt respekteret”.

”Det er ikke lykkedes angrebene at skabe en systemisk svækkelse af den liberale demokratiske orden,” står der i deres rapport.

I spidsen for Europa

Spørgsmålet er, hvad man så kan forvente sig af et slovensk EU-formandskab.

Ser man på slovenernes opførsel i EU-klubben, ser man på den ene side en Janša, der, som den eneste ud over den polske premierminister, meldte sig på ungarske Viktor Orbáns side, da ungareren ved et topmøde i slutningen af juni kom under voldsom beskydning for en ny lov, der vil forbyde omtale af homoseksualitet og kønsskifte i skolebøger, film, tv og reklamer målrettet unge under 18.

Janez Janša var også den eneste, der støttede Polen og Ungarn i deres kamp mod at indføre en såkaldt retsstatsmekanisme sidste år, der gør det muligt at trække lande i EU-støtte, hvis de forbryder sig mod EU’s demokratiske spilleregler.

På den anden side er Slovenien ikke ligefrem et land, der gør større væsen af sig inden for EU-kredsen. Unionens sjettemindste land er ikke noget særligt synligt medlem af klubben, lyder det fra diplomater. Generelt lever slovenerne en stille tilværelse, hvor de ikke placerer sig specielt yderligt på nogen sager.

Det er også et land, der traditionelt ikke har mange naturlige partnere, forklarer flere iagttagere.

Før Janša generobrede regeringsmagten i 2020 havde tidligere regeringer ledet af liberale premierministre forsøgt at læne sig op ad Benelux-landene, som alle har liberale ledere. Men noget helt naturligt tilhørssted er der ikke for det lille land.

Lige nu bejler Janša-regeringen til at blive en slags femte medlem af de såkaldte Visegrad-lande, der består af Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet.

Jeg har fået fortalt af flere slovenske diplomater, at de får rigtig mange spørgsmål om, hvad det er, der foregår.

Sabina Kajnč Lange, Seniorforelæser ved European Institute of Public Administration

Det betyder også, at andre har lagt afstand til ham.

”Mange internationale aktører har vendt sig fra ham og støtter ham ikke længere. De er pragmatiske og samarbejder med ham, når det er nødvendigt, men der er ingen chance for, at sådan en som Merkel for eksempel kommer på besøg for at støtte ham, sådan som hun gjorde for Andrej Plenković i Kroatien,” siger lektor Marko Lovec om Janšas partifæller i den europæiske kristendemokratiske partifamilie, European People’s Party.

Der findes ikke dårlige formandskaber

Derfor kan det sagtens alligevel være, at Slovenien kan varetage et udmærket formandskab.

”Man siger, at der ikke findes dårlige formandskaber, så det bliver ikke nogen fiasko,” lyder vurderingen fra Sabina Kajnč Lange, der både forsker i EU-formandskabets natur og uddanner embedsmænd i rollen som dem, der sidder for bordenden, ved European Institute of Public Administration i Maastricht. Hun er også selv slovener og tilknyttet Ljubljanas Universitet.

Hun peger på, at der i EU-systemet er så meget rutine i at støtte de skiftende formandskaber, når de i seks måneder skal varetage mødeledelsen i de over 100 arbejdsgrupper, hvor de 27 lande er repræsenteret, ved møderne i Ministerrådet og i forhandlinger på vegne af landene med Europa-Parlamentet.

Her er de slovenske formandskabsprioriteter

Styrk EU’s modstandskraft

EU’s skal genopbygges oven på krisen, men på en måde, der tager højde for de forandringer, pandemien har krævet af Unionen.

Det gælder på sundhed, hvor slovenerne vil have mere kraft til EU-agenturer som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Smitteforebyggelsesagenturet (ECDC).

Det gælder også EU’s såkaldte strategiske autonomi, så EU bliver mindre afhængig af omverdenen på strategisk vigtige områder og dermed mindre sårbar.

