Fagforeninger: Vi bliver nødt til at forholde os til normer på arbejdspladserne

REPLIK: Ildsjæle skal gøres i stand til at tage diskussionen om dårlige normer på arbejdspladserne, skriver Majken Baarstrøm Kidmose, Dansk Metal, Finn Johnsen, Serviceforbundet og Søren Heisel, 3F.

Af Majken Baarstrøm Kidmose, Finn Johnsen og Søren Heisel
Forbundssekretær i Dansk Metal, næstformand i Serviceforbundet og forbundssekretær i 3F

I FIU-Ligestilling, der er et samarbejde mellem 3F, Dansk Metal og Serviceforbundet, udbyder vi en række kurser, der skal gøre folk bedre rustet til at tage fat om roden på ligestillingsproblemer på det danske arbejdsmarked.

Ét af kurserne har fået debattør Majbrit M. Nielsen (MMN) op af sofaen her på Altinget, og det er vores ’Grundkursus i Normkritik’. MMN indikerer, at kurset uddanner ”stikkere”, så alle, der arbejder sammen med medlemmer af ovennævnte fagforbund, godt kan begynde at kigge sig over skulderen.

Det er en helt forkert tolkning af kurset, der i al sin enkelthed går ud på, at deltagerne får en grundlæggende viden om, hvordan normer for blandt andet køn på arbejdspladsen opstår.

Ud over dialog og øvelser, som klæder deltagerne på med skarpe normkritiske briller, vil de få en række konkrete redskaber, som de efterfølgende kan bruge til at skabe forandringer på deres arbejdsplads. Forandringer – ikke ensretning. 

Det handler ikke om stikkervirksomhed. Det handler om at turde stille de rigtige spørgsmål. Det handler ikke om at udstyre repræsentanter med redskaber til, at de kan udstyre deres kollegaer med de rigtige holdninger. Tværtimod.

Hele præmissen for kurset er netop at udstyre ildsjæle med nogle kompetencer, der gør, at de bliver i stand til at tage diskussionen om, hvorfor en arbejdspladskultur nogle steder kan opfattes som ekskluderende, sexistisk, xenofobisk eller homofobisk. 

Godt arbejdsmiljø starter med gode normer
Fokus er altså på at spotte normer, som stiller sig i vejen for et godt samarbejdsklima på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være udbredelsen af sexistiske vittigheder eller konsekvent stigmatisering af homoseksuelle, som ikke nødvendigvis kommer af et ondt hjerte hos afsenderne, men som virker sårende på nogle.

I fagbevægelsen arbejder vi løbende for at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø for alle lønmodtagere i Danmark – uanset køn, alder, seksualitet, religion og etnicitet. Det er et arbejde, der desværre har været yderst aktuelt i årtier.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt der fortsat skulle være behov for at diskutere normer på arbejdspladsen, så kan de passende konsultere de undersøgelser, der viser udbredelsen af for eksempel seksuel chikane. Eller gøre sig den ulejlighed at prøve at forstå, hvad der ligger til grund for #metoo-kampagnen.

Faktisk ligger kurset i smuk forlængelse af grundtanken om, at alle uanset køn, alder, seksualitet og etnicitet skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet, og dét i en arbejdskultur, der er båret af respekt for vores forskellighed. 

Forrige artikel S: Danske journalister fjerner fokus fra vigtig EU-politik S: Danske journalister fjerner fokus fra vigtig EU-politik Næste artikel EL: Falafel og forbrugere udfordrer frikadellen EL: Falafel og forbrugere udfordrer frikadellen
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).