Det gælder også i forhold til den digitale omstilling, hvor de vil prioritere arbejdet med beskyttelse mod cyberangreb og på kunstig intelligens.

Oveni kommer arbejdet med at få godkendt de nationale planer for at få fordelt mange af de 5600 milliarder kroner fra EU’s nye genopretningsplan, som også vil ende på slovenernes bord.

Slovenerne får også æren af at skulle håndtere den monsterpakke af klimalovforslag, som lander fra EU-Kommissionen 14. juli. Den såkaldte Fit for 55-pakke med et dusin nye udspil på alt fra EU’s kvotehandelssystemer til CO2-udslip fra biler vil skulle opdatere snart sagt al klimalovgivning til nye mål om mindst 55 procent CO2-reduktion i 2030.

Styrk Europas fremtid

Den slovenske premierminister overtager EU-landenes andel af det delte formandskab for den store demokratiøvelse ved navn Konferencen for Europas fremtid, som netop er blevet sat i gang.

Opgaven for slovenerne bliver at støtte forsøget på at få konkretiseret de mange ideer, som vil tilflyde Unionen via onlinedebatter, borgerhøringer med mere, som finder sted på tværs af de 27 EU-lande.

Blandt de slovenske slagnumre bliver det såkaldte Bled Strategic Forum, som vil trække politiske hjerner fra fjern og nær til den naturskønne slovenske sø i slutningen af august og starten af september til at diskutere Unionens tilstand og fremtid.

Styrk den europæiske levevis

Under den overskrift vil slovenerne blandt andet sætte fokus på dialogen om EU-landenes overholdelse af retsstatsprincipper.

Samtidig vil elefanten i rummet være de såkaldte artikel 7-procedurer mod Ungarn og Polen, som slovenerne vil fortsætte med, og hvor nogle har rejst et advarselsflag, fordi premierminister Janez Jansa er forholdsvis tæt med lederne i de to lande.

Slovenerne har også sat en ungarsk mærkesag på dagsordenen, nemlig oprettelsen af et nyt institut for konstitutionelt demokrati, der skal levere en ekspertmodvægt til de vurderinger, der kommer fra EU-Kommissionen.

Desuden vil de sætte fokus på det, de beskriver som den negative demografiske udvikling i Europa.

Styrk EU’s rolle i regionen

Forholdet til EU-blokkens og Sloveniens egen baghave på det vestlige Balkan vil også have formandskabets store fokus, kulminerende i et topmøde i oktober, hvor det bliver svært at komme uden om at gøre status på de strandede udvidelsesprocesser i de seks lande.

Også forholdet med de såkaldte Østlige partnerskabslande, herunder Ukraine og Hviderusland, kommer i centrum.

Den omdiskuterede migrationspagt, der skal udgøre Unionens nye asylpolitik, er også på programmet. Det samme er reformen af Schengen-samarbejdet, der også er i støbeskeen på EU-plan.

Mange af de slovenske embedsmænd, der er kørt i stilling til at varetage vigtige opgaver, er gamle rotter i faget, som også var med, da Slovenien holdt sit første EU-formandskab.

”Det er professionelle diplomater, der kender spillereglerne,” siger hun.

Tilbage i 2008, da Slovenien satte sig i spidsen for samarbejdet som det første af det nye kuld af primært central- og østeuropæiske lande, der kom ind i Unionen i 2004, var det også under Janšas ledelse. Dengang blev Slovenien set som lidt af en europæisk mønsterelev, og han havde selv en betydelig mere positiv tilgang til klubben, end han har i dag.

Sidder på dagsordenen

Også Sabina Kajnč Lange har lagt mærke til den voksende nervøsitet i Bruxelles omkring udviklingen i Slovenien.

”Jeg har fået fortalt af flere slovenske diplomater, at de får rigtig mange spørgsmål om, hvad det er, der foregår. Hvilket er forståeligt nok,” siger hun.

Hun gør klart, at selv om formandskabet har tabt en del af sin vigtighed, siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, hvor for eksempel udenrigspolitikken og topmøderne mellem EU-landene blev lagt i hænderne på henholdsvis en ny udenrigschef og en fast formand for Det Europæiske Råd, er der stadig mulighed for, at et formandskabsland kan enten fremme eller forhale sager, hvis det er noget, Janša vil.

”Han er en virkelig dygtig politiker. Han ved, hvordan man springer på en sag eller hiver noget i en særlig retning. Det er diplomati. Hvis der er noget, du ikke vil fremme, så kan du bestemt finde en grund til ikke at planlægge nogen møder om det,” siger Sabina Kajnč Lange.

Både hun og Marko Lovec fra Ljubljana Universitet har en klar fornemmelse af, at det for eksempel ikke bliver Slovenien, der kommer til at presse på for et gennembrud på sådan noget som den omstridte reform af EU’s migrationspolitik, der ligger på forhandlingsbordet lige nu.

Slovenien skylder Bruxelles absolut intet.

Janez Janša, Premierminister i Slovenien

Heller ikke den såkaldte artikel 7-procedure, som er i gang mod Polen og Ungarn for mistanke om brud på EU’s grundlæggende rettigheder, regner de med får meget kul på under en Janša-ledet regering.

På kollisionskurs med Europa-Parlamentet

Der, hvor EU-eksperten tror, der kan ende med at være de største knaster, er i forholdet til Europa-Parlamentet, som har været åbent kritisk over for den slovenske regering, hvilket premierministeren ikke har håndteret vildt godt.

Ved en høring i en overvågningsgruppe under Borgerrettighedsudvalget om mediefrihed i landet udvandrede Janez Janša digitalt fra mødet, da han ikke fik lov til at bruge store dele af den tid, han var tildelt til at debattere med de europæiske folkevalgte, til at afspille en video, han havde med hjemmefra.

”Jeg tror, han har åbnet en flanke for det slovenske formandskab der. Atmosfæren er ikke særlig god. Der er bekymringer og mistro,” siger Sabina Kajnč Lange.

Lederen af arbejdet i overvågningsgruppen, hollandske Sophie in ’t Veld fra D66, der er søsterparti til Radikale, blev efterfølgende kritiseret af Janša.

”Slovenien skylder Bruxelles absolut intet,” tweetede han efterfølgende.

”Derfor skal overbetalte bureaukrater, der er født i velstand, ikke prædike til os om frihed og demokrati. Vi vil heller ikke nogensinde gå med til at blive censureret af selvudnævnte ombudsmænd. Det lod vi ikke Milosevic gøre, og det vil vi heller ikke tillade Sophie in ’t Veld og Dacian Ciolos at gøre,” skrev Janša med hilsner til både den tidligere serbiske præsident og dømte krigsforbryder, Slobodan Milosevic, og til lederen af den liberale Renew-gruppe, hvor in ’t Veld sidder i Parlamentet.

Tilbageholder offentlige anklagere

Sophie in ’t Veld vil selv ikke lægge for meget i sin in-fight med Janša, og hun gør klart, at det ikke er formandskabet, som hun finder problematisk, men situationen på landjorden.

”Der er alvorlige bekymringer over angreb på retsstatsprincipperne og frie medier. Og så er der nogle meget store bekymringer over manglen på udnævnelse af delegerede anklagere til EU’s Anklagemyndighed (EPPO),” siger Sophie in t’ Veld med henvisning til, at Janša nu i flere måneder har blokeret de slovenske nominerede til posterne i EU’s nye juridiske enhed, der skal efterforske svindel med EU-midler og føre sager ude i medlemslandene, hvilket er en betydelig hæmsko for, at anklagemyndigheden kan gøre sit arbejde i landet.

”Det lover virkelig ikke godt,” siger in ’t Veld, der fortæller, at hendes overvågningsgruppe vil tage til Slovenien og undersøge tingenes tilstand, så snart coronasituationen gør det muligt.

”Der er nogen, der siger, at vi ikke burde gøre det under det slovenske formandskab, men det er jeg uenig i. Retsstatsprincipperne kan ikke bare sættes på pause,” siger hun.

"Død over Jansismen. Frihed for alle," er blevet et populært slogan ved de demonstrationer, der finder sted hver fredag i Ljubljana. Det er et ordspil over et anti-nazistisk slogan, der blev brugt under 2. Verdenskrig. Foto: Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

Fri debat?

Ifølge lektor i EU-studier Marko Lovec har der også været et andet emne, som har fået advarselslamperne til at lyse i forbindelse med formandskabet. Det handler om den store debatøvelse, der er blevet skudt i gang på tværs af EU-landene ved navnet Konferencen om Europas Fremtid, og som Janša får en rolle som delt formand for det næste halve år.

”Det var det, der skabte mest bekymring blandt politikere og ngo’er, fordi det handler om at få faciliteret, hvad borgerne vil. Og vi har det her problem i Slovenien med, at han lægger pres på civile organisationer, eksperter og medier. Hvordan kan sådan et land stå i spidsen for en proces, der handler om åben deliberation?,” spørger Lovec.

”Prøv også at forestille dig, at journalister skal tale med Janša om konferencens resultater, når han på samme tid hjemme i Slovenien bliver kritiseret for at opføre sig, som om medierne er hans politiske modstandere, som han bruger meget groft sprog overfor eller nægter at tale med overhovedet. Hvordan ville det se ud på europæisk niveau?”

Linjen er den samme

Den slovenske ambassadør i Danmark, Edvin Skrt, der er karrierediplomat og dermed ikke en del af den siddende slovenske regering, maner til besindighed.

”Der er ikke noget behov for nervøsitet. Det slovenske formandskab vil blive udført lige så professionelt, som det blev i 2008,” siger Edvin Skrt.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hilser på Janez Janša på en rejse til Slovenien i 2008, hvor landet havde EU-formandskabet, og premierministeren var den samme.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hilser på Janez Janša på en rejse til Slovenien i 2008, hvor landet havde EU-formandskabet, og premierministeren var den samme. Foto: Srdjan Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

Han peger på, at Slovenien er en ”stærk forkæmper for retsstatsprincipperne, menneskerettighederne, ligestilling og multilateralisme”, og at der ikke er noget, der tyder på, at det ændrer sig.

”Det er ikke op til mig at kommentere på min premierminister. Det, jeg kan sige fra mit perspektiv som ambassadør i Norden er, at der ikke er noget i mine instrukser, som er anderledes end fra tidligere regeringer, eller som ikke ligger på linje med vores udenrigspolitiske og europapolitiske strategi,” siger Edvin Skrt.

Hele EU’s problem

Sabina Kajnč Lange fra EIPA mener, at det er sundt, at landets seks måneder i formandsstolen vender opmærksomheden mod nogle af de politiske udviklinger, der finder sted.

”Det er rigtig godt for Slovenien, at der bliver holdt øje med landet. Det gør det sværere at gøre ting, der underminerer vores fælles værdier, når vi er i søgelyset,” siger hun.

Aktivist Sandra Bašić-Hrvatin mener, at det er på høje tid, at resten af EU-kredsen begyndte at interessere sig rigtig meget for, hvad der sker i de lande, hvor demokratiet er under pres.

”Den interne politiske situation burde være hele EU’s demokratiske problem. Det som sker i Slovenien, Polen og Ungarn – du kan ikke bare overlade det til dem selv at forsvare EU’s regler,” siger hun.

Ellers er der efter hendes mening ikke meget tilbage i fællesskabet.

”Det er de demokratiske værdier, der er det vigtigste. Ikke det indre marked, ikke udenrigspolitikken. Det er de demokratiske værdier, der er den vigtige lim, der holder sammen på det hele,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janez Janša

Premierminister, Slovenien, formand, Sloveniens Demokratiske Parti